Nyhedsbladet Øko-net [Bladets hoved]

Årgang 5 - December 1998 - nr. 29


Indholdsfortegnelse :

Øko-net nr. 29 - December 1998

Velkomst Leder : Hvad er økologi?
Nyhedsbladet Øko-net fylder 5 år

Økologi er på alles læber...

Øko-net's seminar og årsmøde d. 22. - 24. januar 1999 på Askov Højskole

- 5 års jubilæumsmøde -

Tilmelding og praktiske oplysninger

Øko-net og folkeoplysningen
Af Jeppe Læssøe, lektor og forsker v. Institut For Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet, tlf.: 45 25 60 05 / e-mail: jl@its.dtu.dk
Grøn Information og Grønne Familier fyldte 5 år i november
Nyt fra Øko-net's egen verden:
- Øko-net har fået eksternt evalueret
- Øko-net fik jubilæumspris
Rundt i naturen - og langt ind i økologien
Af lærer, cand.pæd.bio. Bo Bramming, Busses Skole, Gentofte og formand for Netværket / Øko-net, tlf.: 45 93 81 69 / e-mail: bo@eco-net.dk
Velkommen til Fremtiden
- ny bog fra Landsforeningen af ØkoSamfund
Hvor ønsker du at bo i fremtiden?
Seminar lør. d. 16. januar 1999 kl. 10 - 18 i Silkeborg

Økologisk bolig og fællesskab?

Økologisk konference blev et tilløbsstykke Humanøkologisk forening afholder seminar
d. 6. - 7. februar 1999 på Egmonthøjskolen i Hou v. Odder
Grønne Vaner
Et miljøprojekt for Århus Kommunes daginstitutioner
Miljøundervisning på www
Natur og Landbrug
Konference arrangeret af Naturrådet fre. d. 15. januar 1999, kl. 9-17 i Kbh.
Nye bogudgivelser om naturen og miljøet


Kære læsere.

Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden. Og dette nummer er et 5 års jubilæumsnummer!

Der inviteres derfor til 5 års jubilæumsseminar og årsmøde d. 22. - 24. januar 1999 på Askov Højskole med titlen : Økologi er på alles læber...

Mød i weekendens løb: Claus Heinberg - Ellen Bruun - Hans Schrøder - Per Kølster - Erik Lemcke - Finn Gemynthe - Ejvind Larsen - Inge Røpke - Ole Aakjær - Karen Hjulmand

Jubilæumsfest med økologisk festbuffet, Tonny Trifolikom og Mean Abilene

Se udførligt program

Hva' med at blive medlem af Netværket ? - find giro-nr. og medlemspris i kolofonen, der også kort fortæller om bladet.

Mvh. sekretariatsleder og redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, d. 9. december 1998

 

Om Øko-net nr. 29:

Redaktion:

Lars Myrthu-Nielsen

Lise Rasmussen

 

Den trykte udgave er Svanemærket. Licensnummer 241 006.

10.000 eksemplarer trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100 % genbrugspapir, med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler.

Phønix-Trykkeriet as, Århus. Miljøcertificeret og EMAS-godkendt. ISSN 1395-4881

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Leder.

Hvad er økologi?

I dag har økologien slået sig fast og er blevet stueren. Økologi er nu på alles læber...hvad enten det er, når man køber en økologisk napoleonshat i en af Kvicklys økologiske bagerafdelinger efter først at have set en helsidesannonce derom i fx Politiken...eller når man synger med på Anne Dorte Michelsens økologiske sang, der ryger ud i æteren fra Dansk Toppens hitliste...eller når 460 erhvervsfolk, landmænd, forskere mv. samles i to dage til økologisk konference, arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter og Vesteregnens Erhvervsknudepunkt, for at tale om den økologiske udviklings spring ind i det næste årtusind.

Hertil er vi så nået med økologien i dag, fra de første 'tumper' (ikke at forglemme de første biodynamikere i 30'erne) etablerede et organiseret økologisk landbrug - i marts 1981 blev Landsforeningen Økologisk Jordbrug stiftet - og frem til idag, hvor også erhvervslivet nu producerer økologiske varer, og den første brancheforening, Øgruppen, for bæredygtige og økologisk producerede varer så dagens lys i september 1998.

Opgaven er nu at se helheden i begrebet 'økologi' og at kunne koble det til andet i vores dagligdag end fødevarer og landbrug. For det handler ligeså meget om livsstil, som det handler om rødt-Ø-mærkede varer. Disse kan nemlig nemt erstatte konvention-elle varer, men uden at det nødvendigvis ændrer på den vestlige verdens mængde- og overforbrugsproblem. Ligeledes garanterer Ø-mærket ikke for en håndværksmæssig kvalitet og de sociale og kulturelle forhold er heller ikke tænkt ind - fx kan MD-Foods sagtens levere al mælk fra et centralt mejeri, hvilket ikke understøtter lokale producent-netværk og en lokalt funderet strukturudvikling af land, by og natur. For økologi handler også om et valgt helhedsyn på vores kultur og natur, samt at det kan være et parameter for, hvilken teknologi og demokrati vi omgiver os med.

