Nyhedsbladet Øko-net [Bladets hoved]

Årgang 6 - Februar 1999 - nr. 30


Indholdsfortegnelse :

Øko-net nr. 30 - Februar 1999

Velkomst

Leder : Fra forbruger til menneske

Tema: Den økologiske forbruger

P-mærke til pesticid-produkter
- nyt initiativ fra Danmarks Aktive Forbrugere

(Fra)valg med god samvittighed? (artikel af Suzanne Beckmann, Handelshøjskolen)
&
Et meget konkret mediefænomen
- Vækst, vækst og atter vækst i øko -salget

Politisk forbrug er ikke nok
- artikel af Claus Heinberg

Vision om 100% økologisk landbrug - om rapport fra Teknologirådet.

Miljøvenlighedens pris - fra leder i Forbrugerbladet TÆNK, dec. 1998

Økoterminalen
- et interessant eksempel på samhandel og dialog mellem alle led fra jord til bord

Aktionsplan 2 - Økologi i udvikling

Forbrugeraktivering i LØJ

Grønne indkøb i kommuner og amter

Positivlister over husholdningskemikalier

Den Grønne Telefonnøgle 1999

Hjælp til miljøvenlige indkøb

Tema: Halmbyggeri

Halmhuset
TV-program og informativ web-side

Faggruppen Ler- & Halmbyggeri

Frizoner til halmhuse (artikel af Steen Møller)
- om eksperimentelle økologiske frizoner

Pluk fra Halmbyggeri-kalenderen 1999

Andre arrangementer og omtaler

Økoform

Hvordan ønsker du at bo i fremtiden? - II
Seminar lør. d. 17. april 1999 kl. 10 - 18 på Daghøjskolen i Silkeborg

Det danske landskab år 2020
Seminar d. 8. - 9. maj 1999 på Hotel Ærø Strand, Ærø

Byøkologisk Årsmøde 1999 i Dansk Center For Byøkologi
&
Årsmøde 1999 i Landsforeningen Økologisk Byggeri

Landsforeningen for ØkoSamfund afholder årsmøde d. 12.- 14. marts 1999 på Nordvestjysk Folkecenter

Økologi og global solidaritet
Højskolekursus på Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö i Sverige

Økologi i køkkenet
Uge 11 og 12 på Askov Højskole

Jyder mod overflødige motorveje
Kampen mod Århus-Herning motorvejen spidser til.

Energireform med vision?
Hjælp her i 11. time

Nyt om grønne tidsskrifter og publikationer

Bliv medlem af Øko-net

Øko.kalenderen.dk


Kære læsere

Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden. Denne gang et udvidet nummer hvilket i den trykte verden vil sige et 8 siders nummer af Nyhedsbladet Øko-net - alle ønskes god læsning og inspiration.

Dette nummer har focus på Den økologiske forbruger - læs bl.a. om det ny lancerede P-mærke til mærkning af pesticid-produkter, samt mange andre relaterede artikler.

Desuden er der i dette nummer også tema og sidste nyt om alt inden for Halmbyggeri i Danmark.

Husk at blive medlem af Netværket - medlemskab og / eller abonnement koster 125,- kr. for 1999 - find giro-nr. i kolofonen, der også kort fortæller om bladet.

Mvh. sekretariatsleder og redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, d. 17. februar 1999

 

Om Øko-net nr. 30:

Redaktion:

Lars Myrthu-Nielsen

Lise Rasmussen

Den trykte 8 siders udgave er Svanemærket. Licensnummer 241 006.

10.000 eksemplarer trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100 % genbrugspapir, med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler.

Phønix-Trykkeriet as, Århus. Miljøcertificeret og EMAS-godkendt. ISSN 1395-4881

Al henvendelse rettes til redaktionen. Stof og indlæg modtages løbende.

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Leder

Fra forbruger til menneske

"Brugsen bør ikke betragtes som en forening af forbrugere, men som en forening af mennesker, der kan anvende brugsforeningsideen til at fremme alle de fælles interesser de vil".
Citat fra bogen "Forræderiet mod en god idé" af Aage Büchert, cand.polit og tidligere chefredaktør for 'Samvirke' 1973-89 (udkom på forlaget Vindrose i 1992).

Det er blevet in med økologi. Men derfor er vores miljøproblemer ikke løst endnu. Og selvom der er tale om en helt klar succes for økologien, så sidder man tilbage med en fornemmelse af, om det nu var det som økologi projektet går ud på? At etablere en god og sund niche for økologiske varer, og på markedets vilkår, hvilket bl.a. betyder at fødevarer med et Ø-mærke altid vil forblive dyrere?

Svaret er nej. Men dermed ikke sagt, at det ikke går godt for økologien, som vilkårene er lige nu. Men midt i al fremgangen, og her kan fx nævnes den nye Aktionsplan 2 for økologisk landbrug fremlagt af fødevareminister Henrik Dam Kristensen eller den markante øko-omsætningsstigning på 33% i 1998 i FDB (i forhold til 1997), melder spørgsmålene sig stadig, om vores samlede livsstil og kulturudvikling i samfundet - hænger det sammen?

 

Teknologi, økonomi og fornøjelighed
Det er straks en mere kompleks størrelse at røre og ændre ved - fx i bæredygtighedens retning. Det kræver nemlig fællesskab og samarbejde, og en forudsætning derfor er mennesker med mulighed for dette. Reelt demokrati og folkestyre er en forudsætning. Menneskene skal være med i projektet, ellers forbliver mennesket blot forbrugeren (den, der bruger de P-mærkede produkter), eller den økologiske forbruger (den, der vælger de Ø-mærkede produkter).

For at skabe mulighed for at ændre den samlede livsstil er det nødvendigt at etablere projekter og en dagligdag hvor teknologi, økonomi og fornøjelighed får lige vilkår og danner grundlag for de demokratiske beslutninger i samfundet, lokalt som nationalt. Og det kræver, ret banalt, en virkelighed at forholde sig til og at virke i.

I dette nummer af Øko-net bliver denne virkelighed bl.a. beskrevet i det sønderjyske projekt med den erhvervsdrivende fond, der vil etablere en Økoterminal som et regionalt informations- og distributionskoncept mellem forbrugere, forarbejdningsvirksomheder, detailhandel og producenter af økologiske varer.

Endvidere kommer husbyggeren Steen Møller meget konkret ind på, hvad tankerne og virkeligheden er med de eksperimentelle økologiske frizoner i artiklen om 'Frizoner til halmhuse'.

L M-N

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 


Tema: Den økologiske forbruger

P-mærke til pesticid-produkter

Mens vi 'venter' på et officielt mærke til at mærke fødevarer, hvortil der er brugt pesticider under fremstillingen, har Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) taget sagen i egne hænder. Derfor har de produceret et P-mærke, der kan bruges til mærkning af konventionelt dyrkede fødevarer. DAF har siden '96 i tre omgange kørt kampagner rettet direkte imod frugt, som indeholdt pesticidrester, og har fx udgivet en generel folder til bibliotekerne om: 'Giftrester i frugt og grønt'.

DAF vil også fremover prioritere pesticidområdet og vil bruge P-mærket i forbindelse med fremtidige kampagner. Se mere herom på DAF's web-side.

