Kære læsere.

Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden. I dette nummer kan du bla. læse om Jordværkstedets start, samt om næste inspirationskursus i Jordværkstedet.

Husk også: At støtte og blive medlem af Netværket - find giro-nr. og medlemspris i kolofonen.

Mvh redaktør, Lars Myrthu-Nielsen og Kasper Mortensen, september 1994.

1800 eksemplarer trykt på Cycluspapir.

Leder : Fra teori til praksis

På landets skoler er det ganske almindeligt at miljø, natur og økologi er noget man snakker om - og snakker enigt om: noget må der gøres - her og nu ! - Det siger eksperterne og vi kan alle se og mærke det omkring os.

Efter en sådan 'økologi-time', går man så til frokost - i kantinen eller spisesalen - og møder her de sædvanlige pesticid- og kunstgødnings-hjulpne madvarer.

Og på toilettet skyller man derefter 10 liter rent drikkevand i kloakken sammen med en halv liter tis.

Praktisk inkonsekvens
Når elever (og alle andre) møder en sådan praktisk inkonsekvens i forhold til det man lige har snakket om, - ja så må de simpelt hen tænke: "Nå ja - mere alvorligt er det jo altså heller ikke…"

Så at de ikke gør noget er ikke mærkeligt, for også her gælder den gamle pædagogiske sandhed, at eleverne gør som vi gør - ikke som vi siger de skal gøre !

Økologisk praksis
Derfor må vi gøre noget - skoler og andre institutioner, bliver nødt til også at tage sig af de praktiske sider af miljøproblemerne, - og altså gennemføre en økologisk praksis i skolens dagligdag.

Kun på dén måde bliver lærdommen forståelig og håndgribelig - og så smitter det, så også de kommende generationer vil indrette sig på en bæredygtig måde.

Den omvendte Grundtvig
Grundtvig hev bønderne ind fra markerne, for at give dem 'livsoplysning'. I dag er vi alle så 'oplyste', at vi har glemt håndværket - vi har glemt hvordan man gør når det skal blive til praksis.

Vi har brug for 'den omvendte Grundtvig' - så at der igen bliver noget både 'til hånden og til ånden'.

Kasper Mortensen.

"Åndens løsen er bedrifter" - !

Ordene er Grundtvigs, - og han taler hverken om drømmetydning, helbredende krystaller eller eksaminer. Han taler om bedrifter. Om bedrifter som løsen for den ånd han ikke betragter som en privat gestalt, men som et mellemværende, - og som ind imellem har det ondt.

I dag har ånden det ondt, så vi har bedrifter behov, og vi er i den lykkelige situation at der er problemer nok, problemer af praktisk, teknisk og organisatorisk art, men først og sidst af en art som kalder på 'livsoplysning'. Ellers ender Danmark som USA, hvor det eneste der vokser er mængden af våben, volden, drab blandt teenagere - og så antallet af advokater og terapeuter. Alt sammen fænomener der relaterer til mellemmenneskelige forhold. De så at sige gør det ud for 'ånd'.

Den materielle produktion er større end nogensinde. Så stor at vi ikke gider aftage den, selv om vi har råd. Man må bruge formuer, og moralsk overtalen, for at få os til at forbruge, ja så galt er det, at udgifter til agitation for forbrug, kan trækkes fra.

Det kan højskoleophold ikke, og det selvom det bliver stadig mere skærende tydeligt, at livet med denne kolossale produktion, og med hinanden især, det mestrer vi ikke. Det skulle derfor ikke være svært at sætte et brag af en dagsorden for den folkelige skole, også de næste 100 år.

Og vores handlerum synes stort :

- Vi har mad nok !

Mer end nok. Fødevare-produktionen er for stor. Forjættende, skulle man synes, og vi ved om mennesker som vil se sådan på det. Ja fødevareproduktionen er så stor at vi må destruere både mad og produktionsmuligheder for at få et eller andet til at passe. Alligevel presser vi vores landbrugs produktivitet i vejret, og vi gør det med midler som gør både luft, vand og mad sundhedsskadeligt, og som overskrider hidtil urørlige etiske og biologiske grænser.

Vi piner både jorden og Jorden.

- Vi har arbejde nok !

Antallet af mennesker i (løn)arbejde er større end nogensinde. Alligevel taler vi om arbejdsløshed. Som et kæmpe problem, - og det er det, det ses. Det nye er, at fravær af lønarbejde er blevet et fundamentalt eksistentielt problem, individuelt og kollektivt. Noget er gået i stykker et andet sted, når det nu ikke er antallet der gør det, og når det ikke er tallene, så må det være den måde vi indretter hinanden på.