Udgangspunktet er derfor godt. Økologi er nu på alles læber, og derfor skal vi også fortsætte en dialog om økologi i forhold til økonomi, landbrug, arbejde, forbrug og politik. Nu begynder arbejdet for alvor i skolerne, på arbejdspladserne og i hjemmene - og på Askov til januar!

LM-N

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Nyhedsbladet Øko-net fylder 5 år

 

I december 1998 er det 5 år siden Nyhedsbladet Øko-net udkom første gang. Dengang i et oplag på 1400. Nr. 1 indkaldte til det stiftende møde for Netværket / Øko-net, der blev velbesøgt med 170 deltagere.

Nyhedsbladet Øko-net nr. 1, dec. 1993

Det er Nyhedsbladets fortsatte ambition at være netværksskabende inden for miljø og økologi. Dets fornemste opgave er at bygge bro mellem folk / folkelige organisationer og miljø-vidensressourcer / miljø- og økologiske organisationer.

 

Øko-kalenderen.dk

Øko-net har netop relanceret sin hjemmeside og har bl.a. etableret en databasestyret landsdækkende øko-kalender, hvor man kan søge arrangementer på nøgleord, projektkategorier, sted mv. Det er muligt at taste sine grønne arrangementer direkte ind i kalenderen, der er forbundet med en litteratur-, adresse- og linkdel.

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Økologi er på alles læber...

 

Øko-net's seminar og årsmøde

d. 22. - 24. januar 1999 på Askov Højskole

• 5 års jubilæumsmøde •

 

Fredag d. 22. januar

 

16.00: Ankomst, indkvartering og åben café.

18.00: Aftensmad og velkomst.

19.15: Samling i foredragssalen:

Velkomst og kort om Askov Højskole v. forstander Henning Dochweiler.

Som indledning til weekendens tema vil Claus Heinberg, lektor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC og medl. af Det Økologiske Råd give en kort introduktion til begrebet økologi:
"Økologi kommer af oikos og logos som betyder hus og forståelse".

 

Derpå to oplæg om temaet økologi og økonomi med en efterfølgende fælles debat:

Ellen Bruun, dr.scient.soc. / forsker tilknyttet Aalborg Universitet / medredaktør af Tidsskriftet SALT: "Den økonomiske sans".

Hans Schrøder, civilingeniør og forfatter til bogen 'Mest miljø for pengene' der er udgivet på Internettet på www.danedi.com:
"Hverken øko-flip eller Lomborgs metode, for tiden er inde til at finde den tredje vej".

 

Lørdag d. 23. januar

 

8.00: Morgenmad

9.00: Per Kølster, forsker i økologisk landbrug, tidl. v. Agroøkologi, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole:
"Hvad er økologi - en vision om økologi og landbrug".

10.30: Pause.

11.00: To oplæg om økologi og arbejde til fælles diskussion:

Erik Lemcke, HD, udviklingskonsulent i danSET - Danish Social Ecology Transformation Consultany: "Den økologiske virksomhedskultur - om økologi i arbejdslivet".

Finn Gemynthe, forfatter og opfinder, miljømedarbejder v. Miljø- og Energi-Centret i Høje-Tåstrup: "Teknologivurdering, økologi og rigdom uden arbejde".

12.30: Frokost.

13.45 - 15.45:

Hvad er økologi?
"Gi' din version - vi laver en økologisk mosaik, et mangfoldigt udtryk af hvad økologi er - her og nu".

Processtyrer er Erik Lemcke.

15.45 - 16.00: Pause - åben café.

16.00 - ca. 18.00:

Generalforsamling i Netværket / Øko-net.

Dagsorden iflg. vedtægterne, herunder beretning om Netværkets forgangne år.

Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før mødet til bestyrelsen / sekretariatet.

19.00: Festmiddag - en økologisk, æstetisk og kvalitativ rejse i det kulinariske v. gæstekok Hanne Mette Jensen, der er køkkenleder på Vestjyllands Højskole.

Vi benytter jubilæet til at markere, at Netværket / Øko-net i alle dets 5 år har kunnet præsentere og servere økologisk mad til sine seminarer og tema-møder.

Under festmiddagen serveres også - for lattermusklerne - en forrygende gade- og cirkusgøglerforestilling v. den landsomrejsende gøgler Tonny Trifolikom.

Senere er der fest og dans ved Mean Abilene - vær klar til at få et glimt i øjet og tics i tæerne og lad dig riste af den stabile, rå og skæve sang, et smukt trestemmigt kor og et frækt pågående guitarspil.

 

Søndag d. 24. januar

 

8.00: Morgenmad.

9.00: 5 års jubilæumstale v. Ejvind Larsen, Dagbladet Information:

"Økologi og folkeoplysning".

