Kære læsere.

Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden. I dette nummer indklades til Netværkets Seminar og Årsmøde.

Redaktion for dette nr. : Lars Myrthu-Nielsen, Kasper Mortensen og Erik Steen Larsen.

2200 eksemplarer trykt på Cycluspapir.

Udgivelsen af dette nr. er støttet af Grøn Information.

Husk også: At støtte og blive medlem af Netværket - find giro-nr. og medlemspris i kolofonen.

Mvh redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, November 1994

Leder : Økologi og folkeoplysning

Har man sagt økologi bliver ordet først rigtigt levende, hvis man også praktiserer det. Økologi uden praksis, er for at bruge en grundtvigsk terminologi, som "bogstavets stilleståen mod ordets gang". Eller i skolesammenhænge, som den sorte latinskole, hvor lærdommen er til for sin egen skyld eller for levebrødets skyld -"skolen for døden", mod den levende skole, med det foreliggende, nærværende, timelige liv, der skal oplyses - "skolen for livet".

Hvis vi i dag vil bruge Grundtvigs ord og tanker, må vi tage udgangspunkt i vores egen tid og ikke hans. Og her er det netop, at det bliver aktuelt at koble folkeoplysning / livsoplysning sammen med økologi. Nogle af nøgleordene må blive spændingen mellem liv og død, ånd og hånd, teori og praksis samt natursyn og videnskabssyn.

Vor tids udfordring !
"Den økologiske livsstil", som er titlen på Netværkets første årsmøde efter stiftelsen i januar '94, er jo netop den livsstil vi skal til at finde ud af. Netop om den kommer weekendens oplæg til at dreje sig.

To af oplæggene bliver en dialog mellem to oplægsholdere. To af pionererne inden for økologisk byggeri taler om den økologiske helhed, virkeliggjort i den økologiske bolig, der er designet til naturen, jordbruget og det sociale liv: Lav-energihuset, hvor ordet affald ikke eksisterer.

Samtale og debat
Gunvor Auken og Jeppe Læssøe hørte hinanden til det stiftende møde, og fortsætter på dette møde samtalen om den social-økologiske udfordring.

Spændende oplæg, deltagernes erfaringer og en frugtbar debat forventes, så vor tids udfordring kan blive virkeliggjort i en praktisk økologisk handling

- en økologisk livsstil.

KM & LM-N

Brug Netværket - giv og få inspiration

"Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis" er til for at fremme dialogen mellem de frie skoler omkring økologi, og kan fungere som mellemled, der formidler projekttanker til projekttager og gode ideer til frugtbare miljøer. Har I en ide på jeres skole som kunne interessere andre skoler andetsteds i Danmark, så skriv til Netværket så vi kan bringe jeres idé videre ud i de frie skolers verden. Igennem Netværket er der mulighed for at søge kontakt til folk som har viden om økologi i teori og praksis. Det betyder at der findes mange erfaringer som jeres skole kan trække på igennem Netværket. Kontakt os pr. brev eller telefon. Se adresse + tlf.nr. på bagsiden.

Rent vand, tak !

- med kærlig hilsen til det danske folketing fra 77.709 borgere

Således lød overskriften på den pressemeddelelse som WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace og Grønne Familier sendte på gaden da de mange underskrifter fra Aktion Rent Grundvand blev overrakt ved folketingets åbning d. 4. oktober til statsministeren og det samlede danske ting. Underskriftsindsamlingen, der blev startet af agronom Lone Albrechtsen (der nu er leder af det nye grundvandskontor ØKO-Vandspejlet - Ryesgade 3 F IV., 2200 Kbh. N., Tlf. 31 39 13 56) og "Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis" den 20. april i Øko-Net nr. 3, blev fortsat i en etape to af de Grønne familier, der også koordinerede aktionen med de kampagner som Greenpeace og WWF havde sat i gang.

Med det samlede resultat på godt 77.000 underskrifter får det nye danske folketing en vægtig tilskyndelse til at udnytte mulighederne for den nødvendige indsats for et rent grundvand, som bl.a. omfatter en fuldstændig afvikling af pesticider. Ikke blot herhjemme, men i hele EU, hvor et nyt drikkevandsdirektiv nu er på vej.