DAF sender P-mærker gratis til alle som ønsker at bruge dem.

Danmarks Aktive Forbrugere fungerer som forbrugernetværk og har aktivister fordelt over hele landet. Som medlem modtager man seks gange om året medlemsbladet Daglig Handling, der informerer om DAF's aktioner, arrangementer og kampagner.

Danmarks Aktive Forbrugere

Bernstorffsvej 134, 2900 Hellerup

Tlf.: 39 40 64 40 - Fax: 39 40 64 41

Hjemmeside: www.aktiveforbrugere.dk

 

Flere sjæle - én tanke!
Det er allerede et par år siden, at sloganet lød 'Afskaf økologisk mælk' (bl.a. som titlen på Det Økologiske Råds årsrapport i 1995-96). Underforstået, at hvis man mener at pesticidindholdet i grundvandet er for lavt, så skal man bede om pesticidmælk,

P-mælk, - evt. for en mindre merpris alt afhængig af størrelsen af pesticidafgiften.

Derfor vakte det også smil og muntre kommentarer med på vejen ved Øko-net's årsmøde i januar, da en yngre hip-hopper, der var elev på Askov Højskole, gik rundt og delte et 'Statskontrolleret sprøjtet' P-mærke ud. Han havde fået trykt ikke mindre end 10.000 eksemplarer i Italien - så måske du også møder dette P-mærke i landets mange fødevarekæder og -butikker.

Med P- mærkerne er der hermed skabt mulighed for at den politiske forbruger fremover selv kan mærke fødevarerne!

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 
Øko-net stødte d. 5. jan. 99 på overskriften 'Øko-salg halter' på forsiden af Dagbladet Information. Vi tog kontakt til udsagnets ophavskvinde, Suzanne Beckmann fra Handelshøjskolen i Kbh. Her følger en uddybende kommentar fra hende: (Fra)valg med god samvittighed?, og fra FDB's interne blad: F-Nyt, nr. 2, d. 13. jan. 99 bringer vi et uddrag af FDB's syn og reaktion på sagen. Unægtelig to måder at betragte det samme fænomen på. Mon ikke der i afstanden mellem de to udsagn og fakta ligger stof til en god og folkeoplysende debat om økologi og sammenhængene mellem økologi, marked, samfund og menneske.

Økologi-situtationen lige nu kan altså opleves og udtrykkes vidt forskellig. Tag blot to uafhængige avisoverskrifter: Fra Aarhus Stiftstidende lød en overskrift d. 8/1: 'Salg af økologiske varer eksploderer'. Mens man d. 2/2 i Fyns Amts Avis kunne læse: 'Fynboer takker nej til økologi' - udsagnet var konkluderet på en meningsmåling, som analyseinstituttet Focus havde foretaget, og som viste at over halvdelen (56%), trods det at økologien er i fremmarch, siger nej tak til økologiske madvarer.

 

(Fra)valg med god samvittighed?

Af Suzanne C. Beckmann, forskningsprofessor v. Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København, koordinator for forskningsgruppen 'Konsum, miljø og kultur', tlf.: 38 15 21 23 /

e-mail: suz.beckmann@cbs.dk

 

"Økologi er på alles læber…"

&endash; men er den også med i alles handlinger?

Hvis vi tager de økologiske fødevarer som eksempel, så er situationen den, at efter et boom i midten af 1990'erne er vækstraten aftagende og salget kun forholdsvis langsomt voksende. De hårde data viser, at økologiske varer kun udgør mellem fire og fem procent af det samlede fødevaresalg, som er ikke meget mere end for et år siden. Hvorfor kan denne kløft mellem gode hensigter og faktisk handling iagttages, når nu så mange opinionsundersøgelser og artikler i dagspressen gang på gang understreger, at Danmark er foregangsland på miljøområdet?

Jeg vil vove den påstand, at økologiens succes i en vis forstand er mere et mediefænomen end en realitet, fordi den megen omtale giver forbrugerne en tro på, at det går strålende med den miljørigtige adfærd, og så kan de hver især fralægge sig ansvar og dermed fravælge økologiske varer med god samvittighed. I et samfund, hvor alt diskuteres og debatteres af alle, erstatter de verbale overvejelser og hensigtserklæringer tit de konkrete handlinger. Og hvis vi, næsten til dagligt, bekræfter hinanden i, at Danmark er foregangsland på miljøområdet (hvordan defineres egentlig det?), at danskere er de mest miljøbevidste i verden (hvad er egentlig miljøbevidsthed?), og at salget af økolgiske varer eksploderer (egentlig ikke så forbavsende, når man starter fra næsten ingenting?), kan vi så ikke lige så godt læne os tilbage og tro på, at det er rigeligt, at andre gør det rigtige? For slet ikke at tale om, at det sociale pres på at udvise interesse for miljøspørgsmål på en eller anden måde er blevet så stort, at mange sikkert ikke tør indrømme, at de går op i helt andre ting end økologi. Det er en mulig forklaring på, hvorfor så mange forbrugere i opinionsundersøgelser giver udtryk for deres gode hensigter, mens der kun er få, der udmønter deres holdning i praksis, når man ser på konkrete tal.

 

Ikke kun fødevarer

Eksemplet med økologiske fødevarer er dog kun én side af sagen, ovenikøbet den mest vellykkede, fordi økologi er så meget mere end fødevarer og landbrug. Der er så mange andre områder, inden for hvilke man kunne forholde sig bæredygtigt, men hvor situationen synes at være endnu "værre" &endash; affaldssortering, energiforbrug, transport, andre "grønne" produkter, m.m. Nok kunne man håbe på, at hvis folk tænker og handler miljørigtigt inden for et område, er de også miljøansvarlig i de andre. Det passer også for nogle, men det er langtfra flertallet, der har en gennemgående "grøn" livsstil. Igen spørgsmålet "hvorfor"? Og igen, som svar på den påstand, at i stedet for den dialog mellem menneske og natur, som økologien skulle handle om (jvf. lederen i Øko-net nr. 27), så oplever vi en dialog mellem menneske og menneske, der bekræfter hinanden i, hvor meget de gør for miljøet. Og som glemmer at se realistisk, åbensynet og kritisk på virkeligheden, som det første skridt til at lave om på den.

 

Eller er det ikke så meget glemsel som vanskeligheden i at forholde sig, både verbalt og handlingsmæssigt, til den kompleksitet, økologi handler om? Vores natursyn og vores bekymring for miljøets tilstand er præget af vores syn på alt det andet, vi har skabt, og som omgiver os: kultur, politik, økonomi, og teknologi. Og ikke mindst af vores egen helt personlige interesse for at have "det gode liv" &endash; er livet ikke for kort til hele tiden at skulle forholde sig til de mørke sider af vores handlinger? Min sidste påstand er, at en kritisk stillingtagen til vores verbale miljø"rigtighed" og natursyn vil føre til en genvurdering af alt det, vi har vænnet os til: kultur som menneskelig overlegenhed, økonomi som vækst for velfærdens skyld, politik som demokrati uden diskurs og deltagelse af alle, og teknologi som positiv fremskridt til problemløsning. Og det kan nemt blive til en smertefuld proces, fordi det altid er vanskeligt at bortkaste gamle, kærvundne vaner.