10.00: Tema: Økologi, forbrug og politik

- tre kortere oplæg med fælles debat / opsamling på weekendens tema:

Inge Røpke, Institut for Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet:
"Økologi og forbrug - om mængdeproblemet".

Ole Aakjær, direktør i Aakjærs Reklame- og Designbureau as:
"Økologi som en livsstilsværdi".

Karen Hjulmand, journalist og programmedarbejder ved Danmarks Radio P1 - Orientering:
"Det umuliges kunst - om politik og den politiske forbruger".

13.00: Frokost og afrunding.

14.00: Afrejse. Farvel og på gensyn.

 

Gå til indholdsfortegnelsen

Tilmelding og praktiske oplysninger:

- Pris for seminaret er 500,- kr., der dækker deltagelse, øko-kost og logi. Overnatning foregår med egen sovepose / lagen på madrasser i klasselokaler mv. Der er desuden mulighed for at leje et højskoleværelse - pris: 180,- kr. pr. person på dobbeltværelse og 300,- kr. for enkeltværelse. Priserne er incl. sengelinned.

 

- Tilmelding sker ved indbetaling af 500,- kr. på giro nr. 1-222-07-66 eller pr. check inden mødet, senest torsdag d. 15. januar 1999.

 

- Ring eller send samtidig (senest d. 15. januar) følgende data: dit navn, din stilling, navn på skole / organisation / forening du er tilknyttet, din adresse og dit telefon-nr. / e-mail / web-site til:
Netværket / Øko-net, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge.

 

- Oplys ligeledes pr. telefon eller brev / girokort hvis du ønsker at overnatte på madras (skriv 'madras'). Et højskoleværelse kræver forudbestilling til Øko-net.

 

- Oplys også om vegetarisk mad ønskes (skriv 'vegetarmad').

 

- En rejsekoordinering laves på følgende måde: Har du fx to pladser i din bil, så skriv 'bil+2 stk', eller ønsker du transportmulighed, så skriv 'ønsker kørelejlighed'.

 

- I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste for mødet og en rejsebeskrivelse til Askov Højskole ved Vejen.

 

- Yderligere oplysninger på tlf.: 62 24 43 24

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Øko-net og folkeoplysningen

Af Jeppe Læssøe, lektor og forsker v. Institut For Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet, tlf.: 45 25 60 05 / e-mail: jl@its.dtu.dk

At have 5 års jubilæum hører normalt ikke til det helt store. Men når Øko-net nu runder de 5 år, er det alligevel bemærkelsesværdigt. For ét er at tage et godt initiativ - at ville samle folk der over det ganske land arbejder med folkeoplysning og økologi i et netværk - og lykkes med det. Noget andet er at overleve efter den første succes; at få folk til at komme igen, at få nye til at komme, at øge aktivitetsniveauet , få netværket til at leve og skabe nye initiativer. Øko-net opstod på et tidspunkt, hvor miljøgræsrødderne igen begyndte at gro. Der var mange samtidige initiativer. Hver havde gang i sit projekt, udviklede sine netværk og tog initiativer til fælles arrangementer. Det fører nemt til overfodring. Som græsrod må man økonomisere med ressourcerne. Vil man gennemføre sit projekt, dur det jo ikke at gå til seminarer og møde andre aktive hele tiden. Uanset hvor inspirerende det så kan være. Derfor tvivlede jeg faktisk på, at Øko-nets årsmøder kunne gentages mere end en gang eller to efter den første succes. Men Øko-net har fundet en plads og en form, og har fået et ry som gør, at der ikke kan være tvivl om at der også er fuldt hus til jubilæums-årsmødet i januar 1999.

En del af forklaringen herpå tror jeg er, at Øko-net kombinerer tradition og fornyelse. Det har rod i den danske folkeoplysningstradition samtidig med, at netværket i sig selv er en ny organisering, som samler og skaber synergier mellem en broget skare af miljøengagerede mennesker med masser af ideer og projekter til fornyelse af folkeoplysningen.

 

Rødder i folkeoplysningstraditionen

Hvad vil det sige, at have rod i den danske folkeoplysningstradition? Det kan jo som bekendt nogen gange være svært at se skoven for bare træer. Men sammenligner vi os med udlandet, så er det påfaldende, at i næsten alle andre lande opfattes folkeoplysning som statens eller partiernes informationer til folket om, hvad det bør gøre eller mene i en bestemt sag. Det kender vi også til i Danmark, ligesom vi kender til udvandingen af folkeoplysningen til enhver form for rekreativ fritidsundervisning. Men information og undervisning er højst mulige metoder i den tanke om folkeoplysningen, som har eksisteret og været praktiseret i Danmark siden Grundtvig og demokratiets opståen i sidste århundrede. Målet heri er ikke tilpasning eller rekreation, men vækkelse af det folkelige engagement, fokus på de kollektive værdier og kvalificering af den demokratiske deltagelse i løsningen af aktuelle problemstillinger i samfundet. Når man deltager i Øko-nets seminarer, så får man masser af informationer samt rekreativ underholdning og samvær. Men ikke i den snævre forstand. Ikke som mål. Her bliver man oplivet; vækket til øget engagement. Man får input til værdi-refleksionen; hvad der er godt og skidt, og hvad man kan gøre praktisk for at fremme de gode løsninger.

