Kære læsere.

Dette nr. af Øko-net beskæftiger sig en del med Agenda 21.

Husk at støtte og blive medlem af Netværket - find giro-nr. og medlemspris i kolofonen.

Mvh redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, marts 1995.

(Den trykte udgave udkom i 2500 eksemplarer.)

Leder : Agenda 21

Fra Brundtland, over Rio til Agenda 21:

I 1987 lærte vi udtrykket "Brundtlandet" og vi talte om "Vor fælles fremtid" og "bæredygtighed".

5 år senere mødtes så i Rio 179 lande og vedtog de grundlæggende principper for en fremtidig udvikling, som er økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed: Agenda 21 - dagsordenen for det 21'ende århundrede.

Den folkelige deltagelse er en forudsætning
Vi har i Danmark, Grundtvigs fædreland, en fantastisk tradition for undervisning og folkeoplysning. Agenda 21 bliver endnu en kæmpe udfordring for folkeoplysningen, nemlig at støtte en folkelig deltagelse i dagsordenen for en bæredygtig udvikling. Og netop dette råb lyder fra alle steder. Vi har med Agenda 21 fået et mandat af det store verdenssamfund. Vi klarer det ikke uden de lokale aktører. Mange skal med i processen.

Nøgleord: undervisning, uddannelse, viden og oplysning
Der er ikke tale om at skolerne, højskolerne, aftenskole- og daghøjskoleholdene m.v. nu skal være samfundets skraldespand og problemløser, som det bla. har været hævdet at undervisningsforløb i fx. narko, vold og AIDS er gået hen og blevet. Det er meget mere komplekst. Der er tale om grundlæggende samfundsforhold derdrejer sig om verdens velstand og fremtid overhovedet.

Miljø- og Energiminister Svend Auken har udtrykt det således: "De nødvendige ændringer såvel i den rige som den fattige del af verden kan kun gennemføres ved hjælp af en folkelig deltagelse og forståelse. Nøgleord er undervisning og uddannelse, ret til viden og oplysning; hele samfundslivet må på en demokratisk basis engageres i miljø- og udviklingsspørgsmålene".

LM-N

Grøn Livsstil

- en håndbog og en kampagne der gør dig til en del af løsningen på verdens miljøproblemer

Som sidegevinst kan du spare op til 10.000,- om året, og som underviser eller folkeoplyser inden for miljø- og økologi-området får du et førstehånds kendskab til en bæredygtig praksis

International kampagne
Grøn Livsstil er den danske del af en internationalt baseret kampagne: 'Global Action Plan For the Earth', der blev startet i USA I 1990. Nu er 14 lande med. Blandt deltager-landene er USA, England, Tyskland, Holland, Norge, Sverige, Finland og Polen.

I alle landende er arbejdet med kampagnen organiseret i ikke-kommercielle sammenslutninger eller netværk. I Danmark er Foreningen Grøn Livsstil oprettet som en almennyttig forening, hvor indtægter og fondsmidler registreres og udelukkende anvendes til videreførelse af kampagnen.

Handlingsændrende kampagne
Mange taler om det, nogle fortrænger det, men de fleste ved det alligevel godt, nemlig at konklusionen på FN's miljøkonference i Rio i 1992 blev, at de rige landes ressourceforbrug og forurening skal sættes ned, hvis de kommende generationer skal have muligheder som os for at leve et godt liv.

Den globale handlingsplan for en økologisk livsstil tager sit udgangspunkt i erkendelsen af, at vi hver især har en del af løsningen på de globale miljøproblemer - i vores dagligdag, hjemme og på arbejdspladsen. Og det er her problemerne først skal løses, hvis det skal nytte noget.

Grøn Livsstil er en kampagne, der kan hjælpe os igang med de forhold, som vi selv hver især ønsker at ændre på. Handlingen er sat i centrum.

Håndbog i Grøn Livsstil
Grøn Livsstil har som arbejdsgrundlag fået lavet en dansk håndbog, oversat og bearbejdet fra engelsk af miljøjournalisten Kjeld Hansen, BæreDygtighed ApS.

