Årgang 5 - September 1998 - nr. 27
| Indholdsfortegnelse :
Øko-net nr. 27 - September 1998 |
| Velkomst | Leder : Økologi er dialog |
| Ecotrain Europe | Fra 'grønt islæt i undervisningen' til 'Earth Education' - essay af Jesper Saxgren. |
| Education, Sustainabilty and Spirituality in the 21'st Century | Dialog og Synsvinkler :
Ecological literacy / eco-literacy |
| Web-sites : | |
| Dialog på tværs af grænser | Økologisk samling '98 - 2.-4. oktober |
| Det bæredygtige samfund - fire seminarer | |
Økologi i uddannelse og folkeoplysning |
|
| Seminaret finder sted d. 20.-22. nov. på Den frie Lærerskole | Oplæg til seminaret |
| Program for seminaret | Tilmelding og praktiske oplysninger |
Kære læsere.
Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden.
I dette nummer er temaet : Nye synsvinkler på miljø og uddannelse
Bl.a. indkalder bladet til weekend-mødet 'Økologisk i uddannelse og folkeoplysning' på Den frie Lærerskole, d. 20.-22. november. Se programmet.
Husk også: At støtte og blive medlem af Netværket - find giro-nr. og medlemspris i kolofonen.
Mvh. redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, d. 2. oktober 1998.
Redaktion :
Lars Myrthu-Nielsen
Jesper Saxgren
Den trykte udgave er udgivet i 12.000 eksemplarer.
|
|
Dialog betyder vekselvirkende samtale eller med en mere moderne formulering tovejskommunikation. Den forudsætter mindst to parter som skiftevis lytter og taler. Hvis kun den ene part taler, er der ikke tale om dialog, men monolog. Dialogen indeholder derfor også et element af gensidighed, af repekt og anerkendelse af det, der ligger uden for en selv.
Hvor dialog betyder lyttende samspil med omgivelserne, betyder monolog bedrevidende tvang.
Det er bekymrende at se, hvorledes monologen, såvel nationalt som globalt, træder mere og mere i karakter i vort politisk-økonomiske system og i vores forhold til naturen. Den økologiske krise og demokratiets krise bliver derved to sider af samme sag. Men hvorfor er dialogen så svær og farlig? Hvad er det vi frygter ved mangfoldigheden, ved det anderledes synspunkt? Og hvorfor er det sværere at spørge end at have svar?
Når vi med dette ekstra temanummer har valgt at præsentere en række anderledes synsvinkler, er det for at invitere til en bred og åben dialog om nogle af de mere grundlæggende spørgsmål i forbindelse med økologi og folkeoplysning.
I mange sammenhænge er folkeoplysning blevet reduceret til oplysning og frataget det dialogiske element, og økologi er blevet reduceret til blot at være en betegnelse for noget med miljø. Noget man kan vælge at forholde sig til eller ej.
Men økologi handler om de grundlæggende betingelser for liv på Jorden og rækker derfor i sit perspektiv ind i alle livets forhold. Det er principielt ikke noget, man kan vælge ikke at interessere sig for eller overlade til eksperterne og 'de grønne'. Det ville svare til at overlade til dem at trække vejret for os.
Økologi handler om samspil og kommunikation, mellem organismer og mellem mennesker. Det handler om dialog mellem menneske og natur.
L M-N & sax
|
|
Ecotrain Europe- lægger skinnerne til øget økologisk uddannelse, kompetenceopbygning og beskæftigelse i Europa |
|
Formålet er at omstille arbejdskraften til grønne jobs gennem redskaber som:
Ecotrain Europe ønsker således at blive bindeled mellem lokale og regionale netværk, hvor viden om grønne jobs i EU opsamles og formidles.
Uddannelses- og beskæftigelsesansvarlige på eksisterende ressourcecentre i Danmark og Europa. Konsulenter fra fagforeninger, miljøorganisationer, NGO'ere samt regionale og nationale myndigheder.