Det er i virkeligheden nok ret enkelt. Vi tåler ikke at få at vide at vi er overflødige, og sådan som vi organiserer den stadigt voksende mængde arbejde, er der en stadig voksende mængde mennesker som stødes ud.

Det tåler vi ikke, hverken individuelt, eller som samfund !

Der synes at være et paradoks, som det er værd at tage fat på.

På den ene side har vi mere mad, større produktion og mere beskæftigelse end nogen sinde, på den anden side braklægger vi landbrugsjord, for at stresse den resterende. Vi braklægger også mennesker, og stresser de tilbageværende, men mens jord har godt af brak, så tåler mennesker det ikke. For tiden.

For at kunne lægge stadig mere jord og stadig flere mennesker brak, bruger vi hjælpestoffer. Mange hjælpestoffer.

Pesticider, kemiske gødningsstoffer, freoner, valium, gensplejsede roer, olie, kul og atomkraft, professionel idræt og lykkehjul.
Den stressning er fatal for vores hele grundlag, for vores natur, både i betydningen 'træer og fugle' og i betydningen 'vores inderste væsen'.

Det regnestykke må da kunne gå op på en anden måde ?

Organisering

Højskolen, - og Grundtvig forestillede sig jo kun at der skulle være een, var problemrettet. Et projekt: At gøre folket kapabelt til det folkestyre, som var på vej.

Det lykkedes, men højskolen blev også, med sin undervisning i dansk, sang, idræt og historie en væsentlig forudsætning for den forrygende teknologiske udvikling som førte dansk landbrug frem i aller forreste linje, og som sluttelig forsynede den danske gris med et ekstra ribben.
Det var bio-teknologi.

Selvbinder, centrifuge og vindmøllen fra Askov var teknisk teknologi, men det vigtigste teknologi-element var mere 'logos' end 'teknos', det var af organisatorisk art: een mand een stemme, og fællesskabet deromkring.

Det var den egentlige og første bedrift: måden at organisere sig på. Den fulgte af de problemer som lå for, den afspejlede den fremtid man ønskede sig, den var betinget af den historie som gik forud. Siden fulgte de øvrige. Det blev til livsoplysning.

Men vi mangler stadig 'sivet', - den dér natur. Og aftenstjernen, den er i bedste fald lidt falmet ?

I dag skal der ikke laves en højskole. Den har vi, men livsoplysning udsprunget af "folkedåd" - eller 'praksis' for at tale nu-dansk - det kniber det tydeligvis stærkt med, og det er ikke fordi der ikke er noget at tage fat på.

Så har vi skolen, så har vi også opgaven, og den er trefløjet: Den økologiske udfordring, den eksistentielle og den demokratiske hænger sammen. Alle tre betinger de gensidigt hinanden, og er netop derfor hinandens løsning, - og løsen.

Højskolen de næste 100 år

Vi skal en produktion som hverken ødelægger mennesker eller natur. Vi skal ordne os sådan at ingen bliver overflødig. Dertil skal vi tage demokratiet alvorligt, - og kræve at demokratiet tager os alvorligt.

Midlet er ikke raffinerede teknologiske fix, og midlet er ikke at øge mængden af nødvendigt arbejde gennem en øgning af forbruget, midlet er ikke ny koncentration af magt og penge.

Aldrig før, Grundtvigs tid medregnet, har den lystbetonede livsoplysnings nødvendighed i den grad overskygget alt andet. Synliggjort af de materielle problemers forsvinden, og vel også betinget deraf (?), skær vores manglende livsduelighed i øjnene. Det er i det lys at højskolen bør se den økologiske udfordring. Her ligger de næste 100 år.

De første 150 år startede med vores omgang med hinanden, med de kvalifikationskrav som et reelt folkestyre stillede til det folk som skulle styre, - sig selv.

Det lykkedes, men væsentlige landvindinger synes nu at gå i forfald, bla. fordi den herskende økonomiske fornufts stadige ekspansion har sat skel mellem folket og dets råd. Vor skamridning af naturen går nemlig ikke kun ud over naturen. Den forudsætter et stadigt mere lukket politisk spil, hvor manøvrer, fiduser og pseudoproblemer bliver immer vigtigere for at sikre både braklægning og stressning. Også demokratiet forvitres.

Og alligevel er vi der hvor den materielle velfærd kan sikres med en begrænset arbejdsindsats. At det er vores største problem, menneskeligt og økologisk, understreger i grotesk grad livsoplysningens nødvendighed. Vi må finde (genfinde ?) en anden måde at organisere os på, og højskolen må i praksis demonstrere at livsoplysning ikke er en terapiform, men bedrifter.