 

Flere spørgsmål end svar

Der er flere spørgsmål end svar, flere påstande end beviser… Men det er spørgsmål og påstande, der er udgangspunkt for at se med andre briller på vores omverden og os selv. Derfor er dette her heller ikke ment som et pessimistisk syn på dagens miljø-Danmark, men snarere som et forsøg på at fremprovokere nogle overvejelser om, hvordan de mange dejlige ord kan omsættes til konkrete handlinger hos langt flere end hidtidigt.

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Et meget konkret mediefænomen

- Vækst, vækst og atter vækst i øko -salget

Som kommentar til udsagnet "Økologiens succes er mere et mediefænomen end realitet..." fra artiklen 'Øko-salg halter' i Information d. 5. jan. kommenterede FDB i sit interne F-Nyt:

"FDB har lidt svært ved at genkende det haltende øko-salg. Tværtimod har der været tale om stabilt stærkt stigende salgstal i alle årene siden økologiens indtog i danskernes bevidsthed i midten af 80'erne. Øko-omsætningen i 1998 er netop gjort op, og den blev på 939.907.000 kr. - altså en god lille milliard. Der er tale om en stigning på 33% i forhold til 1997. I 1999 forventes en stigning på 60%, bl.a. som følge af indførelsen af totaløkologi i Kvickly's bagerier i 1998 (SuperBrugsen følger efter med sine godt 60 bagerier i 1999).

Frugt og Grønt samt Mejeriprodukter er de varekategorier, som i længst tid har været fremme i det økologiske billede, og det er også de kategorier, som volumenmæssigt fylder mest. Frugt og Grønt præsterede en stigning i salget af økologiske produkter i 1998 på 26% og Mejeriprodukter en stigning på 27%.

Erfaringerne for de godt 15 år, som FDB har været alvorligt engageret i økologi, er at i samme takt leverancerne bliver faste og stabile er efterspørgslen også til stede. Det stærkeste vækstområde i 1998 var fersk kød, hvor der blev solgt 79% mere end i 1997, og netop her er leverancerne ved at komme bedre på plads.

F-Nyt faxede FDB's nyeste indextal til forskningsprofessor Suzanne Beckmann og oplyste ligeledes, at det samlede salg i 1998 var på den nævnte lille milliard. Efterfølgende blev hun ringet op: - Mener du stadig som citeret, at økologien er et mediefænomen mere end en realitet? - "Ja. Der tales meget om økologi, men vi er slet ikke nået op på de markedsandele, som blev nævnt for 10 år siden. Men mine udtalelser skal også forstås bredere, jeg taler ikke udelukkende om økologi, men i bredere forstand om den politiske forbruger. Mit ærinde har været, at vi nøjere skal undersøge, hvordan sammenhængene er mellem det folk siger, og det de gør, når det gælder disse værdier, og det er jeg for øjeblikket engageret i at rejse penge til at få forsket i".

Læs mere om økologi udviklingen på FDB's nye økologi web-side: www.fdb.dk/natura

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Politisk forbrug er ikke nok

Af geolog Claus Heinberg, lektor ved Tek-sam på Roskilde Universitetscenter, samt næstformand i Det Økologiske Råd og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Økologisk Jordbrug.

Tlf.: 35 42 80 13 / 46 74 22 99 / ch@teksam.ruc.dk

Artiklen er et uddrag fra en større artikel med titlen 'At kalde en spade ved sit rette navn', fra Det Økologiske Råds debatbog 'Bevar Bønderne - En debatbog om miljø og landbrug' fra 1998.

Indtil den dag, hvor samfundsmæssige problemer kan løses ved samfundsmæssige beslutninger, må vi sætte vores lid til de kræfter, som er problemernes årsag: det frie marked. På dette marked opererer en ny størrelse, den såkaldte 'politiske forbruger' (Læs evt. Karen Hjulmand's bog fra1997: 'Det umuliges kunst - Politik og den politiske forbruger'), og staten bistår med kontrol i form af det røde Ø-mærke. Staten har således været en murbrækker for det danske forbrug af økologiske fødevarer, men nu får det ikke mere lov til at stå alene. Et blåt kvalitetsmærke er netop udsendt og i det sammenblandes miljø, dyrevelfærd samt bøffens mørhed, marmorering og modning. Det er ikke nogen god ide.

Også seje bøffer skal, set fra et økologisk synspunkt, spises, og mørheden er alene en sag mellem mig og min slagter, hvilket staten ikke skal tage sig af. Staten skal derimod tage sig af grundvandet og sædkvaliteten og af de 70% af landbrugsproduktionen, som danske forbrugere aldrig vil kunne få omlagt til økologisk produktion al den stund, at dette svarer til den andel af vores landbrugs-produktion, som vi eksporterer. Alt andet er at gøre folkestyret til en ren farce.

Og så er der mediernes rolle. For nylig ytrede landets justitsminister, Frank Jensen, sig i klare vendinger imod den industrialiserede kyllingeavl. Han var forarget over kyllinger, hvis ben ikke kunne bære. Den historie har været folkeviden i godt og vel et årti, men nu havde ministeren altså set det i fjernsynet. Måske er ministre mest til billeder, men oplysning er tydeligvis vigtigt. Det er ikke nok, at vi og politikerne ved, hvad der foregår, det skal åbenbart vides på en helt bestemt måde.

 

Mere økologisk landbrug - sådan

Først og sidst: Vi må have en politisk anerkendelse af, at økologisk landbrug ikke blot kan skaffe gode fødevarer til den del af markedet, som gerne vil have dem, men at det også er løsningen på en lang række samfundsmæssige problemer og derfor et samfundsmæssigt anliggende.

Altså må politikerne:

• anerkende, at økologisk landbrug løser en række samfundsmæssige problemer

• erkende, at løsningen af samfundsmæssige problemer er et samfundsmæssigt ansvar

• indrømme, at det kemibaserede landbrug er et samfundsmæssigt problem

• huske på, at samfundsmæssige ansvar forvaltes samfundsmæssigt, dvs. politisk

• ophøre med at beskrive verden og virkeligheden sådan, at problemernes fælles og egentlige årsager forsvinder, fordi de opdeles i sektorer

• ophøre med at anerkende, at problemer, der via institutionalisering er usynliggjort, ikke eksisterer

• fastsætte mål og tidspunkt for overgang til økologisk landbrug, fx ved at aftrappe alle former for støtte til det kemibaserede landbrug

• iværksætte intensiv forskning, udvikling og forædling inden for økologisk landbrug

 

Især sidste punkt er vigtigt. Dansk landbrug har i de sidste 100 år ydet en gigantisk udviklings- og forædlingsindsats. Det førte først til et mønsterlandbrug, siden til et perverteret landbrug. Bl.a. har udviklingen af højtydende racer og sorter ført til svagelige dyr og planter. Udbredt brug af medicin og pesticider er resultatet.

Nu skal der udvikles robusthed i racer og sorter, så de kan klare sig uden de kemiske og medicinske hjælpestoffer, og der skal ydes en stor indsats inden for forskning i sædskifte, mikronæringsstoffernes betydning, naturlig resistens m.m. Og forskningsmidlerne skal tages fra det kemibaserede landbrugs forskning og overføres til forskning i økologisk landbrug.
Det er et samfundsanliggende.