Stationer i Europa
Det er målet at opkvalificere og skabe netværk mellem 4-6 stationer i Danmark og 4-6 stationer i resten af Europa. Disse økologiske ressourcecentre vil gennemføre initiativer, der muliggør lokal/regional udvikling. Økologiske ressourcecentre baseres på allerede eksisterende ressourcecentre. Med hjælp fra Ecotrain Europe transformeres disse til ressourcecentre, hvor tilpasning af arbejdskraften til grønne jobs bliver et væsentligt indsatsområde.
Ecotrain Europe støttes af EU Kommissionens ADAPT-program.
Ecotrain Europe
Projekt Sekretariatet
Park Allé 11, 8000 Århus C
Tlf.: 86 13 68 66 - Fax: 86 13 69 88
|
|
Et samarbejde er etableret mellem det nye Ecotrain Europe og Øko-net. Det er ønsket om at bruge hinandens ressourcer, kontakter mv. i det internationale netværksarbejde, der nu bla. udmøntes i et samarbejde om seminaret d. 20. - 22. nov. Hensigten er også at bruge Øko-net's internationale netværks-databaser på Internettet.
Nærmere præsentation af Ecotrain Europe ovenfor.
|
|
Vor tids største og altafgørende udfordring ligger i at skabe økologisk bæredygtige samfund og gentænke hvilken slags uddannelse, der er passende for en art (homo sapiens sapiens), hvis succeskriterier truer dens økologiske fundament.
Begrebet 'bæredygtig udvikling' blev født med Brundtlandrapporten og blev ved Rio-konferencen i 1992 opsat som fælles og overordnet målsætning for verdens udvikling. Det blev introduceret og defineret som et bredt koncept og blev hurtigt adopteret som et positivt nøgleord. Intet land og ingen organisation har ikke inkorporeret ordet 'bæredygtig' i deres vokabularium.
Men det har desværre vist sig ikke at være tilstrækkeligt! På Rio+5 mødet i New York i 1997 stod det klart, at der globalt set var sket meget få fremskridt i retning af at leve op til målsætningerne fra Rio, faktisk stod det værre til med miljøet i 1997 end i 1992.
Den udvikling, der skulle bekræfte håbet om, at det er muligt at skabe bedre levevilkår for mennesker, uden at det sker på bekostning af det globale miljø og de fundamentale betingelser for liv og mangfoldighed, er endnu ikke vendt. Vi står med andre ord i en situation, hvor vi har et defineret mål, som vi ikke (endnu) er i stand til at opfylde.
Et af problemerne ligger i, at målsætningen om en økologisk bæredygtig udvikling taget i sin fulde konsekvens kolliderer med selve vor natur- og udviklingssopfattelse, og at vi derfor ikke med vor nuværende forståelse er i stand til at oversætte det til
nye værdi- og handlemønstre. I Danmark synes vi måske, at vi er kommet langt, men må vel også erkende, at selv en mangeårig engageret indsats med miljøundervisning og folkeoplysning ikke har ændret grundlæggende ved vor levevis. Ej heller ved vækst- og forbrugssamfundets udviklingsretning. Vi er stadig på kollisionskurs med vor egen natur, og vort økologiske fundament er truet.
Miljøbeskyttelse eller kærlighed til Jorden
Den hidtidige miljøundervisning har hovedsagelig været karakteriseret ved at være problemorienteret og ved at tale til 'hovedet'. Vi har troet, at tilstrækkeligt med information og oplysning og 'grønt islæt i undervisningen' automatisk ville medføre ændrede handlemønstre. Det har vist sig kun i begrænset omfang at være tilfældet.
Endvidere har ikke bare natur- og miljøundervisningen, med hele vor natur- og miljøforvaltning baseret sig på en opfattelse af, at naturen er noget, der ligger udenfor, udenfor os selv, og som skal beskyttes.
Men vores opgave er ikke 'at beskytte naturen/miljøet', opgaven er at ændre indstilling, at ændre vores måde at tænke på.
