Tema: Politik og bæredygtig udvikling




De bæredygtige valg

Af John Holten-Andersen,
sekretariatschef i Naturrådet,
tlf. 33 95 57 90 / www.naturraadet.dk


At vælge til og fra i tilværelsen er blevet et hovedtema for det moderne menneske. Og da det vel ligger i den menneskelige natur, at man hellere vil sige Ja end Nej, så oplever vi alt for ofte, at vi febrilsk forsøger at vælge alt til og intet fra. Med fare for at vi i sidste ende må vælge alt fra og intet til. Denne konflikt i det enkelte menneskes liv genfinder vi i det politiske liv. Stillet over for befolkningens mangfoldige ønsker og krav til samfundets indretning, er det ofte mere bekvemt for en politiker at sige Ja end Nej. Og det politiske system som helhed har derfor en indbygget tendens til at forsøge at vælge alt til - og intet fra.
Denne tilbøjelighed præger også S-R regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling 'Udvikling med omtanke - fælles ansvar', som blev offentliggjort d. 22.06.01, der udmærker sig ved sin mangel på fravalg. Vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og en høj beskæftigelse og samtidig sikre sunde omgivelser for alle, samt beskytte økosystemerne og den biologiske mangfoldighed. Vi skal have økonomisk vækst og samtidig reducere vores træk på naturens ressourcer. Vi skal have forstærket teknologisk udvikling og samtidig undgå teknologiens mange risici. Vi skal det hele og vil det hele.

Altomfattende meta-begreb
Oplæggets karakter af at være en godtepose, der kommer alle i møde uden at genere nogen, træder allerede frem i den indledende definition af begrebet om den bæredygtige udvikling. Her citerer man Brundtland Kommissionens rapport, der definerer bæredygtig udvikling som en "udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare". Men hvor Brundtland Kommissionen forud for denne definition med syvtommersøm slog fast, at visse grundlæggende behov som fx mad, klæder og husly havde forrang frem for andre behov, så glimrer S-R regeringens oplæg ved dets fravær af nogen som helst sondring imellem vore behov. Alle behov anses således i princippet som værende lige gyldige. I forlængelse heraf slås det fast, "at en bæredygtig udvikling er en proces, som indebærer, at de miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn integreres bedre", og man tilslutter sig visse økonomers opfattelse af bæredygtighed som en situation, hvor "samfundets samlede formue, det vil sige værdien af både de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer, ikke falder". Begrebet om den bæredygtige udvikling er således blevet et altomfattende meta-begreb, der skal rumme såvel den økonomiske, sociale som miljømæssige udvikling. Men sådanne altomfattende begreber - der søger at rumme det hele uden nogen antydning af rangorden eller vigtighed - ender som regel med at sige intet. De bliver tomme eller meningsløse. De giver os ingen hjælp til at vælge.

Vi må vælge
Og dog ved vi, at vi er nødt til at vælge. Vælge til - men i lige så høj grad vælge fra. For mig at se bliver begrebet om en bæredygtig udvikling først meningsfyldt, når man gør sig klart, hvad det er for vanskelige valg, det er nødvendigt at træffe i relation til natur og miljø. For vi er overbeviste om, at vi ikke kan det hele. Helt grundlæggende er det umuligt at forestille sig, at vi kan forlænge de foregående hundrede års vækstkurver for befolkning, velstandsniveau og ressourceforbrug yderligere hundrede år ud i fremtiden. Der er med andre ord brug for at træffe nogle helt afgørende valg om samfundets udviklingsretning. Vi kan ikke i længden både blæse og have mel i munden. Vi kan ikke tilgodese alle behov på samme tid. Vi kan således ikke både få mere velstand i form af flere biler, mere transport, flere flyrejser, større boligareal, flere bøffer, flere svin osv. - og samtidig sikre, at miljø og natur kan udgøre en ramme for et værdigt liv i fremtiden. Vi må vælge.
Peger flere og flere ting ikke efterhånden på, at velstand og velfærd faktisk er to forskellige størrelser. Og at vi på mange måder er på vej derhen, hvor jagten efter materiel velstand faktisk modarbejder vores velfærd? Er tiden ikke moden til, at vi hver især og i fællesskab alvorligt begynder at overveje, om vi gør de rigtige ting?