 

Indtil videre har vi betalt landbruget for at svine omgivelserne til. Nu beder vi dem, høfligt, om at holde op, hvis det måtte passe dem, og betaler oven i købet ekstra for det. Det cirkus må høre op! Tidligere var land og by via familiebånd, feriebørn og landbrugets produkter knyttet tæt sammen. Lurmærket var et kvalitetsmærke. Ja, bare det at produktet var dansk, var nok. Sådan er det ikke mere. I dag er land og by skæbneforbundet via pesticiderne i vores drikkevand, medicinrester og DT 104-bakterier i fødevarerne, og "dansk" står ikke mere for kvalitet. Det bør der laves om på, og ikke mindst landbruget burde være interesseret i, det blev anderledes. Danske landbrugsvarer burde slet ikke behøve hverken Ø-eller kvalitetsmærker af nogen slags for at blive genkendt som kvalitetsvarer.

Al dansk landsbrugsproduktion skal derfor simpelthen være økologisk og i orden, og det bliver den ikke ved, at vi belønner de, der vil leve højt på, at der er svinepest i Holland.

Det bliver den kun ved, at vi tager de nødvendige samfundsmæssige beslutninger.
Det er et politisk anliggende.

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Vision om 100% økologisk landbrug

Teknologirådet har regnet på om det overhovedet kan lade sig gøre at lægge landbruget om til 100% økologisk produktion i Danmark. Det kan det godt, men det vil medføre en betydelig nedgang i produktionen, hvilket betyder at landmændene er nødt til at få flere penge for deres produkter.

I rapporten konkluderes det, at ikke alle miljøeffekter og sundhedseffekter har kunnet måles, men som minimum kan omkostningerne til rensning af drikkevandet for pesticider beregnes, og en sådan opgørelse falder ud til fordel for omlægning til økologi. Rapporten kan købes eller hentes på Teknologirådets hjemmeside på Internettet.

Teknologirådet, Antonigade 4, 1106 København K, tlf.: 33 32 05 03

Hjemmeside: www.tekno.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Miljøvenlighedens pris

Følgende er et uddrag af lederen fra Forbrugerbladet TÆNK, nr. 10, dec. '98 v. afdelingschef Poul Wendel Jessen, Forbrugerrådet, tlf.: 33 13 63 11 • www.fbr.dk

Det er paradoksalt at fornuftige forbrugere, som bakkker op om regeringens politik, og i deres dagligdag yder et bidrag til, at Danmark kan leve op til internationale målsætninger på miljøområdet, skal betale ekstra for denne indsats. Efter forbrugerrådets opfattelse burde dette ikke være tilfældet.

Hvornår vil regering og Folketing rette op på dette? Hvornår bliver der taget skridt til at indregne miljøomkostninger i produkterne? Måske skal et 'konventionelt' fremstillet brød ikke være billigere end det økologiske, selv om vi medregner et noget mindre udbytte pr. hektar for det økologiske.

Hvis man konsekvent begyndte at tænke på at fremme mindre miljøbelastende forbrug gennem at indregne samfunds- og miljøomkostninger, ville vi kunne bruge markedet som en drivkraft til en omstilling af vores forbrugsmønster. Det er et ambitiøst mål - men det bør sættes i værk - både nationalt og internationalt.

Idag betaler vi alle mere for de mindre miljøbelastende produkter. Det afholder bl.a. kommunerne fra at satse på et bedre indkøbsmønster. Undersøgelser har vist, at forbrugere gerne vil betale 15-20% ekstra for de mindre miljøbelastende produkter - herefter ændres 'offerviljen'. Hvis vi for alvor skal satse på at fremme et mindre miljøbelastende forbrug, er det derfor nødvendigt at finde løsningen på, hvordan 'forureneren betaler'-princippet kan indtænkes i priserne.

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Økoterminalen

Et interessant eksempel på samhandel og dialog mellem alle led fra jord til bord

Økoterminalen, der drives som en erhvervsdrivende fond, er et regionalt informations- og distributionskoncept, et økologisk samvirke, mellem forbrugere, forarbejdningsvirksomheder, detailhandel og producenter af økologiske fødevarer.

Baggrund
Der findes i Sønderjyllands Amt rigtig mange økologiske fødevareproducenter, og flere er på vej. Alene i Tinglev Kommune er mere end 20% af landbrugene omlagt til økologisk produktion. Økoterminalen vil på almindelige markedsvilkår hjælpe og forstærke denne økologiske udvikling gennem etableringen af et center for afsætning og distribution. Centret skal tillige tilbyde information og garantere fødevarernes høje kvalitet.

Ved at danne en erhvervsdrivende fond har man sikret sig, at virksomhedens idégrundlag ikke uden videre kan ændres og / eller opkøbes. Virksomhedens daglige drift tilrettelægges med udgangspunkt i dette grundlag fremfor styring alene via økonomi.

 

Idegrundlag - Økoterminalen skal:

1.

Skabe udviklingsmuligheder for en større økologisk fødevareproduktion og afsætning i Sønderjylland både kvantitetsmæssigt og kvalitetsmæssigt.

2.

Forsøge i størst muligt omfang at afsætte sønderjysk producerede økologiske fødevarer til regionens forbrugere. Altså et nærhedsprincip, der reducerer transport af varer på kryds og tværs i landet under et stort forbrug af energi.

3.

Fremme gennemskueligheden i fødevarernes produktion, forarbejdning, distribution og afsætning gennem åbenhed, dialog og gensidig tolerance og ansvarlighed. Både producenter og forbrugere skal således umiddelbart kunne følge varen fra jord til bord.

4.

Fremme samarbejdet imellem og indbyrdes i de forskellige grupperinger: Forbrugere, producenter, forarbejdere og distributører. Økoterminalen skal således i sin bestyrelse og sit ejerskab afspejle de forskellige grupper.

5.

Være et dialogcenter - hvor der udveksles viden og ideer om økologi, levnedsmidler, kvalitet, ernæringslære og lignende i et frugtbart og positivt miljø, som kan give mulighed for at opstarte nye økologiske aktiviteter.

6.

Udvikle virksomheden og virksomhedsledelsen efter økologiske principper.

7.

Fungere på almindelige markedsvilkår. Økonomisk overskud skal benyttes til igangsætning af nye økologiske aktiviteter eller gå til velgørende formål.

 

Realisering af ideen
Økoterminalen skal distribuere og afsætte friske økologiske fødevarer af høj kvalitet til regionens forbrugere. I første omgang henvender økoterminalen sig til offentlige storkøkkener og private kantiner samt lokale handlende og forarbejdningsvirksomheder. Private forbrugere vil blive betjent gennem lokalhandlens afsætning, hvor økoterminalens varer kan findes i de handlendes kølediske.

Til private forbrugere produceres på økoterminalen tillige poser med økologisk frugt og grønt, som kan købes hos lokale handlende i et abonnementssystem.

Økologiske fødevareproducenter og forarbejdningsvirksomheder skal gennem rimeligt lukrative kontrakter knyttes tæt til økoterminalen, og derigennem give centret forsyningssikkerhed og garanti for høj-kvalitetsvarer.