At livsoplysning udspringer der hvor vi tager problemerne på os, og går sammen om at løse dem. Sammen.

Nu gælder det så 'sivet'.

Også 'sivet'.

Af Claus Heinberg - bestyrelsesmedlem i Andelsselskabet EVA. Miljølærer, RUC.

20.390 underskrifter for rent grundvand

Aktion Rent Grundvand, som blev sat igang af Netværket med Øko-Net nr. 3, resulterede i stor aktivitet. På mindre end 6 uger skrev 20.390 under på krav om at grundvandet skal bevares rent og frit for sprøjtegifte. Svend Auken roste initiativet og arbejdsindsatsen meget, og sagde at folkets opbakning var strengt nødvendig, for at han kunne få noget modspil til den stærke agrokemiske industri.

Aktionen fortsætter i en etape 2 : - De Grønne Familier har nu overtaget aktionen og kører den videre i en etape to. Hvis man ikke fik skrevet under i første etape, kan man kontakte De Grønne Familier på tlf. 33 15 33 45 kl. 9-14. Etape to løber til d. 26/9, hvorefter alle underskrifter samlet afleveres på Christiansborg.

HUSK ! Sæt kryds i kalenderen

Seminar og årsmøde i Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis,

den 20. - 22. januar 1995, på Den frie lærerskole i Ollerup.

Program m.m. i november-nummeret af Øko-Net.

At holde livsmodet i live

- Filosofi som fag, formidling og fortælling.

- De frie skolers Fællesmøde 5. - 7. oktober på Rønshoved Højskole.

Fra kursusfolderen:

"Livet er skabt, det foreligger, og det er det liv, mennesket har for sig, der skal oplyses. Udfoldelsen af filosofiske overvejelser i de frie skolers regi må derfor være underlagt en forpligtelse på menneskelivet som sådan, og derved aftvinges filosofien uafladeligt en stillingtagen til det påtrængende spørgsmål: hvad er det egentlig, der er (livs)vigtigt? Dette udmønter sig ikke i en forskrift for hensigtsmæssig livsførelse, thi livet skal så at sige leves forlæns og bestandig forstås baglæns, men vigtigheden ligger i remtrækket til virkeligheden: at filosofien kan se virkeligheden i øjnene uden selv at blive forblændet af den."

På de frie skolers fællesmøde 1994 stilles filosofien til diskussion, og der vil blandt andre være følgende foredrag :

• "Filosofi og livsoplysning", v. Jørgen Carlsen.
• "Striden mellem kunst og filosofi", v. Hans Hauge.
• "Se på det liv, vi lever med hinanden", v. Lilian Zøllner.
• "Den eventyrlige filoSofia" v. Britta Haugen.
• "Naturen og menneskets natur" v. Hans Fink.
• "Så tæt på livet, at det gør ondt - og dog så langt fra" v. Bo Bramming.

Arrangør : De frie skolers Kursusudvalg. Pris: 1260,- kr.

Tilmelding : De frie skolers Kursussekretariat

Prices Havevej 11, 5600 Faaborg.

Tlf. : 62 61 30 13

Nyt initiativ omkring grønne folkeoplysningstilbud

Grønne Universiteter i Danmark

"Foreningen til Oprettelse af Grønne Universiteter i Danmark" (FOGU), er udsprunget af en københavnsk netværksgruppe under Brundtland-kampangen "Vor Fælles Fremtid". Idéen til Grønne Universiteter stammer fra Italien, hvor den i løbet af få år bredte sig fra nord til syd efter det første spæde græsrodsinitiativ i 1982, i et stærkt forurenet område i Venedig.

FOGU har lavet et koncept for en dansk version af Grønne Universiteter, som kan rekvireres.

Hvad er Grønne Universiteter ?
Et grønt universitet er karakteriseret ved at være bredt og fleksibelt både i opbygning, emnevalg og formidling, så det kan tilpasse sig forskellige videns-niveauer og lokale behov.

Tværfaglighed og forening af teori og praksis er vigtigt. Desuden er det uafhængigt af partipolitik og økonomiske særinteresser.

Formålet er at formidle handlingsorienteret miljøundervisning, og at give deltagerne bedre forudsætninger for at forstå miljøproblemernes omfang og karakter; og på den baggrund være et åbent og levende forum for debat og diskussion af forskellige løsningsmodeller, og af vore egne handlemuligheder.

Folkeoplysning et centralt led
I indledningen til FN's rapport om miljø og udvikling - Brundtlandrapporten - hedder det: "De ændringer af holdninger, af sociale værdier og af forhåbninger, som denne rapport indtrængende opfordrer til, vil afhænge af store fremstød indenfor uddannelse, debat og offentlig medvirken".