Gennem et program af 6 måneders varighed behandler man emnerne: mindre affald i husholdningen, spar på vandet, brug mindre energi, effektiv transport og miljøbevidste indkøbsvaner.
Kapitlerne giver ideer og nødvendig baggrundsviden til når vi hver især skal vælge hvor, hvordan og hvor meget vi vil sætte ind. Til hvert emne findes der skemaer hvor resultaterne fra ens initiativer noteres, for så senere at sendes ind til det koordinerende kontor.

Samarbejde i studiegrupper
For at kunne deltage i projektet skal man gå sammen i studiegrupper der mødes månedligt og udveksler ideer (mindst to husstande). De deltagende studiegrupper knyttes sammen af et kvartalsvis nyhedsbrev, hvor deltagerne kan skabe sig et overblik og se resultaterne i et videre perspektiv. Pris for deltagelse incl. håndbogen, nyhedsbreve og konsulentbistand er kr 200,-. Konsulentbistanden varetages af kampagneleder Kaj Hansen, der har mange års erfaring med vejledning og praksis i grøn livsstil.

Resultater fra kampagnen har vist at en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn årligt kan spare: 750 kg affald, 110.000 liter grundvand, 140 kg forsurende forurening, 14.000 kg CO2, 600 liter benzin - tilsammen ca. 10.000 kr.

Første nyhedsblad er udgivet, bla. med en artikel af Svend Auken, og med oplysning er om at der i Danmark allerede er startet 12 grupper - i alt 58 husholdninger.

Adresser og telefonnumre :

Grøn Livsstil
Gl. Kirkevej 46
8530 Hjortshøj
Tlf. 86 74 12 98 Fax. 86 74 12 89

Flere ord om økologi

- fra Netværkets årsmøde

I januar mødtes endnu engang 150 mennesker der kunne holde hinanden fast i troen på at det nytter noget.

Flemming Abrahamsen og Floyd Stein indledte fredag aften med en vidunderlig inspirerende gennemgang af økologiske byggeprojekter. Herlige lysbilleder visualiserede ideerne, og ikke nok med det: syn for sagen fik vi også i form af medbragt seperations-toilet, hegn, strå, mursten osv. Sådan skal det gøres, bare kom i gang.

Ord fra tinge
Elsebeth Gerner Nielsen, MF'er, fortsatte tidligt lørdag med en gennemgang af de tiltag der er sket i regi af „Den Grønne Fond", tanker der rør sig i folketinget og rundt i landet, hvor Elsebeth har holdt foredrag. Det var bestyrkende at mærke en engageret politiker med rod i den folkelige virkelighed. Som hun selv udtrykte det : "Jeg synes at dele af folkeoplysningen allerede har leveret et vægtigt bidrag til udviklingen af et bæredygtigt samfund . Alligevel er der langt igen før vi får vendt 'supertankerne' i retning af en fremtid, hvor vi har lært at omgås det der ikke ligner os selv, d.v.s. alle former for livsytringer, med respekt og omhu. Der er kort sagt brug for folkeoplysningen i kampen for livet. Det er faktisk det der er på spil".

Det brogede lokalsamfund
Senere samme dag gik Gunvor Auken og Jeppe Læssøe på talerstolen og talte om den social-økologiske udfordring i det brogede samfund. Ordene gik på en afdækning af at vort liv i det industrielle samfund har ændret sig fra at søge mod en livslang sikkerhed, til at møde konstante forandringer, der medfører kravet om smidighed og indlevelse. Vi står overfor begreber som, brydning, brogethed, forskellighed, involvering, - opgaver der binder bånd også mellem generationer.

Det drejer sig om at koble problemerne så de bliver hinandens løsning.

Det engagement, den energi der skal bære arbejdet i det brogede samfund, hvor henter den sin belønning henne? Til dette havde Gunvor en god sætning fra Nelson Mandelas nye bog, hvori han fortæller om hvorledes han blev oplært gennem fortællingen af de gamle, mest kvinder. Fortællingens anliggende var ofte godheden og storsindet. Det særlige ved godheden og storsindet er at de bliver belønnet på måder man IKKE kan vide noget om. Altså, man kan ikke her være beregnende.