"Økoterminalen - erhvervsdrivende fond" vil primært fungere i den sønderjyske region. Ved overproduktion eller mangel på økologiske levnedsmidler indkøbes eller sælges i videst muligt omfang i Danmark og Nordtyskland.

Interesserede kan for yderligere oplysninger henvende sig til kontaktpersonerne:

Günther Lorenzen, tlf.: 74 73 44 69 eller Kris Nørregaard, tlf.: 74 64 65 85

Det økologiske informations- og distributionscenter ØkoTerminalen ligger på Tømrersvinget 16, 6360 Tinglev.

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Aktionsplan 2 - Økologi i udvikling

Fødevareministeriet har netop fremlagt et nyt udspil til fremme af økologien - og der skal flere økologiske fødevarer på danskernes spiseborde. 2,2 mia. kroner skal de næste fem år støtte denne udvikling. Aktionsplanen anbefaler bl.a.: at der udvikles nye økologiske produkter, at der kommer flere økologiske fødevarer i offentlige køkkener og kantiner, at der sker mindst en fordobling af økologisk forskning, at økologien i jordbrugets uddannelsessystem bliver styrket og at der informeres mere om Ø-mærket.

Det forventes at Aktionsplanen kommer til at sætte dagsordenen på det økologiske område de næste mange år.

Aktionsplanen kan læse på Internettet på adressen: www.strukdir.dk

Desuden blev der d. 4.11.98 fremsat Forslag til økologilov (Lovforslag nr. L 80) af fødevareministeren. Lovforslaget kan købes via Lovbutikken på tlf.: 33 37 32 70, hos boghandlerne eller ses på bibliotekerne.

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Forbrugeraktivering i LØJ

Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) vil sætte gang i foreningens forbrugerpolitiske arbejde. LØJ er ikke kun en forening for landmænd, men er også for forbrugere. Bestyrelsesmedlem Monica Stoye søger derfor at etablere en forbrugerarbejdsgruppe, der skal planlægge kommende møder og arrangementer. Interesserede kan henvende sig til LØJ. Som forbrugermedlem af LØJ får man hver anden fredag avisen Økologisk Jordbrug. Gratis prøvenummer eller medlemskab fås hos:

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Strandvejen 1,

8000 Århus C, Tlf.: 86 12 63 10 - Fax: 86 20 23 82

Hjemmeside: www.ecoweb.dk/oekoland

 

Gå til indholdsfortegnelsen


 

Positivlister over husholdningskemikalier

Det Økologiske Råd har udgivet hhv. 'Husholdningskemikalier - en rapport om stoffer i husholdningskemikalier og spildevandsrensning i det åbne land' og

'Positivliste over husholdningskemikalier - en liste over produkter indenfor vaske-, rengørings- og kropsplejemidler mm.'

Rapporten indeholder en negativliste over miljøfremmede stoffer, som kan og bør

undgås i husholdningskemikalier. Der er i tilknytning til rapporten udarbejdet en positivliste over produkter indenfor husholdningskemikalier. Produkterne på positivlisten er enten miljømærket eller på

anden måde anbefalet af en uafhængig tredje part som fx Grøn Information eller Forbrugerstyrelsen.

Rapporten og positivlisten kan bestilles hos Det Økologiske Råd - pris hhv. 30,- /20,- kr. eller kan hentes gratis på Internettet.

Det Økologiske Råd, tlf.: 33 15 09 77 Hjemmeside: www.ecocouncil.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Grønne indkøb i kommuner og amter

Ikke kun private kan være aktive og selekterende grønne forbrugere, også offentlige indkøbere kan. Derfor gennemfører Danmarks Naturfredningsforening (DN) fra uge 9 en kampagne for grønne indkøb i kommunerne og amterne og deres institutioner.

 

Gør en forskel med grønne indkøb

Varer påvirker miljø og sundhed - det konfronteres vi med næsten hver dag, når vi åbner avisen. De påvirker både når de fremstilles, når de bruges og når de bagefter smides væk. Med grønne indkøb gør man en synlig forskel for vores sundhed og miljøet.

Det offentlige køber årligt varer og serviceydelser for mindst 112 milliarder kroner - det er mere end 22.400 kroner pr. indbygger i Danmark. Kommunerne alene køber for 57 mia. om året. Det er rigtig mange penge, som kan gøre en stor forskel, hvis de bruges med en grøn omtanke. Indkøberne på de kommunale og amtslige institutioner er med til at bestemme, hvordan disse penge skal bruges.

DN mener, at det offentlige har en moralsk forpligtigelse til at gå forrest med grønne indkøb, og i miljøloven er de oven i købet pålagt at virke for dens formål ved at købe grønt. Nogle få kommuner og en del amter er i gang, men de fleste steder kan det gøres bedre. Jo flere der køber grønt, jo mere kan industri og handel se en fordel i at tænke miljø. Det betyder en god spiral med flere og billigere grønne varer - også for den enkelte forbruger. I dag findes der en række hjælpemidler, som gør det let at gå i gang med at købe grønt - det vil kampagnen fortælle kommuner og amter og deres institutioner.

 

Guide til grønne indkøb

Omdrejningspunktet for kampagnen bliver pjecen "Gode grønne indkøb - en pjece til dig der køber ind til vuggestuen, skolen, sygehuset, dagcenteret..." og plakaten "Her handler vi grønt", der samtidig giver alle medarbejdere og dem, som bruger institutionen mulighed for at følge med i, hvordan det går med de grønne indkøb. For når arbejdspladsen skal gøres grønnere, kræver det, at omgivelserne bakker op og deltager i det daglige.

Pjecen er et inspirerende "komme i gang"-redskab - først og fremmest til "den der køber ind på institutionen", men også til de øvrige ansatte og brugerne. Hovedbudskabet er, at man som indkøber på institutionen kan gøre en forskel for sundheden og miljøet med grønne indkøb. Samt, at det er lettere end man tror, når man bruger den hjælp der findes.

 

Pjecen fortæller på en lettilgængelig måde:

• hvad grønne indkøb vil sige

• hvordan man kommer i gang med de grønne indkøb og gode hjælpemidler til at vælge grønt

• om otte varegrupper som Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at man kan starte med.

 

Pjecen er gratis og udsendes til alle kommunale og amtslige institutioner, og kan rekvireres hos DN. Ved et større antal betales et bidrag til porto og ekspedition.

Plakaten er gratis for alle og kan bestilles mod betaling af bidrag til porto og ekspedition (ca. 30,- kr.).