Naturen behøver jo ikke at blive beskyttet mod slanger, ugler og egetræer. At beskytte naturen/miljøet er ikke nok og vil aldrig være nok, fordi det grundlæggende bygger på en defensiv indstilling. Den venter på at tingene skal ske, og får vort forhold til naturen til at være et spørgsmål om at overholde love og regulativer.
Vi må i stedet via hjertet, der hvor kærligheden bor. Hvis hjertet er engageret følger resten med. En ny og forandrende miljøundervisning må i sit udgangspunkt bygge på kærlighed til Jorden, til naturen, til Gaia, eller hvad vi vælger at kalde den helhed, vi er født af og indfældet i med vort åndedræt, vort stofskifte og vore sanser.
En forståelse af at alt liv er forbundet, bundet til den samme helhed, og at hvis vi skader helheden, skader vi os selv og vice versa.
Dialog på tværs af grænser og mentale barrierer
Selv den mest sofistikerede miljøvenlige teknologi er ikke i det lange løb tilstrækkelig til at forhindre ødelæggelsen af vort økologiske fundament medmindre vi ændrer vor indstilling til naturen - som ovenfor beskrevet - samtidig. Men hvordan gør vi det? Hvad er det vi som 'homo sapiens sapiens' har brug for at lære?
Hvor gik vi forkert?
Vi har brug for en åben og fri dialog, fri af etablerede positioner og fastlåste synsvinkler, hvor vi gemmer de hurtige svar og forsvar og i stedet får stillet nogle helt grundlæggende spørgsmål. Til os selv, til vor natur- og udviklingsopfattelse og til den pædagogiske praksis, der springer heraf for at undersøge og identificere rødderne til vor civilisations krise.
Vi har brug for dialog fremfor monolog, mellem mennesker og mellem menneske og natur. En dialog på tværs af grænser og mentale barierrer, hvor vi griber og begriber verden på ny.
Vi ved, at mange mennesker over hele verden arbejder med tilsvarende spørgsmål og overvejelser, og at mange værdifulde erfaringer bliver gjort i denne proces. Men også at det ofte er enkeltpersoner, der kæmper med disse spørgsmål i ikke særligt lydhøre omgivelser.
Med Internettet er det nu blive muligt uafhængigt af afstand at knytte forbindelser til ligesindede. Øko-net ønsker og tilbyder nu at udvide og befordre denne dialog via en
international hjemmeside. Vores mål er, at invitere skoler, universiteter, organisationer, projekter og personer, der arbejder med de økologiske aspekter i projekter, uddannelse og folkeoplysning til at deltage i denne dialog med deres erfaringer, ideer, tanker, ønsker og drømme om en helhedsorienteret økologisk livsoplysning - an earth education for life.
Men det elektroniske møde skal ikke erstatte mødet af kød og blod. Derfor ønsker vi også at invitere til et seminar om disse spørgsmål. Seminaret henvender sig til
lærere og folkeoplysere af enhver slags og form, der er optaget af disse spørgsmål og som ønsker at indgå i denne dialog om, hvordan vi som mennesker lærer at leve harmløst på Jorden, lige så harmløst som hajer og hyæner.
Af Jesper Saxgren, miljø-konsulent og fhv. højskoleforstander, tlf. 75 50 50 37
|
|
Under overskriften 'Education, Sus-tainability and Spirituality in the 21'st Century' mødtes et halvt hundrede mennesker fra hele verden på Fjordvang i Thy en uge i september 1998 for at diskutere øget netværkssamarbejde under dette tema. Mødet var initieret af GEN, Global EcoVillage Network og LØS, Landsforeningen for Økosamfund og deltagerne bestod hovedsageligt af repræsentanter fra EcoVillages rundt omkring i verden.
Mange af disse økosamfund arrangerer og udbyder allerede en lang række økologiske kurser såvel lokalt som internationalt. Den pædagogiske styrke ved undervisningen her er, at der er en klar sammenhæng mellem indhold og rammer. Teorierne udtrykkes og afspejles i de fysisk rammer og de sociale strukturer, som derved bliver en integreret del af kursernes indhold.