Fra verbal økologi til praktisk økologi

Af Jesper Saxgren, Økologilærer på Kolding Højskole.

At finde nye veje og metoder til hvorledes vi indenfor folkeoplysningen kan medvirke til "at inspirere til, at 'grønne tanker' kommer til at indgå som en grundlæggende del af det enkelte menneskes livsførelse", som det formuleres i Ole Vig Jensens nye uddannelsesplan, er en opgave, som netop de frie skoler og herunder måske især højskolerne ville kunne spille en helt central rolle i udviklingen af.

Højskolerne har netop som kostskoler den fordel, at vi rent faktisk i en periode omfatter hele det enkelte menneskes livsførelse, idet kursisterne jo bor og lever her. Heri ligger muligheden for i praksis at afprøve en mere 'grøn livsstil', se nogle grønne løsninger indfældet i en dagligdag og forhåbentlig blive inspireret til at tage hele eller dele af denne 'grønne livsstil' med hjem.
For at dette kan lade sig gøre, kræver det selvfølgelig, at skolen påtager sig den opgave, det er, at bringe overensstemmelse mellem det vi siger/underviser, og det vi rent faktisk gør.
Eller med andre ord, at gå fra den verbale til den praktiske økologi.

Skolen som et eksperimentarium
Ved at vedkende og påtage os vor del af ansvaret for den miljømæssige udvikling opstår muligheden for, at se skolen som et eksperimentarium for grønne løsninger.
Et sted, hvor man har mulighed for at eksperimentere og afprøve nogle ideer, man som enkeltperson måske har vanskeligt ved at gennemføre.

Skolen bliver et sted, hvor 'grønne tanker' ikke kun er noget man tænker eller snakker om, hvis man har meldt sig på miljøholdet, men en integreret del af selve livsførelsen.

Sluttet kredsløb
På Kolding Højskole har vi f.eks. gode erfaringer med at bringe de 'grønne tanker' helt ind i spisesalen. Ikke kun i form af, at kosten er baseret på økologiske råvarer, men også i form af vores affaldssortering.

Madresterne blandes ikke med det andet affald, men sorteres fra i en dertil indrettet grise-spand og omdannes så af skolens grise til svinekød, som så sidenhen vender tilbage til spisesalen i form af f.eks. koteletter.
Kredsløbet er sluttet og anskueliggjort, og affald har for kursisterne pludselig fået en anden værdi.

Spildevand
På samme måde som vi forsøger, at håndtere det faste affald økologisk forsvarligt, er vi også i færd med at skabe grundlag for en mere økologisk forsvarlig håndtering af det flydende affald, idet vi på skolens område er igang med at bygge et anlæg til plantebaseret spildevandsrensning.

Ideen bag en sådan decentral grøn spildevandsrensning er bl.a. at anskueliggøre kredsløb og sammenhænge. At rykke tingene tættere på, således at vi kan se, at enhver handling har en konsekvens, og at det ikke er ligemeget, hvordan vi handler.
Dette gælder også for vort energi- og ressourceforbrug generelt. Her er det oplagt at skolerne går forrest, med vand- og energispareforanstaltninger, grøn indkøbspolitik, regnvandsopsamlig o.s.v.

Løsninger fremfor problemer
Meningen med disse eksempler er ikke at sige, at nu skal alle skoler nødvendigvis have grønne spildevandsrensningsanlæg for at gennemføre en troværdig miljøundervisning, men snarere at sige, at vi er kommet til det tidspunkt, hvor vi i miljøundervisningen skal til at snakke løsninger fremfor problemer.

Miljøundervisningen skal frigøre sig fra sin, som oftest, afmagtsfulde kobling til rygende skorstene, huller i ozonlaget og uoverstigelige miljøproblemer og istedet begynde at fokusere på løsningsmodeller og handlemuligheder, som er mulige for den enkelte at tage konsekvensen af her og nu.