 

Vækkelse til demokrati

Vækkelsen og værdi-refleksionen kunne jo siges at dække enhver religiøs forsamling. Og der er da fællestræk mellem religiøse og politiske bevægelser. Men det fine ved den danske folkeoplysningstradition er, at det er vækkelse til demokrati. At målet er processen hvor løsningerne skabes gennem den enkeltes bidrag og alles dialog. Det er ikke dogmatisk, men ideelt set et værn mod dogmatik! Da det moderne samfund forandrer sig med stor hast, er dette ikke mindst vigtigt at holde sig for øje. Det har også konsekvenser for de former folkeoplysningen gives. De må konstant fornyes. Højskoler og aftenskoler er vægtige folkeoplysende institutioner, men har de fulgt med tiden? Nogle har forsøgt. Nogle af de politisk- og miljøengagerede steder har knækket nakken på det. På miljøfronten er fornyelsen sket gennem etablering af lokale, handleorienterede organiseringer. Og Øko-netværket bidrager til denne fornyelse, ved at være en af de tværgående, nationale organiseringer, der skaber samspil mellem de lokale initiativer. At det er lykkedes at placere sig midt i denne nye folkeoplysende miljøbevægelse er ikke bare glædeligt for initiativtagerne. Det er glædeligt, opmuntrende for folkeoplysningen på miljøområdet.

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Grøn Information og Grønne Familier fyldte 5 år i november

I november måned var det 5 år siden at Grøn Information og Grønne Familier blev etableret som et initiativ i forlængelse af kampagnen Vor Fælles Fremtid, der var blevet afsluttet efter 3 års planlagt virke.

- Grøn Information er et uafhængigt informationscenter om miljø og forbrug, stiftet af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Forbrugerrådet og Friluftsrådet. Der gives telefonisk rådgivning på tlf.: 33 13 66 88 og fakta-ark / miljø-råd kan bl.a. findes på: www.greeninfo.dk

- Grønne Familier startede som et forsøg med 26 familier og er i dag en egentlig forbrugerbevægelse med over 3.000 medlemmer og har lokalafdelinger i alle amter. Kontaktpersoner kan oplyses på landssekretariatet på tlf.: 33 15 33 45.

Grønne Familier udgiver tidsskriftet Grøn Hverdag, der udkommer 4 gange om året.

Hjemmeside: www.gronnefamilier.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Nyt fra Øko-net's egen verden

- Øko-net har fået eksternt evalueret sit nu 5-årige netværksskabende arbejde med økologi og folkeoplysning. Evalueringen var støttet af Den Grønne Fond, og blev foretaget af Carl Bro University.

Fra evalueringens sammenfatning hedder det at Øko-net er en effektiv formidler, der udfylder en vigtig rolle som netværksskaber og fornyer inden for økologi, natur og miljø. Evalueringsrapporten og dens anbefalinger vil indgå i Øko-net's videre

arbejde. En sammenfatning af evalueringen er lagt på Øko-net's hjemmeside.

- Øko-net fik jubilæumspris
I forbindelse med Grønne Familiers 5 års jubilæumsreception i november overraktes en pris for 'god folkeoplysning på miljøområdet' til Øko-net's sekretariatleder Lars Myrthu-Nielsen for sit mangeårige arbejde for at gøre miljø og økologi til en folkesag. Herfra skal lyde en stor tak for jubilæumsprisen og øko-filttøflerne der fulgte med - de varmer godt.

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Rundt i naturen - og langt ind i økologien

Af lærer, cand.pæd.bio. Bo Bramming, Busses Skole, Gentofte og formand for Netværket / Øko-net, tlf.: 45 93 81 69 / e-mail: bo@eco-net.dk

I et netop afsluttet forløb med 3 lærerstuderende, med emnet følelser og oplevelser, var naturen - naturligt nok - et af de steder, vi hentede oplevelser og følelser fra. I Hareskoven så vi på de ejendommelige riflesten, som mennesket har ridset engang i stenalderen - vi stod et stykke tid og forsøgte at fange idéen med de ridsede rifler. Vi læste i Skov- og Naturstyrelsens kortbeskrivelse, at riflerne har haft betydning i forbindelse med dyrkning af guderne. Flere af drengene mente, at riflerne simpelthen var blodriller til når et dyr blev ofret. Blodet kunne så løbe ned i rillen og blive samlet op i små skåle. Pigerne syntes det lød ulækkert og gad ikke længere røre ved stenene.

Andre bemærkede, at på en af stenene var rillen særlig furet og velslebet og havde retning øst-vest. Det lignede en rille, der pegede mod solopgang og -nedgang, måske ved sommertid - hvem ved. Det lød rigtig godt. Det gjorde blåmejserne og musvitternes kvidren også. Langsomt kom naturoplevelsen til syne - og vi fik en god dag med hjem, og besluttede at komme igen om en uge.