Nye visioner
Den nationale strategi for en bæredygtig udvikling præsenterer os for en vision, hvor vi gør de samme ting som hidtil, men på en mere effektiv måde. Dvs. en vision, hvor hensynet til natur- og miljø er underlagt kravet om vækst i velstanden.
Men i debatten om en bæredygtig udvikling er der også lagt andre visioner frem. I 'DanmarksDeklarationen - erklæring om en dansk dagsorden for Bæredygtig Udvikling i det 21. århundrede', som ca. 100 folkelige organisationer og kommuner har tilsluttet sig, og som Folketinget og regeringen fik overrakt i januar 2001 - er der en vision som sætter velfærd frem for velstand. Visionen peger på, at mange af de ting, som giver livet betydning, netop ikke drejer sig om økonomisk vækst og flere materielle ting. Det er således en vision, som handler om at give mere plads til den frie natur. Men også mere plads til det frie menneske, som når det har fået tilfredsstillet sine basale behov, foretrækker at beundre frem for at beherske denne verden. Og DanmarksDeklarationen indeholder mere end blot en vision. Visionen følges op af 10 konkrete forslag til handling, og en række af disse forslag byder på frisk nytænkning - se: www.DanmarksDeklarationen.dk

Et bæredygtigt EU
Mange af de tanker, som DanmarksDeklarationen har gjort sig, kan genfindes i et andet dokument, som Naturrådet også har bidraget til. Det er oplægget Greening Sustainable Development Strategies, som 23 uafhængige natur- og miljøråd i Europa har udarbejdet (European Environmental Advisory Councils, 2001). I dette dokument, som er rettet mod EU og dets medlemslande, siges bl.a., at "en bæredygtig udvikling kun kan opnås, hvis EU tilegner sig et nyt udviklingskoncept, som indebærer vidtrækkende forandringer i såvel produktions som forbrugsmønstre". I forlængelse heraf fremfører dette oplæg en lang række forslag til ændringer af såvel EU's konkrete politikker som dets beslutningsprocedurer. Der foreslås bl.a. en radikal omlægning af landbrugssubsidierne, så de fremover understøtter en naturvenlig og bæredygtig landbrugsproduktion; radikal omlægning af fiskeripolitikken og sikring af det marine miljø; indførsel af CO2-afgifter på europæisk plan; udvikling af miljøvenlige produkter med mindre ressourceforbrug samt en helt ny kemikaliestrategi. Med hensyn til procedurerne foreslås opstilling af klare mål - snarere end løse hensigtserklæringer - løbende overvågning og evaluering af processen samt endelig: En forpligtigende involvering fra højeste politiske myndighed.
Ikke mindst det sidste er vigtigt - også
i en dansk sammenhæng. Omstillingen af vore samfund til bæredygtighed indebærer som tidligere fremhævet nogle vanskelige tilvalg og fravalg. Dermed indebærer det også en udfordring af vel erhvervede rettigheder såvel som traditionsbundne rutiner. Og disse rettigheder og rutiner rækker langt ud over miljøforvaltningen og dybt ind i andre sektorer i samfundet. Derfor er en sådan proces på alle planer i samfundet utænkelig uden et aktivt engagement fra samfundets øverste ledelse. Omstillingen til en bæredygtig udvikling er ikke en opgave, som alene kan overlades til Miljøministeren.