Mødets formål var bl.a. at skabe en struktur for en fælles koordinereing og markedsføring af disse kurser samt at udvikle nye helhedsorienterede uddannelsesforløb i internationalt regi. Er man yderligere interesseret kan man finde nærmere oplysninger på GEN's hjemmeside: www.gaia.org
|
|
Færre og færre ved mere og mere om mindre og mindre dele af naturen. Mens flere og flere i takt med den stigende urbanisering får en mere og mere overfladisk og fjern relation til jorden og naturen som helhed. Som konsekvens af denne udvikling og på trods af et stigende uddannelses- og oplysningsniveau mangler de fleste idag grundlæggende indsigt og færdigheder i forvaltning af de basale vilkår for liv på Jorden. Vi evner ikke længere at læse landskabet og forstår ikke naturens tegn som kommunikation. Vi er blevet økologiske analfabeter.
'Eco-literacy' (øko-alfabetisering) begrebet skal ses som et forsøg på at skabe et ord, der i sit begrebsmæssige indhold er lige så grundlæggende som alfabetisering. 'Eco-literacy' forsøger med andre ord at finde frem til, hvad det er for en grundlæggende pædagogisk proces, der skal igangsættes for, at vi alle kan lære de basale færdigheder, der skal til for at leve økologisk forsvarligt på Jorden.
Fritjof Capra bruger i bogen 'The Web of Life' begrebet 'ecological literacy' om den indsigt og viden, der skal til, for at vi kan skabe og vedligeholde bæredygtige samfund. For at kunne gøre dette må vi forstå os selv som en del af livets spind (The Web of Life) og studere naturens økosystemer. Vi må forstå de principper, som naturlige økosamfund bygger på og anvende dem som grundlag for opbyggelsen af vore egne samfund.
David W. Orr opstiller i sin bog 'Earth in Mind. On Education, Environment and the Human Prospect' et mål om, hvad enhver studerende uanset valg af fag og uddannelse bør lære. Ingen studerende skulle kunne bestå sin afgangseksamen fra en hvilken som helst uddannelsesinstitution uden en forståelse for :
Hertil føjer han en række praktiske færdigheder, som er nødvendige for kunsten at leve ordentligt på et sted: dyrkning af fødevarer, enkle håndværksmæssige færdigheder, brugen af solenergi og kendskab til den lokale flora og fauna, de lokale vand- og jordbundsforhold.
'Eco-literacy' omfatter endvidere evnen til at opfatte og tænke i helheder. Helheds-tænkning er en tilgang til virkeligheden, der fordrer vilje til at se helheder før dele. Den spørger efter kontekst og sammenhænge, vægter relationer, samspil og kredsløb og erkender, at levende helheder ikke kan reduceres til summen af deres enkeltdele.
'Eco-literacy' kan man lære mere om ved at bruge det som søgeord på Internettet.
|
|
Øko-psykologi er et nyt begreb, der forsøger at integrere økologi og psykologi og undersøge de psykologiske, filosofiske, kulturelle og spirituelle rødder i menneske-natur forholdet.
Øko-psykologi beskæftiger sig med andre ord med forholdet mellem den ydre og indre økologi og betragter Jordens og menneskets sundhed som gensidigt afhængige og uløseligt forbundne størrelser. Øko-psykologi bygger på antagelsen af, at Jorden er et levende system, og at mennesket i samspil med alt andet liv er forbundet hertil, og at hverken Jordens eller menneskets problemer kan løses uden at tage hensyn til denne forbindelse.
Menneskets behov og Jordens behov er i bund og grund de samme. Den ydre økologiske krise er et spejlbillede af en indre krise, og menneskets bevidsthed er indviklet i såvel skabelsen som helbredelsen af denne. Øko-psykologerne mener derfor ikke, at det er muligt at arbejde isoleret med mennesket, og at det er illusorisk at forestille sig, at man kan 'redde menneskets sjæl', mens biosfæren forfalder. Det er reciprokke processer.