Det der her er problemet er, at det er blevet stigende sværere at få naturen til at fremstå som et sted, der frembringer værdibaserede oplevelser og erfaringer. Dette gør det senere vanskeligt at danne en egentlig økologisk forståelse, så man som forbruger kan handle også på naturens vegne.

 

Sansning og værdigrundlag

Naturen, som den fremstår med sine biotoper: skoven, søen, åen, er for mange børn kedelig - når man ser bort fra de få måneder hvor man kan bade og lege i behagelig temperatur. Årsagen til dette er to meget markante fænomener:

- Det ene er en generel svagere evne til at bruge alle sanserne og lade sig glæde ved de indtryk de giver. Utrolig mange børn møder lugte og føle-sanseindtryk med et "adddd". Og enhver kan forstå hvad et adddd-udtryk gør ved sindet: det tager afstand - det lader sig ikke involvere.

Det er ligesom om, de slet ikke er fortrolige med sanseoplevelser som stammer fra berøring og lugt fra naturen. Ungerne forventer derimod at se noget. Se i den forstand man anvender om fjernsyn eller computer: altså på afstand og uden selv at være der hvor det sete foregår. Uden indlejring - uden forpligtelse.

Og her er vi ved en dybere sandhed: når man oplever naturen unplugged, er man jo selv en del af den - alene det at bevæge sig, gør at man er sin egen kameralinse - man vælger selv sit observationsfelt. Det føles fremmedartet for mange - usikkerheden breder sig - hvor skal man kigge hen.

Jeg har hørt børn "bestille" en oplevelse allerede i toget på vejen ud: jeg vil se en kronhjort - en ræv - en grævling. Hvis det ikke sker, synes de turen er spild af tid . Mange børn er ikke fortrolige med deres følelser, - i hvert fald ikke så de kan sætte ord på deres oplevelser. De sætter spørgsmål ved nytten af en tur i en stille skov eller langs en sø, hvis der ikke sker noget dramatisk. Typisk begynder de at kaste sten efter fuglene - for at der skal ske noget. Noget der kradser på nethinden.

- Det andet forhold er værdigrundlaget. Som på mange andre dele af det kulturelle liv gælder det også - og måske tydeligst her: værdigrundlaget har været under voldsom nedslidning.

Hvis man anskuer værdibegreber som adfærdsstyrende socialiseringsmekanismer, har man lagt sig på en biologisk linje, hvor adfærd der viser hensyn, venskab, medlidenhed har tydelig overlevelsesværdi.

Forudsætter man et højere formål end det jordiske, får værdibegreberne religiøs karakter. Det specielle ved de mere suveræne værdibegreber er, at de ikke let lader sig begrunde udfra et synspunkt om tilpasning i den sociale struktur, men netop har en hinsides karakter.

 

Man kan sige at mennesket som grundholdning er opportunistisk: det tager de chancer og muligheder der er lettest tilgængelige, ud fra devisen: hvorfor gøre større anstrengelser end nødvendigt.

Men denne holdning brydes af, at i et socialt fællesskab kan man sjældent tage for sig af fadet, uden at det skader andres muligheder. Og her kommer så hensynet ind og overvejelsen, i hvor høj grad skal man slække på sine egne krav - og hvilken fordel skulle det give. Hjælpsomhed, medlidenhed, venskab, kærlighed, demokrati bliver styrende værdiområder.

Men den helt store udfordring kommer, hvis man tillægger naturen selvstændig etisk værdi. Hvis mennesket skal slække på sine selvhævdende krav for at gøre plads til naturen, kræver det evnen til at indse, at naturens ve og vel i sidste ende også er menneskets ve og vel. Når naturen lider - vil mennesket også komme til at lide.

Uden denne sidste forståelse af etikkens rolle, har økologien ingen chance.

 

Fra oplevelse til indlæring

Det er vigtigt at se på, i hvilke scenarier værdibegreber indlæres. Omsorgsudøvelse i det moderne samfund er kendetegnet ved at være "løftet" ud af sit nære miljø - hjemmet - og genetableret i anden sammenhæng med professionelle, eller det man kalder et "blødt ekspertsystem".

Bløde ekspertsystemers viden fungerer i et institutionelt rum, hvor børnenes accept af dette rum er afgørende for udøvelsen af samværet og undervisningen.For at dette bløde ekspertsystem skal fungere godt, kræver det at de daglige relationer mellem lærere, børn og forældre hænges op på lærernes redelighed og kærlighed. Denne relation er grundlæggende kendetegnet ved nødvendigheden af at opretholde en "ansigt til ansigt" relation.

Endvidere er det afgørende vigtigt, at lærere og pædagoger konstant og naturligt opfatter naturen som en del af "rummet", hvori deres samvær med børnene finder sted.Pædagoger i naturbørnehaver fortæller samstemmende, at børnene har langt mindre stress, større tolerance, større robusthed, bedre helbred og større livsmod, når de dagligt opholder sig i naturen.