En vigtig pointe i en tid hvor alting har tendens til at skulle belønnes - tag denne tanke med i arbejdet for et bæredygtigt broget lokalsamfund.

Forskning i økologi
Per Kølster, Institut for Jordbrugsvidenskab på Landbohøjskolen i København, sluttede dagen af med en meget sigende beretning om sit eget forskerliv på landbohøjskolen. Det slog mig at Pers kamp for den økologiske tankes bæredygtighed i en benhård forskerverden lignede den kamp vi nu selv står i med at gøre denne tanke til en folkeoplysningstanke i stor skala. At han står op endnu og taler så indsigtsfuldt om skuffelser og sejre, er et bevis på at vi har fat i den rigtige ende af livet.

Ejvind Larsens frie ord
Efter Jakada High Life's natlige afrikanske rytmer, var vi søndag morgen klar til Ejvind Larsens fyndord. Vi startede med at gå med „Nina i bad", eller rettere synge om hende. Men efter en hurtig aftørring fik Ejvind os bragt på plads.
Han tog udgangspunkt i en artikel af Jørgen Steen Nielsen - miljøjournalist på Information, der fortalte om hvad der sker og navnlig vil ske, når Kina kaster sine over en miliard mennesker ud i en vækstperiode på alle fronter. Perspektiver som kulfyrede kraftværker i et hidtil ukendt antal og størrelse, grundvandsforbrug, overfiskning osv. tegnede sig op med en kraft som ikke er til at forstå. Tallene kan læses i sidste udgave af 'Verdens Tilstand 1995' fra 'World Watch Institute'.

Ejvind pointerede det paradoks at hver dansker belaster det samlede verdensmiljø langt stærkere end tilsvarende kineser, hvilket sætter os i en dårlig position når vi skal kritisere kineserne for deres fremfærd, selvom det selvfølgelig er indlysende at en miliard menneskers ændrede miljøadfærd er en langt større trussel.

Vi må i stigende omfang lære os at gå på to ben, forstået på denne måde at det ene ben repræsenterer møder som råber verden op (fx. mødet i Landstingets store sal på Christiansborg med Lester Brown fra WWI, Svend Auken og flere den 6. februar) og så glæde os over 10 sekunders tv-dækning, og så møder og samvær som dette i Ollerup, som har det magiske livsbekræftende element at vi lever i nuet, i øjeblikket , og at dette er fuldbragt, MEN AT VI ENDNU IKKE HAR OPNÅET EN SKID.
Det sagde Ejvind, og han mente det.

Dog ville han gerne takke for at der dog var nogle mennesker der FORSØGTE at leve bare en lille bitte smule i overensstemmelse med det de siger.

Tak
Sådan blev vi rusket og rustet til fortsat kamp og dåd. Tak for alle gode ord fra jer.

Slutteligt vil bestyrelsen gerne takke alle personer som frivilligt hjalp til med at gennemføre dette kæmpearrangement på så strålende måde.
Også tak til lærerskolens eget køkken, der i år selv stod for frembringelsen af den velsmagende, økologiske mad.

På gensyn til næste år i januar.

Bo Bramming

Energy for a better life

I forbindelse med det sociale topmøde og NGO Forum '95 (Non-Governmental Organizations Forum) i marts i København, har "Forum for Energi og Udvikling" (FEU) og INFORSE (International Network For Sustainable Energy) udgivet en international kampagneavis, med spændende eksempler fra hele verden, på hvordan lokal selvorganisering og indsats med vedvarende energikilder danner grundlag for en bæredygtig social udvikling.

INFORSE og FEU lægger op til at det sociale topmøde også skal dreje sig om miljøet. Det er vigtigt at få forbundet København-topmødet med Rio-topmødet, hvor miljø- og social udvikling var hovedpunkterne.
Vedvarende energi, er bare ét blandt andre vigtige områder. FEU har beregnet at alene i Danmark ville 50.000 arbejdspladser - økologiske og langsigtede økonomisk fornuftige jobs - kunne sættes ind på miljøgenopretning.