Stor udfordring for V-K
Det er imidlertid min opfattelse, at et ægte engagement fra "den øverste myndighed" vil blive besvaret med oprigtig støtte fra et stort flertal i befolkningen, som er villig til at lægge både hjerne og hjerte til en proces, hvor de kan se en meningsfuld sammenhæng mellem det de selv gør og det landets ledelse gør. DanmarksDeklarationen er således efter min opfattelse et udtryk for, at flere og flere mennesker kan se en sammenhæng mellem den måde vi behandler vor natur på og den måde vi behandler os selv på. Deklarationen er udtryk for en erkendelse af, at vi godt kan få mere velfærd - men næppe mere velstand - og samtidig værne om vor natur og vort miljø.
"Regeringen kan gøre meget, men kan ikke løfte udfordringerne alene" - siges det i forordet til S-R regeringens bæredygtighedsstrategi. Men heller ikke græsrødderne kan løfte denne opgave alene. Der findes i befolkningen en stor frustration over, at bestræbelserne på at gøre en forskel i det nære alt for ofte modvirkes af store beslutninger i det fjerne. Der er brug for at græsrødderne og den politiske ledelse kommer til trække på samme hammel. Her er en stor udfordring til den nye V-K regering. Vi skal derfor opfordre såvel den nye regering som Folketing at lytte til disse kræfter og til at erkende, at det nuværende oplæg fra S-R regeringen er godt begyndt, men kun halvt fuldendt. Det handler nemlig indtil videre kun om, hvordan vi kan gøre tingene rigtigt. Det mangler derimod helt at overveje, om vi nu også gør de rigtige ting.

  • Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling kan rekvireres i Miljøbutikken på tlf. 33 95 40 00 eller læses på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk




Det mener de politiske partier på Christiansborg…


Citaterne er fra partiernes principprogram, arbejdsprogram eller lignende om miljø, natur, energi mv. Læs mere på partiernes hjemmesider, som kan findes på www.Folketinget.dk

Dansk Folkeparti: Det overordnede mål for Dansk Folkepartis miljøpolitik er at forhindre, at mennesket griber ind i naturen på en måde, der forstyrrer den naturlige balance. Det skal sikres, at både vi og fremtidige generationer kan leve i et sundt miljø... Borgerne skal have sikkerhed for kvaliteten af det vand, der kommer ud af vandhanen, for hvad der er i den mad, vi spiser, og i den luft, vi indånder. Vi skal i størst muligt omfang have sikkerhed for, at de stoffer, der omgiver os i hverdagen, ikke har skadelige virkninger på vores helbred…

Venstre: Miljøbeskyttelsen skal være effektiv således, at der sikres mest mulig miljø for pengene… Brugen af bekæmpelsesmidler skal minimeres. Hvis et stof er sundhedsskadeligt, skal det forbydes - ikke belægges med høje afgifter, sådan som Nyrup-regeringen har gjort. Venstre er imod, at man skal kunne betale sig fra at forurene… Subsidier og tilskud skal minimeres, og energiproduktion skal foregå på markedsvilkår - ligesom for andre varer.

Det Konservative Folkeparti: På miljøområdet vil der (…) være situationer, hvor man er nødsaget til at begrænse den enkeltes frie udfoldelse … Kender man de negative konsekvenser for eget miljø af bestemte handlinger, føles det ikke som en grov indskrænkning i den personlige frihed at ændre vaner… Når det enkelte menneske deltager aktivt, er det for eksempel muligt at løse problemer med skraldforureningen af vore gader, parker og offentlige transportmidler… Når det er nødvendigt at benytte gifte, er det vigtigt, at såvel forbrugerne som virksomhederne anvender de for miljøet mest skånsomme midler. Der bør derfor for eksempel være giftighedsindeks på alle kemikalier.