Skridtet fra oplevelse til indlevelse er virkelig markant. Og i denne proces læres en lang række vigtige værdiforhold, som så ved sproglig bearbejdning kan forankres til ægte værdibegreber.

 

Generelt har børn i høj grad tabt muligheder for øvelse og tilegnelse af værdier. Tiden med reel kontakt (ofte kaldet autentisk kontakt - modsat skærmkontakt) er svundet ind i både kvantitet og kvalitet. Det ser ud til, at den tid, der bruges foran fjernsyn og computer ikke er velanvendt, når det drejer sig værdiindlæring. Skærmens virkelighed er netop så kunstig, at man som seer ikke er tvunget til at tage en værdibeslutning om det sete. Snarere tværtimod - tempoet er af en sådan art, at det næppe kan lade sig gøre, og det sete bliver derfor til underholdning.

 

Virkelighedsvalget

Vi er havnet i et virvar af valgmuligheder, hvor vi kan vælge mellem flere sæt virkeligheder, som alle sammen presser sig på for at opnå vores opmærksomhed. Alene dette at orientere sig i hver enkelt af de mange virkeligheder, vi vekselvirker med i dagligdagen, er meget opmærk-somhedskrævende, samtidig med at den store ægte virkelighed tabes og fremmedgøres eller kun opleves fragmentarisk og sporadisk. Dette tab er traumatisk, fordi det alene er her, vi kan danne os en sand dimension. Vi må indbygge en helt anden puls i vor daglige færden, en puls som tillader fordybelse og eftertanke. En måde at få stillet problemer og begivenheder op i det rette perspektiv, ligesom kulisserne på scenen hvor skuespillerne agerer. Kulisserne bliver netop den medspiller for skuespilleren, der gør at hans ord og handlinger bliver troværdige, bevægende og værdifulde.

Vort liv består ikke udelukkende i at udføre handlinger i en endeløs strøm, og vor rolle som mennesker er ikke at havne som tankeløse forbrugere, men at vekselvirke med det rum, hvori det foregår. Her ligger den egentlige økologiske forståelse. Og i dette rum er naturen blevet en stadig ringere medspiller.

Noget af det mest sete i TV er naturudsendelser, hvorimod det mindst sete er naturen selv. Hvorfor har naturen så dårlige "seertal?" Forklaringen er nok, at naturen ligger et sted, som er svært at komme til. Både rent fysisk og mentalt. Mange skal med bus eller tog for at slippe byens favntag og mange skal foretage en mental omkobling for at få sanserne til at modtage "unplugged".

Der er ingen vej udenom - naturoplevelser er grundlaget for et natursyn og dermed økologisk handling.

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Velkommen til Fremtiden

Landsforeningen af ØkoSamfund har udgivet en ny bog om bæredygtige bosætninger i Danmark

I løbet af det seneste årti er der blevet stadig flere bofællesskaber, som har erfaringer med økologisk og bæredygtig livsstil. Nogle fokuserer på økologisk byggeri, husholdning og jordbrug, nogle lægger vægt på de sociale og medmenneskelige forhold, og andre finder det vigtigt at skabe en spirituel sammenhæng i dagligdagen.

Antallet af danskere, der ønsker at bosætte sig i den form for fællesskaber, vokser med større hast end mulighederne.

Derfor indbød Landsforeningen for Økosamfund (LØS) i sommeren 1997 til besvarelse af en prisopgave i samarbejde med Gaia Trust a.m.b.a, Boligministeriet, Indenrigsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Socialministeriet. Der blev efterlyst helhedsorienterede bud på "Det 21. århundredes bæredygtige bosætning".

Essensen fra det mangfoldige materiale, som 54 besvarelser gav, er blevet samlet på 208 sider i en bog, udgivet af Forlaget Modtryk, der er rigt illustreret med fotos og tegninger. Bogen henvender sig til alle der søger inspiration til bæredygtig levevis - om det nu er i forbindelse med om- eller tilbygning, landbrug, havebrug, sociale eller kulturelle aspekter, eller om man søger et bæredygtigt bofællesskab at slå sig ned i eller ønsker at starte et nyt fællesskab fra grunden. Men også til politikerne og ejendoms- og finansmarkedet, som har stor indflydelse på, hvorvidt de forskellige projekter kan realiseres. Målet er at give denne gruppe større indsigt i og mod til at støtte den kreativitet og evne til helhedstænkning, der syder og bobler rundt omkring i landet.

 

Håndbog over øko-landsbyer
Global Eco-village Network Europe, har udgivet en håndbog over øko-landsbyer i Europa. Den er især for øko-landsbybeboere, med henblik på at skabe kontakt og erfaringsudveksling. Men også for kommende øko-landsbybeboere og andre interesserede er der interessante beskrivelser af 57 øko-landsbyer i 22 lande.