Med andre ord: I indsatsen til sikring af et bæredygtigt miljø, også på globalt plan, ligger kimen til beskæftigelse og social udvikling.

Avisen kan rekriveres hos:

Forum for Energi og Udvikling

Landgreven 7, 1301 København K

Tlf. 33 12 13 07 . Fax. 33 12 13 08

E-mail: inforse@pns.apc.org.

GrundtvigNet

Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Borups Højskole i København er ved at etablere et folkeligt non-profit elektronisk kommunikationssystem under navnet GrundtvigNet.
Det indeholder et elektronisk postsystem og får adgang til Internet og danske og internationale databaser.
På et møde den 8. februar omGrønt islæt i Folkeoplysningen, oplyste DOF's direktør Laue Traberg Smidt, at grønne organisationer får mulighed for at være med.

Henvendelse:

DOF, Byghøjvej 10,

Postboks 336, 5250 Odense SV. Tlf.: 65 96 00 49 Fax. 65 96 01 49

Lokal Agenda 21: lokale handlingsplaner for bæredygtig udvikling

- et idékatalog fra CIBU

Baggrund

- I Rio de Janeiro i 1992 afholdtes FN's store konference om miljø og udvikling, med deltagelse af statsledere fra hele verden. De lagde op til et fundamentalt skift i det golbale, nationale og lokale samfundsliv. Mange deklarationer blev underskrevet, én af dem var Agenda 21.

Agenda betyder huskeliste eller dagsorden og 21 henviser til det 21'ende århundrede, som menneskeheden står overfor.

CIBU, er forkortelse for "Center for International Bæredygtig Udvikling", og er etableret af FIBU (Foreningen for International Bæredygtig Udvikling). CIBU er oprettet i efteråret '93 som en del af den danske opfølgning på FN's konference for Miljø og Udvikling i Rio. CIBU er et informationscenter der hjælper folkelige bevægelser, privatpersoner m.fl. med at fremme og informere om internatinale aspekter af bæredygtig udvikling, - især i forhold til folkelige aktiviteter i Danmark og udlandet. Centeret der holder til på Nørrebro i København har et lille bibliotek og adgang til et edb-netværk, hvorfra man kan søge information om bæredygtig udvikling. I NIBU som er "Nyhedsbrev for International Bæredygtig Udvikling", kan man følge med i CIBU's arbejde, vigtige debatter og begivenheder.

Senest i 1996
Udgangspunktet for idékataloget Lokal Agenda 21 er kapitel 28 i Agenda 21 om "lokale myndigheders initiativer til støtte for Agenda 21".

Der står bl.a :

"Eftersom så mange af de problemer og løsninger, som behandles i Agenda 21 har deres rødder i lokale aktiviteter, kommer de lokale myndigheders deltagelse og samarbejde til at spille en afgørende rolle for, at målene bliver nået".

"Hver lokal myndighed bør indlede en dialog med sine medborgere, lokale organisationer og private virksomheder og vedtage en 'lokal Agenda 21'"

Målet er at "senest i 1996 bør de fleste lokale myndigheder i hvert land have indledt en rådførende proces med deres befolkninger og have opnået enighed om en 'lokal Agenda 21' for de lokale samfund".

"Rådføringsprocessen bør forøge hver husholdnings bevidsthed om spørgsmål om bæredygtig udvikling".

Lokal indsats og netværks-etablering
Agenda 21-dokumentet fra Rio siger ikke noget om hvordan den enkelte lokale Agenda 21 skal se ud. Alle muligheder for at gå igang står altså åbne, og det handler jo netop om at vi hver især påtager os et større ansvar for vores eget lokalsamfund. Hvis det at gå igang med en kommune Agenda 21 er for stor en mundfuld, kan man istedet gå igang på sin arbejdsplads, på sin skole, i sit lokale bo-område osv.
En del af processen kan være at danne netværk af vidt forskellige grupper. Fx. bestående af virksomheder, kommunalforvaltningen, Naturfredningsforeningens lokalkomité, Husmoderforeningen, ungdomsorganisationer, og lokale solidaritetsforeninger.
Man kunne udmærket forstille sig at fx. et daghøjskole-hold tog initiativ til at etablere et sådant netværk i sin kommune, som så samles om opgaven at formulere lokalområdets egen Agenda 21, der tager udgangspunkt i lokale problemer og drømme.