Miljøbevidsthed som en del af almendannelsen
Hvis vi via uddannelserne skal "fremme en renere og mere miljørigtig erhvervs- og samfundsudvikling", tror jeg, at det er vigtigt, at vi begynder at medtænke økologiske og miljømæssige hensyn ikke kun i dertil indrettede fag, men i hele vor måde at indrette os på.

På samme måde, som det for alle er helt naturligt at opstille et økonomisk budget for en hvilken som helst aktivitet og/eller have økonomiske overvejelser med i vores valg af eksempelvis fødevarer, bør det blive lige så naturligt at opstille et økologisk budget og gøre sig miljømæssige overvejelser.

Vi må arbejde på at gøre miljøbevidsthed til en del af almendannelsen og derved inspirere til, at 'grønne tanker' kommer til at indgå som en grundlæggende del af det enkelte menneskes livsførelse.

Heri ligger de kommende års udfordringer indenfor folkeoplysningen såvel som indenfor det samlede uddannelsessystem.

"Grønt islæt" i skolen

"Uddannelse", Undervisningsministeriets tidsskrift sept. 1994,

- et grønt tema-nummer : "Naturen er ikke dum"

I snart et år har udtrykket "grønt islæt" figureret i den danske undervisnings-verden. Udtrykket blev lanceret af Undervisningsminister Ole Vig Jensen i efteråret 1993.

Meningen er at der skal tænkes og handles grønt i skolerne. Miljøet og det grønne skal være en del af uddannelserne. Spørgsmålet "hvordan får vi grønnere uddannelser?" var da også hovedtemaet på den første grønne uddannelseskonference nogensinde. Der deltog 170 mennesker i mødet, der fandt sted på Gerlev Idrætshøjskole d. 9. maj, for at diskutere grønt islæt i alle uddannelser.

Forud for mødet havde man fra Undervisningsministeriet sendt breve ud til landets skoler og uddannelses-steder, for at få tilbagemeldinger på hvordan det grønne varetages på de enkelte skoler. Det resulterede i mange spændende svar som nu er samlet i databasen VAKS i "Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning". Interesserede kan henvende sig til Udviklingscenteret og få eksempler på uddannelsesprojekter og folkeoplysningsaktiviteter med grønt islæt. Ligeledes gav de mange svar mulighed for at finde frem til interessante projekter, hvoraf nogle blev præsenteret på konferencen i Gerlev.

Naturen er ikke dum
Er titlen på Undervisningsministeriets tidsskrift sept. 1994, som er et grønt nummer, der indeholder en række artikler skrevet af bl.a. nogle af konference-deltagerne.

Man finder fx. Elsebeth Gerner Nielsen, konsulent i Udviklingscenteret for Folkeoplysning, med artiklen "Grønne kvalifikationer", der optimistisk mener at "vi er ved at få en grøn reservearmé, som er bedre rustet til et grønt arbejdsmarked end dem, der er i arbejde". Nøgleordene er: Motivation, engagement, aftale og samtale. Her er det vigtigt med uddannelse og folkeoplysning. Det drejer sig om at få "grønnet" den almene dannelse.

Ligeledes Karsten Schnack, Danmarks Lærerhøjskole, med artiklen "Grønt islæt i skolen", der mener at "skolen bliver ikke 'grøn' af, at eleverne sorterer affald og samler batterier ind. Det afgørende er, hvad de lærer af at deltage i den slags aktiviteter". Han mener at miljøundervisning ofte opfattes og behandles som naturundervisning. Natur er ikke i sig selv miljø. Det bliver den først, når vi anskuer den gennem menneskelige interesser. Ifølge Karsten Schnack handler miljøundervisning om samfundsproblemer. Konflikter mellem forskellige(s) ønsker om (brug af) naturen.

Der er mange flere spændende artikler i tidskriftet, der giver et godt indblik i begrebet "grønt islæt". Nummeret kan rekvireres for 60,- kr. på nedenstående adresse og /eller tlf.-nummer.