Kristeligt Folkeparti: Jordens goder og den politiske magt skal fordeles mere ligeligt. De kløfter, der i dag adskiller mennesker i syd og nord, øst og vest og i regionale og etniske grupperinger inden for nationer, må udjævnes… Udslippet af CO2 skal mindskes kraftigt i overensstemmelse med Brundtland-rapportens målsætning. Derfor skal energieffektiviseringen samt anvendelsen af brændsler med mindre CO2-forurening fremmes... Omkostningerne skal principielt udredes af den, der forurener. Miljøbelastningen i forbindelse med varen skal så vidt muligt indregnes i dens pris.

Det Radikale Venstre: De miljømæssige omkostninger ved produktion, transport, forbrug og affaldshåndtering skal afspejles i priserne… Miljøafgifter skal bl.a. bruges til en løbende forebyggende indsats over for både producenter og forbrugere, f.eks. i form af oplysningskampagner… der skal betales højere energiafgifter på forurenende energiformer med henblik på at fremme brugen af vedvarende energi… Det Radikale Venstres holdning til brugen af sprøjtegifte er klar. De skal udfases i Danmark så hurtigt som muligt - dette gælder for både erhvervsliv, landbrug og husholdninger.

Socialdemokratiet: Økologi er vigtigere end økonomi. Langsigtede interesser i miljøet er vigtigere end kortsigtede økonomiske interesser… Miljøødelæggelse skal forebygges allerede ved valg af teknologi og produkt… Der skal ske en forskydning fra individuel transport til kollektiv transport, samtidig med at den kollektive transport forbedres, skal godstransport på jernbane generelt styrkes… Afgifter og takster skal understøtte de nødvendige omstillinger, og miljøødelæggelser skal følges op af skærpede sanktioner.

Socialistisk Folkeparti: Den nuværende måde at forbruge på i vor del af verden kan ikke fortsætte. De økologiske balanceproblemer er for store, og folk i ulandene har krav på forbedret levestandard… Økonomisk vækst i traditionel forstand vil ikke længere være muligt… Udviklingen skal drejes: fra satsning på materiel vækst til satsning på kvalitativ vækst: på livskvalitet og tid til hinanden… Skattebyrden skal flyttes fra skat på arbejdskraft til skat på brug af energi- og råstofressourcer… Dansk landbrug, skovbrug og gartneri skal være pesticidfrit.

Enhedslisten: Det overordnede mål for en ny socialisme, som bygger på en demokratisk, behovsstyret produktion er, at (…) de store uligheder i levevilkårene udjævnes… Takster og skatter skal indrettes, så de trækker udviklingen i en økologisk retning. Grønne afgifter skal pålægges uhensigtsmæssigt (over)forbrug og anvendes til økologisk rigtige omstillinger inden for den pågældende sektor. Energiafgifter kan f.eks. anvendes til energibesparende tiltag og til omstilling til vedvarende energi…




Norsk e-mail-nyhedsbrev
om bæredygtig udvikling


I Norge udsender ProSus et meget informativt og indholdsrigt ny-hedsbrev 'ProSusNett' om bæredygtig udvikling og Agenda 21. ProSusNett udkommer 10 gange om året og sendes ud den første uge i måneden.
ProSus er et anvendt strategisk forskningsprogram, der har som hensigt at bidrage med ny viden til støtte for en bedre realisering af nationale mål for bæredygtig udvikling. ProSus blev oprettet af Norges Forskningsråd, 'Området for Miljø og utvikling'. Programmet blev oprettet for perioden 1/1-96 til 31/12-99. Efter 1/1-2000 blev ProSus lagt som et strategisk universitetsprogram under Universitetet i Oslo, 'Senter for utvikling og miljø' (SUM).
ProSus arbejder bl.a. med kortlægning og evaluering af Norges opfølgning på Rio-aftalerne og retningslinjerne fra FN-kommisionen for bæredygtig udvikling. Programmet fokuserer på de politiske, sociale og økonomiske mål og skal regelmæssigt fremlægge rapporter om fremskridtene i Norge i forhold til de erklærede mål og værdier.
Tilmelding til ProSusNett kan ske på: www.prosus.uio.no