Masser af spændende eksempler
Idékataloget er virkelig fyldt med mange spændende idéer. Udover at beskrive baggrunden for Agenda 21 og hvad en handlingsplan er, gives mange eksempler fra ind- og udland.
Desuden er der adresser m.m. på steder og personer for de nævnte eksempler, ligesom der bagerst i hæftet er en adresse- og materialeliste med yderligere henvisninger.

Anden relevant materiale om lokal Agenda 21
"Agenda 21 - en dagsorden for bæredygtig udvikling" hedder en lille bog på 76 sider. Bogen er en forkortet og bearbejdet udgave af Agenda 21 og andre dokumenter fra FN's konference om miljø og udvikling i Rio.
Den er skrevet af Michael Keating for Center for Our Common Future, og er udgivet på dansk af FN-forbundet (tlf. 33 12 39 39) og Mellemfolkeligt Samvirke (tlf. 33 32 62 44). Bogen koster 78,-

Endvidere har Miljø- og Energiministeriet sammen med Kommunernes Landsforening og Amtrådsforeningen udarbejdet et detaljeret oplæg til kommunerne om lokal Agenda 21 med ideer og eksempler til inspiration.
Oplæget er på 36 sider og koster 35,-.
Ring efter "Lokal Agenda 21 - en indtroduktion til amter og kommuner" hos Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen (tlf. 33 92 76 00).

Adresser og telefonnumre

CIBU
Guldbergsgade 8, 1. tv.
2200 København N
Tlf. 35 37 38 11
Fax. 35 37 41 62

E-mail: cibums@inet.uni-c.dk

cibu@nn.apc.org

Idékataloget kan rekvireres gratis / 10,-

I gang med den lokale Agenda 21

- fra det første landsdækkende Agenda 21-træf

Det var i en blanding af muntert samvær og alvors-stemmning at ialt 100 amts- og kommunefolk, samt folkelige græsrødder og oplysere havde sat hinanden stævne på Brusgårds Produktionsskole, en stor økologisk produktionsskole ved Randers, i weekenden d. 10. - 12. februar '95.
Emnet var "hvordan kommer vi igang med en lokal Agenda 21"

Det var CIBU der havde inviteret og arrangeret, i samarbejde med Landsforenigen for Økosamfund (tlf. 97 93 66 55 /

fax 97 93 66 77) og Vor Fælles Fremtid - Århus Amt (tlf. 86 27 30 44 / fax 86 27 61 96)

Starten på landsdækkende netværk
Der var fra start lagt op til at de forskellige grupper og deltagere kunne blive en del af programmet. Således var der weekenden igennem mulighed for at komme med korte spots, ligesom man kunne melde sig som igangsætter af en studiegruppe.

Desuden var der lagt op til at komme med konkrete bud på hvad en lokal Agenda 21 skal indeholde og hvordan man starter processen - hvad gør man når man kommer hjem ?
Det blev til 10 diskussionsgrupper, hvis resultater blev samlet sammen af CIBU, der vil gennemarbejde dem og senere sende dem ud til deltagerene og andre interesserede. Man enedes bla. om at adresselisten for seminaret skulle være starten på et landsdækkende netværk, som andre interesserede også kan koble sig på - altså bla. at få referatet fra mødet.
CIBU kunne bla. fortælle at i foråret '95 går de igang med en videre udvikling af deres "idékatalog til lokale grupper og aktive" fra 1994.

Netværkets mål og aktiviteter for 1995

På Netværkets generalforsamling d. 22/1-95, fremlagde bestyrelsen et oplæg til Netværkets aktiviteter i 1995.