De danske uddannelser skal være mere grønne !
I forordet skriver Ole Vig Jensen: "det er oplagt, at vi i uddannelsen af vores børn og unge allerede i folkeskolen underviser dem i, hvordan vi sammen bærer os ad med at belaste miljøet mindst muligt. Og i andre uddannelser mere konkret ser på, hvordan vi uddanner folk, der kan tage vare på miljøet og naturen og udbedre de skader, vi desværre allerede har påført".

På konferencen sluttede Ole Vig Jensen af med billedet om forsøget med en konventionel gulerod og en økologisk gulerod, begge med toppen skåret af og sat i et glas vand. Forsøget viser at den konventionelle gulerod rådner og den økologiske skyder igen. Ole Vig Jensen sluttede af med at sige, at "spiren i den danske uddannelse fremover skal være som spiren på den økologiske gulerod". Et smukt, visonært og handlings-rettet billede.

Adresser og telefonnumre

Undervisningsministeriets tidskrift 'Uddannelse'

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. redaktionen: 33 92 50 00

Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning

Tordenskjoldsgade 27

1055 København K

Tlf.: 33 32 55 33

Fax : 33 14 40 83

Få grønne råd og miljøfakta - til brug i undervisning og hverdag

Informationskontoret Grøn Information udsender fire gange årligt en samling nyhedsbreve - "Miljøfakta & Grønne Råd", der er gratis at modtage. Der er indtil nu udsendt 18 numre af Miljøfakta/Grønne Råd (siden nr. 1, april 94), og hvert nummer består af et A4-ark med Miljøfakta på den ene side og Grønne Råd på den anden. Løbende vil Miljøfakta / Grønne Råd arkene blive revideret, udviklet og forbedret, bla. på baggrund af den viden Grøn Information indsamler. Ligeledes vil en opdateret alfabetisk oversigt sendes med hver gang.

Supplér med telefonrådgivning
Mange emner er allerede bearbejdet i de første 18 Miljøfakta / Grønne Råd. Fx. emner som batterier, bleer, frysere, grønne afgifter på affald, miljø-mærker, vandspareråd og grønne afgifter, vaskepulver og vaskemaskiner. Skulle man stadig have et miljøspørgsmål efter at have læst fakta og råd arkene, er man velkommen til at benytte Grøn Informations telefonrådgivning.

Telefonrådgivningen har åbent mandag til torsdag fra kl. 9 - 16, og fredag fra kl. 9 - 14.

Adresser og telefonnumre

Bestilling af Miljøfakta & Grønne Råd:

Grøn Information

Fiolstræde 17, 2. sal

1171 København K

Tlf. 33 13 66 88

Fax. 33 13 66 87

Training Trainers "Skolen for Økologisk Afsætning" bag nyt kursus i økologi for undervisere Stigende efterspørgsel på undervisere der kan formidle viden om økololgi, har fået Skolen for Økologisk Afsætning i Århus til at tage initiativ til kurset "Training Trainers".

Solid baggrundsviden
Det er formålet at give kursusdeltagerne, en solid baggrundsviden og stor indsigt i økologisk jordbrug og økologiske fødevarer. Med kurset vil man blive i stand til at integrere økologi i sin daglige undervisning.

Kurset varer 6 uger - 3 uger med basisviden, 1 uge med studieture og praktik og 2 uger med gruppearbejde, fremlægnings- og undervisningsøvelser. Undervisningen vil blive baseret på konkret brugbar viden, men også livssyn, etik og samfundskonsekvenser, vil blive diskuteret i forhold til økologi.

Støttet af Jordbrugsdirektoratet
Der vil være plads til 16 deltagere på hvert hold. Kurset koster kun 2100,- pr. deltager, da det er finansieret med støtte fra Jordbrugsdirektoratet under Landbrugsministeriet.

Kurset afholdes to gange til foråret: fra d. 6.2. til d. 17.3. 1995 nær Roskilde, og fra d. 18.4. til d. 26.5. 1995 på "Skolen for Økologisk Afsætning" i Århus. Ansøgningsfristerne er hhv. d. 9. januar og d. 13. marts.