Yderligere oplysninger og bestilling af materialer kan ske hos:

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Tlf.: 39 17 40 00 - Fax 39 17 41 41

Email: dn@dn.dk (att: bestilling)

 

Gå til indholdsfortegnelsen


 

Hjælp til miljøvenlige indkøb

Pjece og miljøvejledninger fås hos Miljøbutikken på tlf. 33 92 76 92. Flere oplysninger om miljøvenlige indkøb kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside:

www.mst.dk/fagomr (Læs: Offentlige grønne indkøb)

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Den Grønne Telefonnøgle 1999

Der er 6.000 adresser og nyttige annoncer for producenter og forhandlere af tusinder af miljørigtige varer og serviceydelser, samt beskrivelser af miljøorganisationer og -grupper i den 4. udgave af Danmarks eneste komplette grønne telefonnøgle. En uundværlig håndbog og guide til alt det grønne for grønne praktikere! Pris: 98,- kr. plus forsendelse 22,- kr. / kan købes direkte hos udgiveren:

BæreDygtighed, Tåstrupvej 29, 4672 Klippinge. Tlf.: 56 52 22 70 - Fax: 56 52 22 89

E-mail: baeredygtighed@vip.cybercity.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 


Halmbyggeri • Halmbyggeri • Halmbyggeri

Halmbyggeri • Halmbyggeri • Halmbyggeri

 

Halmhuset

TV-program og informativ web-side

Det har været undervejs et stykke tid. Flere og flere har hørt rygte om at man godt kan bygge et hus af halmballer, endda til ca. 1/10 af prisen for et traditionelt bygget hus. Sådan et rygte går hurtigt - for det lyder jo tumpet - men måske også ret interessant - hvad har 'de' nu fundet på. Kan det nu lade sig gøre?

Men nu bliver det 'officielt', for i ugerne 6, 7 og 8 (torsdage kl. 19.00) sender Danmarks Radios DR 2 programmet Ude i naturen - Halmhuset. (Tidspunkterne for genudsendelse på DR 1 kan ses på halmhus-hjemmesiden).

Kan man bygge et godt hus til en m2 pris, der svarer til hvad vi betaler for et gulvtæppe? Ja, det kan man, hvis det står til husbyggeren Steen Møller fra Sdr. Felding. Løsningen er: Bliv selv- eller medbygger på dit eget halmhus. Steen Møllers påstand er, at et godt og sundt enfamiliehus kan bygges for under 150.000 kr. Vi skal bare opdage, at materialer til byggeri med fordel kan findes andre steder end i tømmerhandlen.

Af hensyn til lovgivningen opføres halmhuset i udsendelsen som et fritidshus på 40 m2, men det bygges efter alle de krav vi idag stiller til et beboelseshus både med hensyn til kvalitet, isolering og brandsikring.

Der blev afsat 10 dage til byggeriet. Med sig havde Steen Møller fire hjælpere plus sangeren og skuespilleren Daimi, der er gået i lære som husbygger.

Daimi har selv købt en grund, men er det et halmhus, der skal stå på det? Erfaringerne fra de ca. 1000 halmhuse, der er bygget rundt om i verden, fortæller at et halmhus sagtens klarer 100 år. Det skal bare bygges rigtigt - halm er et fantastisk byggemateriale: Det isolerer godt, det er billigt og så giver det et godt indeklima.

Steen Møller har i mange år eksperimenteret med brug af uforarbejdede naturmaterialer i byggeri. Mange af metoderne er en genopdagelse af gamle måder at bygge på, men måden at sætte materialerne sammen på er ny og rummer masser af muligheder.

Halmhuset er en videreudvikling af ideerne om økologisk byggeri. Her tænker vi ikke kun på økologien, vi tænker osse på økonomien. Selvbyggeren skal tilbage i byggeriet, og han skal kunne bygge gældfrit.

Huset skal først og fremmest være sundt og godt at bo i, men det skal også være enkelt og billigt at bygge. Et halmhus skal give folk frihed til at vælge det liv, de gerne vil leve. Hvem ved, måske vil nogen blive inspireret til at komme af med gælden og lægge livsstilen om. Halmhuset er en enestående mulighed for folk, der synes de har for lidt tid til familien og på samme tid frygter, at de ikke vil have råd til at sidde i deres bolig, når de bliver gamle.

Udsendelserne er planlagt og tilrettelagt af:

Anton Gammelgaard fra DR/TV-Provinsafdelingen, 8200 Århus N

tlf. 87 39 71 63 - e-mail: ang@dr.dk

Halmhuset har etableret sin egen flotte og informative hjemmeside på adressen:

www.dr.dk/halmhuset

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

 

Faggruppen Ler- & Halmbyggeri

Faggruppen er en sammenslutning under LØB, Landsforeningen for Økologisk Byggeri og NOL, Nordisk Organisation for Ler- og Halmbyggeri. Derudover er faggruppen tilknyttet det europæiske netværk Straw Build Europe.

Faggruppen arbejder for at fremme halmbyggeriet i Danmark. Bl.a. gennem etablering af netværk til formidling og erfaringsopsamling, afholdelse af træf og temadage og udgivelse af nyhedspublikationer. Siden starten i juni 1998 har faggruppen udgivet et Nyhedsbrev og arrangeret et træf, under titlen 'Halm som Byggemateriale' d. 6. - 8. nov. 1998 i Thy. Dette seminar førte til udgivelsen af 'Hæfte om Halmballe-byggeri', bl.a. med mange henvisninger til litteratur, arkitekter, konstruktører, instruktører og foredragsholdere, samt bygge-workshops. Hæftet kan rekvireres gennem Landsforeningen Økologisk Byggeri.

 

Ny hjemmeside på Internettet

Faggruppen Ler- & Halmbyggeri har netop åbnet sin nye hjemmeside, der rummer link til alverdens viden om ler- og halmbyggeri.

Adressen er: www.eco-net.dk/halmbyg

På www.eco-net.dk kan man samtidig i adresse og link databasen søge på nøgleordet 'Halm- og lerbyggeri' og få en liste over kontakter til halmbygge-folk i Danmark og Europa.

Alle interesserede kan optages som medlem af faggruppen. Kontingent pr. år er 300 kr. (incl. medlemskab af LØB).

Landsforeningen Økologisk Byggeri

Dannebrogsgade 8A, 8000 Århus C

Tlf.: 86 76 36 12 - Fax: 86 76 36 15

OBS! - ny hjemmeside: www.lob.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Frizoner til halmhuse

- om eksperimentelle økologiske frizoner

Af Steen Møller, økologisk husbygger og debattør, medstifter af Søgård Andelsbrug og Sdr. Felding Højskole, tlf.: 97 19 88 81

Halmhuset er ikke kun en ny måde at bygge på. Det lægger også op til et andet liv. Et liv i større økologisk balance og med nye muligheder for at tage springet og starte egen virksomhed.

På det økologiske område skal halmhuset have sin egen varmeforsyning. Det skal rense og genbruge både spildevand og kloak. Alt sammen noget der kræver plads.

En traditionel parcelhusgrund er idag på ca. 800 m2 og er forbundet med krav om diverse dyre tilslutninger. Men hvorfor er det egentlig, at en byggegrund (ens råderum til produktion og trivsel) ikke kan være på 10.000 m2 (evt. i samdrift med andre)? Skal vi kunne gøre tingene anderledes, er der brug for en slags "frizoner", hvor man kan få lov til at bygge og leve gældfrit og økologisk.

 

Frizoner og gældfri

"Frizoner", hvor folk ikke alene er fri for gæld, men også for tilskud, regler og forordninger i forbindelse med boligen. En slags eksperimentarium hvor det er muligt at erobre livet. Hvis alt skal godkendes og blåstemples af det "store apparat", så får vi aldrig skabt noget virkeligt nyt på boligområdet. Og vi får aldrig skabt et alternativ til vores gældstyngede måde at leve livet på.