Den grønne folkeoplysning er et centralt led i denne proces, og det er her der er brug for Grønne Universiteter, som et selvstændigt og uafhængigt miljø-oplysningsforbund, der kan udvikle sig til et åbent, bredt og dynamisk forum for udveksling og perspektivering af viden og erfaringer.

Målgrupperne
Målgruppen er alle med interesse for miljøet. Fra den spirende interesse, til behovet for dybere indsigt og aktiv indsats. I det Grønne Universitets-miljø, hvis struktur sikrer plads for nye veje og idéer, skal arbejdet vokse og udvikle sig i samarbejde med de eksisterende danske miljø- og udviklingsorganisationer. På lang sigt er det vigtigt også at opdyrke brede, internationale kontakter og internationalt samarbejde.

"INFO-dag" i Odense d. 25. sept.
FOGU har arrangeret en landsdækkende "INFO-dag" i Odense d. 25/9 kl. 10.30 - 17.00, hvor der håbes på at interesserede vil møde op. På mødet vil initiativ-gruppen FOGU og konceptet Grønne Universiteter blive præsenteret.

Der vil desuden være følgende oplæg:

• Jette Gabrieli, FOGU, om idéen og historien, samt financiering m.m.
• Hanne Wanscher, FOGU / lærer på Daghøjskolen Vera, Kbh.: "Behovet for GU, som et sted hvor undervisere kan hente viden og inspiration til at inddrage miljøproblemer og debat om handlemuligheder i egen undervisning"
• Elsebeth Gerner Nielsen, tidl. formand for Brundtlandkampagnen: "Folkeoplysningens betydning for en bæredygtig udvikling".

Adresser og telefonnumre

Foreningen til Oprettelse af

Grønne Universiteter

c/o Jette Gabrieli

Amagerfælledvej 27, 1. th.

2300 København S.

Tlf. 31 54 28 74

INFO-dag i Odense afholdes i :

"Skibhus" Kultur & Fritidscenter

Buchwaldsgade 48

5000 Odense C.

Tilmelding nødvendig.

Aukens Grønne Fond - 20 mio. kr. til det grønne i 1994

Endnu en mulighed for at søge støtte til grønne initiativer i Danmark, er opstået gennem "Den Grønne Fond", som trådte i kraft 1. juli 1994. Fonden skal støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling.

Hvem kan søge støtte til hvad ?
En oplagt mulighed for grønne skoleprojekter eller lokale økologiske tiltag. Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Der kan godt være deltagelse fra kommuner eller andre offentlige myndigheder eller offentligt ejede institutioner, men støtten må i disse tilfælde rette sig mod den privat organiserede del af projektet.

Dette giver derfor en fordel for de frie og private skoler i Danmark, som altså kan søge til skoleprojekter som privat forening.

Følgende aktiviteter og initiativer støttes især:

1. Nyskabende eller tværgående initiativer vedrørende miljø, natur og ressourcer.
2. Byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre støtteordninger.
3. Internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med miljøorganisationer i andre lande og deltagelse i internationale miljøkonferencer og møder m.v., herunder opfølgning af FN´s konference i Rio 1992.
4. Aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster.
5. Initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, vedrørende sådanne aktiviteter.
6. Netværksdannelser af personer og organisationer vedr. sådanne aktiviteter.

I Den Grønne Fonds folder, der kan rekvireres, står der hvad en ansøgning skal indeholde af data, budget m.m. Der skal ikke bruges særlige ansøgningsskemaer.

Hvor ofte kan der søges ?
I fonden sidder tre personer, der er udnævnt af miljøminister Svend Auken. De tre i bestyrelsen er: Elsebeth Gerner Nielsen (formand), Laue Traberg Smidt og Elise Pedersen. Der afholdes bestyrelsesmøder én gang om måneden. For at blive behandlet på disse møder, skal ansøgningen foreligge inden hhv. d. 7. oktober, 1. november og 25. november. Hvis projektet er tilstrækkeligt belyst, kan ansøgeren forvente at få en afgørelse inden for 2 måneder.

Man er altid velkommen til at søge råd og vejledning ved henvendelse til Den Grønne Fonds sekretariat.

Adresser og telefonnumre

Miljøministeriet

Den Grønne Fonds sekretariat

Højbro Plads 4

1200 Københaven K

Tlf. 33 92 76 00

Fax. 33 32 22 27

Jordværkstedet - er kommet godt fra start

Den praktiske del af Netværket, den økologiske demonstrations-have på Den frie Lærerskole i Ollerup, har taget form. Der er anlagt en økologisk institutionskøkkenhave, de 8 af 10 tema-haver, samt et lille vandhul og en pile-skov til flet-brug. De to sidste tema-haver skal anlægges ved inspirationskurset i oktober.