Her er en kort sammenfatning :

• Hovedhjørnestenen er stadig Nyhedsbladet Øko-Net, og med det tilstræbes en yderligere udbygning af det folkelige økologiske oplysnings-arbejde og brobyggeri mellem etablerede folkelige organisationer og miljøbevægelserne m.fl.
• I løbet af foråret 1995 planlægges et lille fortløbende arikel-kompendium, med stadig relevante indlæg og artikler fra tidligere Øko-net blade.
• Det andet store projekt i 1995, bliver at få lavet et officielt sekretariat for Netværket. Idéen er at bygge et økologisk demonstrations-hus i forbindelse med Jordværkstedet, som dels fungerer som sekretariat, dels viser et økologisk byggeri i al sin konsekvens. De første skitse-tegninger af det runde, gennemført økologiske forsamlingshus er tegnet af Bygmester Flemming Abrahamsson, Fornyet Energi, Stenlille.
• Selve Jørdværkstedet søges færdiganlagt, bla. med informationsmateriale i form af pjecer og plancher. Haven skal danne rammen om en økolgisk folkelig forskning til glæde for foreninger, undervisere, fagfolk og iøvrigt alle andre interesserede. Ambitionen er at få skabt en fast stilling i forbindelse med haven og sekretariatet.
• Desuden arbejder vi med at opstarte en database over økologiske projekter m.m. som Netværket har forbindelse eller kendskab til.
• Netværket ønsker desuden at koble sig på Internettet, og bl.a. lægge Nyhedsbladet Øko-net derpå (se også nedenfor). Vi er spændt på hvad det bringer.
• Vi arbejder med at lave en foredragsgruppe, der både selv kan holde foredrag og kan give bud på relevante foredragsholdere. Vi er bl.a. i kontakt med lignende initiativer hos andre foreninger.
• Stadigvæk på idé-plan overvejer vi at lave deciderede "undervisningskurser". Kurser med natur, miljø og økologi som indhold. Et emne der kunne tænkes taget op, er "Natur og teknink", - især set i et økologisk skær.
• Inden længe vil Netværket have fået lavet en folder om sig selv. Den skal bruges til at udbrede kendskabet om Netværket og dets aktiviteter. Desuden håber vi på at få mere tid til at blande os i debatten og også gerne den skriftlige i skolebladene.
• Til sidst skal blot nævnes det daglige arbejde, som bla. går med at udvide kendskabet og samarbejdet med de etablerede miljø-bevægelser og de folkelige bevægelser. Herunder kommer også arbejdet med at planlægge næste årsmøde.

Øko-net har skiftet trykkeri !

Traditionelt har den grafiske branche været temmelig miljø-belastet, og da Øko-net alligevel skulle have ny trykker i 1995, fandt vi Phønix-Trykkeriet i Århus, der som den første grafiske virksomhed i EU er miljøcertificeret efter den anerkendte standard BS 7750.

Når Øko-net nu trykkes miljøvenligt hos Phønix betyder det bl.a.:

• der anvendes kun vegetabilske trykfarver og rensemidler uden opløsningsmidler.
• der trykkes på officielt miljøgodkendt papir.
• der udledes ingen processpildevand.
• 70% af varmeenergien gen-indvindes.
• al papiraffald sorteres til genbrug og sendes til godkendt modtagestation.

Phønix-Trykkeriet as
Søren Nymarks Vej 15
8270 Højbjerg.
Tlf. 86 29 23 00.

Øko-net på Internet

Nu kan Øko-net også læses på både Internet, APC, Nordnet og Green-net under conference-navn : oeko.net

Desuden har Netværket fået en E-mail adresse, som dog kun er c/o - venligst stillet til rådighed af Netværks-medlemmet Peter Rasmussen, Svendborg.

Andelssamfundet i Hjortshøj

Onsdag d. 22. marts kl. 17:30 er der rundvisning og informationsmøde om nye aktiviteter. Bla. byggegrupper, financieringsmuligheder, social organisering, energi- og miljømæssige planer mm.
Desuden rundvisning hver søndag kl. 14.
Rundvisninger og foredrag for skoler mm. kan arrangeres.

And.samf.
Gl. Kirkevej
8530 Hjortshøj
Tlf. : 86 22 01 92 eller 97 33 75 75