Med hensyn til udgifterne til byggeriet kunne udgangspunktet være, at den enkelte selvbygger / medbygger har sparet 50.000 til 200.000 kroner sammen. For det beløb kan der, afhængig af størrelsen af huset, bygges en god bolig med meget lave faste omkostninger. Erfaringer med halmhusbyggeri viser, at det er muligt at bygge en god økologisk bolig med el, varme, bad og toilet til ca. 1000 kroner pr. m2. De årlige boligomkostninger til varme, el, vand, forsikring og jordleje kan på den måde holdes nede under 10.000 kroner.

 

Lovændring

Hvis ideen om eksperimentelle frizoner skal føres ud i livet, så er det en forudsætning, at der bliver åbnet for det i land- og byzoneloven. Her kunne man skele til principperne for kolonihaver, hvor jorden er fælleseje eller langtidslejet af kommunen, og hvor der er udstrakt selvstyre med hensyn til, hvordan man vil bygge. Mangfoldigheden trives, kolonihaveejerne er glade, og man har undgået spekulation og værdistigning.

Konkret kunne det være gælds- og tilskudsfrie udviklingszoner, hvor jorden blev lejet af en fond eller af stat, amt eller kommune. Lejen for jorden kunne passende være, hvad man betaler i leje for billigt landbrugsjord: 3-4.000 kroner pr. ha. årligt.

 

Erhvervsudvikling

Frizonerne kunne på samme tid danne baggrund for en slags erhvervsudvikling. Når man nu ikke sidder med så store boligudgifter, kunne flere måske få mod til at starte egen virksomhed eller blive freelancere, fjernarbejdere eller på anden vis få en mere fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet. Gældfriheden skal ikke bruges til at sidde med hænderne i skødet og vente på sin månedlige check fra det offentlige, tværtimod. Ideen med frizonerne skal være at slippe kreativiteten og foretagsomheden løs. Frizonerne skal være væksthuse for nye virksomheder.

 

Principper for eksperimentelle frizoner kunne være:

• Ingen tilskud

• Ingen fradrag for renter og afskrivninger

• Selvfiniansiering, ingen gældstiftelse

• Selvstændig virksomhed

• Høj grad af selvforsyning

• Lave omkostninger

• Enkle økologiske løsninger ved brug af ressourcer - ingen affald.

 

Nyt fundament

Den eksperimentelle frizone kan skabe et fundament for iværksættere og freelancere og puste nyt liv i kulturskabere, småhåndværkere, IT-virksomheder, grafikere, rådgivnings- og kursusvirksomheder, informations- og medievirksomheder, små landbrug/gartnerier, madkunstnere, opfindere, livskunstnere osv.

Det vil være mennesker, der ikke nødvendigvis vil stå af ræset, men som ønsker at leve og arbejde på en anden måde. Folk, som ikke holder den tanke ud, at de først skal til at leve livet, når de har betalt sidste afdrag på deres kreditforeningsgæld.

 

I USA er den måde at lægge sit liv om på blevet en slags bevægelse, der kalder sig "downshifters". Læs om downshifters på Internettet: www.unorg.com/a46.htm

 

Steen Møller har selv bygget to økologiske huse, der ligger ved det økologiske andelsbrug Søgård i Sdr. Felding. Han tilbyder rundvisninger i husene og holder foredrag om økologisk byggeri, eksperimentelle frizoner mv.

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Pluk fra Halmbyggeri-kalenderen 1999

 

Faggruppemøde - LØB Ler- & Halmbyggeri

Lør. d. 6. marts kl. 9 - 12 i fælleshuset i Andelssamfundet i Hjortshøj. Tilmelding til Maik Jung på tlf.: 98 49 18 18 - fax: 98 49 17 18

 

Ekskursion - Halmbyggeri i Norge

Afg. tors. 18. marts - hjemk. søn. 21. marts - Pris 1.500,- kr. Der besøges halmhuse, håndværkere og arkitekter omkring Tønsberg samt et nyopført halmhus til to familier i Oslo, og der overnattes i halmferiehytter i SødreDalen. Nærmere oplysninger hos Jettie Nielsen, LØB Ler- & Halmbyggeri, tlf.: 54 44 12 14 el. 30 50 93 97

 

Byggekursus i Halmballe-rundhus på Ærø i tiden d. 12. - 24. maj 1999

Kom i berøring med hele bygge-processen: stensokkel, heltømmer, halmballer, lerpuds og tagkonstruktion. Kursusledere: Niels-Peter Nielsen og Lars Keller. Pris: 2.000,- kr. inkl. forplejning og logi.

Tilmeldingsfrist er d. 31. marts og sker til Naturbyg v. Niels-Peter Nielsen, tlf. 62 61 72 36, e-mail: naturbyg@vip.cybercity.dk

 

En-dags seminar om bæredygtige byggematerialer, fokus på halm

Tors. 17. juni kl. 10 - 16. Hovedtaler er David Eisenberg, USA, der er hovedkraften bag det væsentligste forum for barriere-overvindelse i forbindelse med halmbyggeri, se web-site:

www.azstarnet.com/~dcat/barriers.htm

 

2. europæiske halmballetræf

fra fre. 18. juni - søn. 20. juni på NFVE.

I uge 28 & 29 laver NFVE sommerskole med et halmbyggekursus.

Nærmere oplysninger om alle tre arrangementer hos Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, tlf. 97 95 66 00

 

Elevbolig på Økoskolen

Fra uge 24 - 29 bygger Den Økologiske Landbrugsskole i Store Vildmose en ny elevbolig. Byggeriet foregår over seks uger som kursus. Der bygges økologisk, selvbygger-venligt og tankevækkende. Boligen har lerstampet gulv, lerpudsede nubiske halmhvælv, træspån-tag og en lerjords-masseovn leverer sammen med ovenlyset varmen. Instruktør: Steen Møller m.fl.

Yderligere oplysninger hos Knud G. Schmidt, tlf.: 98 26 50 88

Hjemmeside: www.ecoweb.dk/agricoll

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 


Andre arrangementer og omtaler

Økoform

- et projekt der beskæftiger sig med formidling af frivillige medarbejdere til økologi- og miljøprojekter fortrinsvis i Storkøbenhavn

Hensigten med Økoform er at styrke miljø- og økoprojekterne og forankre dem i lokalområderne ved at tilføre dem frivillige medarbejdere fra områderne. En anden målsætning er at styrke selvværd og netværksopbygning hos mennesker uden

almindeligt lønarbejde. Der er således tale

om et forsøg på at integrere et økologisk og et socialt beskæftigelsesmæssigt aspekt.

Projekt Økoform er meget interesseret i at modtage henvendelser fra økologi- og miljøprojekter og efter nærmere kontakt og aftale at optage dem i projektets database. Henvendelse kan ske til:

SR-Bistands frivilligcentral, Økoform

Sortedam Dossering 5, st. th.

2200 København N, Tlf.: 35 39 71 91

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Hvordan ønsker du at bo i fremtiden? - II

Seminar lør. d. 17. april 1999 kl. 10 - 18 på Daghøjskolen i Silkeborg

- om alternative boformer, eksperimentelle frizoner, økologi og fællesskab

Efter et overvældende første møde d. 16. januar med 180 deltagere fortsættes med endnu et møde, der har fået hovedtemaet: Handling - hvordan kommer vi videre?