På billedet herunder, ses folk fra Jordværkstedets Støttegruppe, igang med at anlægge "Krydder-, Snapse- og Urtehaven" under inspirationskurset d. 3.-5. juni.

Mere støtte til haven
Siden sidste nyhedsblad, har Jordværkstedet fået tilsagn om støtte fra Friluftsrådet, på 35.000,- kr. Pengene skal bl.a. bruges til at lave informationsmateriale om haven: navneskilte ved planterne og temahaverne, orienterende foldere om de enkelte tema-haver, og om haven som helhed. Nogle af pengene er desuden øremærkede til projektering af et økologisk demonstrationshus, som det er tanken skal være rammen om et social-økologisk møde- og informationssted.
Der arbejdes på dette projekt, i samarbejde med økologisk bygmester Flemming Abrahamsson. Idéen er at huset - et cirkulært lavenergi-hus med væksthus og passiv solvarme, og en konsekvent økologisk byggemetode, bl.a. isolerende stråtag og lervægge - skal bygges, med et udbud af kurser om økologisk byggeri. Jordværkstedet er i den forbindelse interesseret i at få kontakt til interesserede byggefolk.

Desuden blev Jordværkstedets vandhul sponsoreret af en lokal Svendborg-entreprenør, Tonny Madsen, der mødte op og gjorde underværker med sin gravemaskine. Samtidig fik vi så fyldt jorden over hvor agrene ellers stod under vand.

Vinterhalvår - planlægningstid
Vinterhalvåret skal bruges til at planlægge de sidste punkter i haveplanen, nemlig den åbne plads i centrum af haven, indtil nu kaldet sanse- og eventyrhaven. Stedet skulle gerne ende op med at være et rekreativt område der forbinder alle tema-haverne med hinanden.
Et tema for området kunne være kunst og natur. Desuden skal der laves en lille frugthave, og der tænkes i at anlægge hønsegård. Til foråret vil der blive arrangeret nye inspirationskurser - med både teori og praksis - samt rundvisninger i haven.

Åben-have i Jordværkstedet
- Lørdag d. 17. september fra 8.30 til 20.00

I forbindelse med Foreningen Praktisk Økologi's åbne have-arrangementer, vil der være åben have en hel dag i Jordværkstedet. Der vil være rundvisning i haverne, og der vil være masser af økologisk informations-materiale m.m. at finde hele dagen. Kaffe og te serveres, og der vil i løbet af dagen blive vist lysbilleder fra opbygningen af haven.

Haven består af 10 tema-haver, med bl.a. demonstrations-kompost plads, køkkenhave i bede, lægeplantehave, krydder-, snapse- og urtehave, glemte køkkenurters have, cirkel køkkenhave, indførselses-historisk have og systematisk botanisk have. Desuden rummer haven et lille vandhul, en flet-pile skov, bier og en stor institutionskøkkenhave med sædskifte/incl. helårs grøngødning.

Alle er velkomne - følg skiltene fra P-pladsen på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Endnu et inspirationskursus i økologisk levevis

I forbindelse med opbygningen af Jordværkstedet har der været afholdt 4 kreative arbejds- og oplevelsesorienterede inspirationskurser/højskole-weekender på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Idéen er at give inspiration og skabe kontakter, samt give oplysning, samværd og praktisk erfaring med økologisk levevis.

Kursus i weekenden den 14. - 16. okt. 1994
I weekenden skal de to sidste tema-haver anlægges. Det kommer til at dreje sig om blomster til pryd og duft, til glæde for insektliv, fugle, mennesker m.fl. De to haver er en rosen-duft-have og en gammeldags staudehave. Desuden vil der være arbejde med at vinterklargøre haven. Der skal høstes og køres jorddække ud.

Traditionen tro vil der om aftenerne være foredrag og oplæg:

Fredag - oplæg og lysbilleder ved ornitolog Arne Bruun: "Flere fugle i haven - til gavn og glæde".

Lørdag - oplæg ved naturvejleder Gerda Stenbæk Christiansen: "Om nogle kulturplanters indførselshistorie i Danmark".

Tilmelding mv.
Kurset koster ca. 125,- til maden, der laves i fællesskab, og af økologiske råvarer.

Overnatning foregår på madrasser og i sovepose. Husk arbejds-tøj og at høre vejrudsigt.

Tilmelding skal ske til Netværket senest en uge før kurset afholdes.

Yderligere oplysninger: tlf. 62 24 43 24.