- Bøgerne 'Velkommen til fremtiden - bæredygtige bosætninger i Danmark' og 'Directory of Eco-villages in Europe' kan købes hos LØS, der også udgiver tidsskriftet LØS''NET, hvor det nyeste (nr. 18) har temaet 'Socialøkologi og konfliktløsning'.

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 10

Herskind, 8464 Galten

Tlf.: 87 54 60 20 - Fax: 87 54 60 21

E-mail: los@pip.dknet.dk

Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Hvor ønsker du at bo i fremtiden?

Seminar lør. d. 16. januar 1999 kl. 10 - 18 i Silkeborg

- om alternative boformer, eksperimentelle frizoner, økologi og fællesskab

Der vil være oplæg af:

Arr.: Vi er en lille gruppe som ønsker at leve/bo anderledes, og lettere samt i større samklang med naturen. Vi ønsker at skabe et levested hvor vi lever efter hjertet og lytter til livets puls mere end at knokle derudaf for at få råd til at overleve.

Tilmelding: Send 50,- kr. + navn og adresse til Heather og Karsten Smith, Anebjergvej 31, 8600 Silkeborg.

Yderligere oplysninger på tlf.: 86 84 17 70

Gå til indholdsfortegnelsen


Økologisk bolig og fællesskab?

Et helt nyt område er under opstart i Det Økologiske Landsbysamfund i Torup v. Hundested. Gå med i Boliggruppen 'Yggdrasil' og få indflydelse - som selvbygger, medbygger eller interesseret i at købe / leje. Hør nærmere på tlf. 47 98 83 88 eller 47 98 84 26

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Økologisk konference blev et tilløbsstykke

I Nyhedsbladet Øko-net nr. 28 fra oktober 1998 præsenteredes projektet Økologisk Forsøgsområde i Sønderjylland som et usædvanligt projekt. Dette projekt havde i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter arrangeret den økologiske konference 'På spring til næste årtusind', der blev afholdt på Vingstedcenteret ved Vejle d. 23. - 24. november 1998.

Konferencen handlede første dag om perspektiverne for økologisk landbrugsproduktion (fra jord) og den anden dag om afsætningen af økologiske produkter (til bord).

På mødet var ialt 48 oplægsholdere og de 460 deltagere spændte fra landmænd, konsulenter, forskere, mv. til erhvervsfolk, politikere og diverse organisationer.

Det var de etablerede der mødtes. Erhvervsfolk og landmænd der nu vil med på Ø-toget og enten lægge produktionen om eller have en økologisk nicheproduktion. Også økologiens pionerer deltog, dem der har bragt økologien frem i forreste række, hvor den i dag er det udviklings- og vækstområde inden for landbruget, der er mest focus på. I dag er de selv etablerede og erfarne i øko-erhvervslivet. Derimod deltog kun ganske få græsrødder.

Kvalitativ og politisk opgave
Det blev bl.a. fremhævet på mødet, at det er vigtigt at tænke på kvalitet, bl.a. fordi økologi ikke er tilstrækkelig kvalitet i sig selv. Således advarede Axel Ljungquist, levnedsmiddelkonsulent ved Forbrugerrådet, mod at økologiske virksomheder begynder at producere fast-food. Han anbefalede at fire S'er skal være kendetegnende for økologisk kvalitetsproduktion: Smag (ikke kun fodring), Sundhed (ernæringsrigtig), Sikkerhed (uden salmonelle mv.) og Samvittighed (godt miljø og dyrevelfærd).

SF'eren Jørn Jespersen, formand for Folketingets Fødevareudvalg, sagde i sit oplæg at økologi er en politisk opgave, underforstået at økologi ikke bare skal være et spørgsmål om at tilfredsstille et mere eller mindre stærkt modelune hos nogle forbrugere. Økologi handler i stedet om en løsning på nogle vældige samfundsmæssige problemer med bl.a. miljø og dyrevelfærd, der endda kun er skabt af udviklingen i landbruget gennem de sidste 30-40 år. Derfor mener han at økologi skal have støtte for at løse samfundsproblemer, fx konkret igennem et økologi-tilskud til landmænd der lægger om.

- Materiale fra konferencen kan købes gennem Landbrugets Rådgivningscenter på tlf. 87 40 54 91 / e-mail: his@lr.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Humanøkologisk forening afholder seminar

d. 6. - 7. februar 1999 på Egmonthøjskolen i Hou v. Odder

Oplæg på seminaret v.

- Kaj Jørgensen: Bæredygtig transport. Perspektiver for en grøn trafik.

- Jens Christensen: Natursynet som tilværelses- og verdenstolkning i praksis - og som et spørgsmål om forvandlingslogikker.

- Kaj Hansen: Erfaringer i forbindelse med etablering af økologiske boformer.

Tilmeldingsfrist: d. 18. dec. 1998.

Pris: 400,- kr. der dækker ophold, forplejning og undervisning.