Under mødet vil der være information om nye måder at leve på, samt mulighed for at lave netværk/møde andre og knytte grupper til konkret handling. Tilmelding sker ved at sende 50,- kr + navn og adresse til:

Heather og Karsten Smith,

Anebjergvej 31, 8600 Silkeborg

Yderligere oplysninger på tlf.: 86 84 17 70

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Det danske landskab år 2020

Seminar d. 8. - 9. maj 1999 på Hotel Ærø Strand, Ærø

Kampen om landskabet - hvordan skal det se ud? Og hvilket natursyn skal have afgørende indflydelse på dette?

Seminarets formål er at diskutere den fremtidige planlægning af det danske landskab. Der lægges op til en bred debat, hvor miljø, filosofi, landbrug, billedkunst

og planlægning får hver sin stemme.

Mød bl.a. Finn Arler, Britta Schall-Holberg, Jørn Rønnau, Niels Sindal og Poul Henrik Harritz. Paneldebat v. Jørgen Steen Nielsen. Tur til Søbygård indgår i programmet.

Arr.: Ærø Energi- og Miljøkontor, Lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening og Ærø Natur- og Energiskole

Program fås på tlf.: 62 52 25 60

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Byøkologisk Årsmøde 1999 i Dansk Center For Byøkologi

&

Årsmøde 1999 i Landsforeningen Økologisk Byggeri

Begge årsmøder finder sted i Århus / Hjortshøj i samme week-end d. 5. - 7. marts. Midtvejs er planlagt et fælles arrangement, nemlig overrækkelsen af Den Grønne Nål lør. d. 6.3 kl. 11.30 på Arkitektskolen i Århus. Bolig- og Byminister Jytte Andersen vil lørdag tale på begge møder. Program og nærmere oplysninger hhv. hos:

Dansk Center For Byøkologi, tlf.: 89 40 58 80 • www.dcue.dk

Landsforeningen Økologisk Byggeri, tlf.: 86 76 36 12 • www.lob.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Landsforeningen for ØkoSamfund afholder årsmøde

d. 12.- 14. marts 1999 på Nordvestjysk Folkecenter

Nærmere oplysninger om årsmødet fås gennem LØS-sekretariatet, Landsbyvænget 10, Herskind, 8464 Galten på tlf.: 87 54 60 20 - fax: 87 54 60 21. Landsforeningen for ØkoSamfund udgiver medlemsbladet LØSNET - nr. 18, dec. '98, var et tema-nummer om Socialøkologi.

Få overblik over danske ØkoSamfund på: www.gaia.org/losdanish

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Økologi og global solidaritet

Højskolekursus på Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö i Sverige. Længde: ét år med mulighed for påbygningsår. Kursusstart: slutningen af august 1999. Ansøgningsfrist: april 1999. Studér den globale magtstruktur, jorden som økosystem, økosofi-visioner og strategier. Praktikperioder i Norden og Europa. For nærmere information kontakt:

Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö, 746 93 Bålsta, Tlf.: +46 (0)171 522 60 • Fax: +46 (0)171 520 82 • E-mail: exp@biskops-arn.se

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Økologi i køkkenet

Uge 11 og 12 på Askov Højskole

To efteruddannelseskurser for økonomaer, køkkenledere og køkkenassistenter, som hhv. overvejer / er begyndt at omlægge helt eller delvist til økologisk kost i køkkenet. Kurset veksler mellem teoretiske og praktiske forløb, samt foredrag og ekskursion. Yderligere oplysning fås hos kursusleder

Per Brochstedt, tlf.: 75 94 45 67.

Tilmelding til Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen, tlf.: 75 36 06 77

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Jyder mod overflødige motorveje

Kampen mod Århus-Herning motorvejen spidser til. Mange flotte naturområder bl.a. ved Silkeborg er truet af motorvejen.

Støt og meld dig ind for 50,-kr. årligt og få den nye kampagneavis. Avisen rummer information samt ti argumenter mod motorvejen (motorveje).

Tlf.: 86 96 80 97 eller 86 18 99 62

Kollektiv trafik er for alle - også for bilejere

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Energireform med vision?

Politikerne er ved at fastlægge kursen for dansk energipolitik: Kastes el-markedet ud i en markedsstyret fremtid? EnergiDebat arbejder for en demokratisk styring af energipolitiken gennem Folketinget og med aktiv medvirken af befolkningen.

Hjælp her i 11. time med fordelingen af en oplysende pjece fra EnergiDebat

- pjecen kan rekvireres på tlf.: 33 15 09 77

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Nyt om grønne tidsskrifter og publikationer

• 'Vi har energien - en energivision til debat'. Ny debatbog udgivet af Energikontorerne og Organisationen for Vedvarende Energi, tlf. 86 76 04 44

• Landsforeningen J.A.K. har ny-layoutet sit medlemsblad. Første nummer er et temanummer om 'Bæredygtigt byggeri'. Tlf.: 86 85 17 88

• Tidsskriftet SALT nr. 6, 7. årgang har bl.a. en artikel af Claus Heinberg med titlen 'Tumpeland eller Trøjborg', hvori bl.a. ideen med 'Eksperimentelle økologiske frizoner' uddybes. SALT kan bestilles på tlf.: 86 20 28 22

• 'Stenløses Miljøfamilier' er et hæfte med portrætter af Stenløse-familier med grøn livsstil. Kan rekvireres hos Agenda 21 Center, tlf.: 47 10 72 80

 

Gå til indholdsfortegnelsen

 

Bliv medlem af Øko-net

- så støtter du den økologiske

folkeoplysning via

Nyhedsbladet Øko-net

&

www.eco-net.dk

 

• Øko-net er et opsøgende netværk der let, overskueligt og informativt giver idéer, inspiration og oplysning inden for økologi, natur og miljø.

 

• Øko-net arrangerer jævnligt seminarer og netværksmøder, bl.a. Økologisk Samling i.f.m. Folketingets åbning (d. 8. - 10. oktober '99).

 

• Man kan altid henvende sig til Øko-net's sekretariat pr. post, e-mail eller telefon med grønne netværks-spørgsmål.

 

På Internettet finder du bl.a.:

• en omfattende grøn øko-kalender

• en database over grønne organisationer, publikationer mv. Her kan man selv finde faktaoplysninger og adresser ved at søge på nøgleord og kategorier.

 

Medlemskab og / eller abonnement koster i 1999 125,- kr. for seks numre.

Brug et girokort og indbetal nu.

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

Nyhedsbladet Øko-net

Postboks 2, 5762 Vester Skerninge

Tlf. og fax: 62 24 43 24

Giro-nr.: 1-222 07 66

E-mail: eco-net@eco-net.dk

Web-side: www.eco-net.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen


 

Øko.kalenderen.dk

Find på Internettet Øko-net's omfattende og landsdækkende kalender for

grønne og økologiske arrangementer, seminarer, møder, markeder og træf mv.

Husk at få tilføjet dine / jeres grønne arrangementer.

www.eco-net.dk/kalender


Gå til indholdsfortegnelsen

Slut på Øko-net nr. 30