Skolen for Økologisk Afsætning
- uddanner afsætnings-økologer og økologiske køkkenmedarbejdere, og er desuden i gang med et pilotprojekt med udvikling af undervisningsmateriale inden for økologi. Skolen har desuden, i snart et år, haft ansat en konsulent der vejleder højskolekøkkener i økologisk køkkendrift (læs om dette projekt i Øko-Net nr. 2).

Adresser og telefonnumre :

Skolen for Økologisk Afsætning

Voldbjergvej 16

8240 Risskov

Tlf. 86 17 24 44

Fax. 86 17 24 22

Yderligere oplysninger hos kursusleder Klaus Loehr-Petersen på skolens telefon.

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

indkalder til seminar og årsmøde med titlen :

"Den økologiske livsstil" - vor tids udfordring !

Fredag d. 20. januar til søndag d. 22. januar 1994, på Den frie Lærerskole i Ollerup

Program :

Fredag 20. januar

16:00 : Ankomst, indkvartering.

18:00 : Aftensmad og velkomst.

19:30 : Flemming Abrahamsson og Floyd Stein, økologisk bygmester hhv. økologisk arkitekt :

"Økologisk byggeri er fremtidens undervisningsmiljø"
- et dialogisk lysbillede-foredrag med to af pionererne indenfor økologisk byggeri og permakultur i Danmark.

Lørdag 21. januar

8:00 : Morgenmad.

9:00 : Elsebeth Gerner Nielsen, - MF'er, fmd. for "Den Grønne Fond", konsulent i Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning :

"Økologi og folkeoplysning"

10:30 : Kaffe og te pause.

10:45 : Gunvor Auken og Jeppe Læssøe, soc.rådg. i SID / best.formand for Højskolen i Svendborg hhv. psykolog, Danmarks Tekniske Universitet :

"Det brogede lokalsamfund - den social-økologiske udfordring"

12:30 : Frokost.

13:30 : Åben talerstol

15:15 : Pause, forfriskning.

15:45 : Per Kølster, forsker i økologisk landbrug, Institut for Jordbrugsvidenskab, Kongelig Veterinær Landbohøjskole :

"Et politisk/moralsk spørgsmål : Vil jeg som forbruger spise økologisk mad eller ej ?"

18:30 : Festmiddag og meget mere.

Festmiddag-musik ved den makedonske pianist Barti. Derefter glad dansemusik med det sydfynske Jakadaba High Life.

Søndag 22. januar

8:00 : Morgenmad.

9:00 : Morgensamling ved Ejvind Larsen, Dagbladet Information :

9:30 : Generalforsamling i "Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis".

Dagsorden iflg. vedtægterne, herunder beretning om Netværkets første leveår.

Herefter fri debat og forhåbentlig flere gode ideer til hvordan vi skal bruge Netværket.

12:30 : Frokost og afrunding.

14:00 : Farvel og afrejse. PÅ GENSYN !

Praktiske oplysninger om årsmødet

Tilmelding sker ved at indsende tilmeldingsblanketten - senest d. 12. januar 1995.

Deltagelse i seminar og årsmøde koster kr 375,- som dækker deltagelse, kost og logi. Betaling kan ske ved ankomst eller på giro-nr. 1-222-07-66 (husk kvittering). Overnatning foregår i medbragt sovepose i klasseværelser på Den frie Lærerskole. Der kan arrangeres overnatning på Svendborg Vandrerhjem (egen afregning). Maden er økologisk - vælg vegetar, eller kødmenu.

Som en gave fra miljø-firmaet BæreDygtighed ApS forærer miljøjournalist Kjeld Hansen, et eksemplar af "Den Grønne Telefon-nøgle" (mere end 4.000 adresser) til alle deltagere på Netværkets årsmøde.

Angående generalforsamlingen

I forbindelse med årsmødet/seminaret, afholdes der ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen sendes til Netværkets adresse senest 14 dage før mødet.

Stemmeret ved generalforsamlingen kræver 1994-medlemsskab af Netværket (kan ske ved ankomst).

Efter årsmødet starter et nyt medlemsår.

Yderligere oplysninger: tlf. 62 24 43 24 el. 62 24 25 50.