Nærmere oplysninger / tilmelding hos Humanøkologisk forening v. sekretær Axel Nordentoft på tlf.: 86 37 79 59

 

Gå til indholdsfortegnelsen


 

Grønne Vaner

Et miljøprojekt for Århus Kommunes daginstitutioner

Med støtte fra Den Grønne Jobpulje er et tre-årigt arbejde sat i gang med at støtte udviklingen i Århus Kommunes daginstitutioner i retning af større bæredygtighed. Miljøhensynet skal handles og tænkes ind i det daglige liv. Projektet udgiver et Nyhedsbrev og afholder kurser for daginstitutionerne i Århus. Disse kurser er ikke åbne for andre, men Grønne Vaner deler gerne af sine erfaringer og vil gerne have landsdækkende kontakter.

 

Videnscenter
Der skal opbygges et videnscenter, der handler om børn, natur og miljø. Børn vokser og deres organer er under udvikling i mange år, og derfor er de mere sårbare overfor forureing end voksne. Kilo for kilo spiser børn mere, drikker mere og indånder mere luft end voksne. Det giver grund til større opmærksomhed på børns omgivelser. Grønne Vaner vil holde sig orienteret om hvad der rører sig på området og samle viden derom.

Grønne Vaner

Ajstrup Strandvej 1, 8340 Malling

Tlf.: 86 93 04 21

e-mail: vaner@post.tele.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Miljøundervisning på www

De danske skoler, der er tilknyttet Baltic Sea Project, har fremstillet en række opgaver til miljøundervisningen, der er tilgængelige på Internet-adressen: www.bsp-dk.dk

Her er opgaver om vandkredsløb, kompostering m.v. - en til hver måned i skoleåret.

Baltic Sea Project blev grundlagt i 1989 på initiativ af den finske Unesco Nationalkommission. Formålet med projektet er at skabe et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier om miljøprojekter i de 9 lande, der grænser til Østersøen. Ideen med projektet er, at de deltagende skoler arbejder med fælles miljøprojekter og udveksler erfaringer med andre skoler.

I Danmark deltager 5 gymnasier, 4 folkeskoler, 1 efterskole og 2 naturskoler. For at kunne deltage i BSP skal de deltagende skoler deltage i mindst et af projekterne water quality, air quality, rivers, waterwatch, phenological studies, bird ecologi og environmental history. Skolerne skal afsætte tid til, at skolens koordinator årligt kan deltage i et todags-seminar og et endags-møde. Nærmere oplysninger fås hos den nationale koordinator: Specialkonsulent Johannes Bang, Folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet, tlf.: 33 92 53 42

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Natur og Landbrug

Konference arrangeret af Naturrådet fre. d. 15. januar 1999, kl. 9-17 i Kbh.

Danmarks natur og landskab har været genstand for omfattende menneskeskabte forandringer ikke mindst i dette århundrede. Det samme gælder for de øvrige europæiske lande. Naturområder er forsvundet, vådområder drænet, vandløb reguleret, kystzonen forandret og agerlandskabet har fået et helt andet udseende og vores flora og fauna har ændret karakter.

De drivende kræfter bag denne udvikling har været byudviklingen, etableringen af en vidt forgrenet infrastruktur samt ikke mindst strukturudviklingen af landbruget. I Danmark forvalter landbruget således 62% af vort areal, og landbrugets struktur, driftsformer og arealanvendelse har således en afgørende indflydelse på miljø, natur og landskab. I de seneste 10-20 år har landbrugets påvirkninger af miljøet i form af næringsstoftab, pesticider mm. været meget i fokus. Der har været mindre debat og fokus på samspillet mellem landbrug, landskab og natur. Konferencen tager problemstillingen op i et fremadrettet perspektiv og afslutningsvis er der paneldebat mellem: Jørgen Primdahl, Naturrådet - Poul Henrik Harritz, præsident for DN - En repræsentant fra Landbrugsraadet - Ritt Bjerregård, miljøkommisær, EU - Steen Gade, MF.

Deltagerpris: 350,- kr. som inkluderer en efterfølgende publikation.

Tilmelding nødvendig til / program fås hos Naturrådet på tlf.: 33 95 57 91 eller via e-mail: aba@nkn.dk

 

Gå til indholdsfortegnelsen


Nye bogudgivelser om naturen og miljøet

- 'Hvordan står det til med naturen?' af Michael Stoltze, er en Tema-rapport (nr. 22) fra DMU, Danmarks Miljøundersøgelser. Kan rekvireres via Miljøbutikken på tlf.: 33 37 92 92.

- 'Den ny natur' af journalist Peter Hesseldahl. Om naturopfattelsen i ét indbyrdes afhængigt globalt elektronisk nu. Forlag: Høst & Søn.

- 'Gyldendals grønne forbruger leksikon' er en håndbog til et miljøfornuftigt liv af Kjeld Hansen, BæreDygtighed - tlf.: 56 52 22 70

- 'Tidsskriftet KVAN' har i sin november udgave (nr. 52) temaet 'Naturerkendelse og pædagogik'. Kan bestilles på tlf.: 86 10 21 00


Gå til indholdsfortegnelsen

Slut på Øko-net nr. 29