Den menneskelige psyke er født af Jorden og i sine dybeste niveauer bundet hertil. Bevidsthedens kerne er det økologisk ubevidste, som repræsenterer hele livets evolution.
Hvis man er yderligere interesseret i Øko-psykologi emnet, kan man finde mere på Internettet ved at anvende 'Ecopsychology' som søgeord.
|
|
For at forklare begrebet 'bioregionalisme' må vi først definere, hvad en bioregion er.
En bioregion er en betegnelse for et geografisk område, der er karakteriseret ved nogle fælles naturgivne betingelser, ofte et vandløbsopland med en ensartet flora og fauna. (Eksempelvis kunne Vestjylland betegnes som en bioregion).
Ofte er det også en region, der er karakteriseret ved en fælles historie og kultur. Og her er vi ved begrebets kerne, idet den fælles historie og kultur er udtryk for en fælles forvaltning af et lokalområdes særegne muligheder. Bioregionalisme er med andre ord en forvaltningsstrategi, der har sine rødder i en tid, hvor livsudfoldelsen var mere direkte bundet til en lokalitet, end den er idag. Den kulturelle diversitet, mangfoldigheden og variationen i produkter og traditioner, som har kendetegnet ikke bare Europas regioner men også de danske landsdele, er produkt heraf. Det er tiden før McDonald!
Baggrunden for at en sådan lokalt baseret strategi nu formuleres som en bevidst alternativ forvaltningsmåde er først og fremmest, at den nuværende forvaltningsstrategis miljømæssige og menneskelige omkostninger træder tydeligere og tydeligere frem som ikke-bæredygtige. Eksempelvis har en amerikansk gennemsnitskalorie rejst 2000 miles før den bliver spist!
Men udover de miljømæssige aspekter har det også en række politiske, kulturelle og psykologiske aspekter.
Graden af politisk engagement og følelsen af medansvar er omvendt proportional med afstanden til indflydelse og indsigt, og jo mere lokalsamfundene tømmes for indhold og mening, jo mere udhules demokratiet. En bioregional strategi har som mål at lokalisere økonomien og kulturen ved at styrke de lokale kredsløb og skabe grundlag for en bæredygtig regional produktion. Ved at producere de basale fornødenheder lokalt reduceres ikke alene transportproblemet (CO2-udslippet), men grundlaget for biologisk og kulturel mangfoldighed genskabes.
I et psykologisk - og pædagogisk - perspektiv handler det om at genskabe meningen af 'sted'. Af tilhørsforhold, forbundethed, identitet. Ved at forstå os selv bogstaveligt som en del af jorden, landskabet, stedet.
Bioregionalisme betyder at engagere sig lokalt og øge sin viden om det sted man bebor, ens økologiske adresse, og derved skabe grundlag for udviklingen af en bæredygtig kultur.
Du kan spore dig ind på tankegangen ved at svare på følgende spørgsmål:
|
|
Der var engang, hvor alle folk kunne betegnes som indfødte (indigenous) folk i den forstand, at de levede mere bofast og i direkte relation til en regions naturgivne muligheder.
Men i den sidste halvdel af dette årtusinde og særligt markant i dette århundrede har migrationen af folk fra region til region og fra land til by brudt mange af de bånd, vi havde til hinanden og til den jord, der understøttede os. I denne proces er megen (økologisk) viden gået tabt. Der, hvor den stadig eksisterer blandt tilbageværende indfødte folk, er der fra mange sider (bl.a. medicinalindustrien) omfattende bestræbelser på at opsamle, dokumentere (og patentere!) denne viden, inden den med disse samfunds opløsning er i fare for også at gå uigenkaldeligt tabt.
Men også blandt indfødte folk selv er der bestræbelser på at bevare denne viden. Her hænger bestræbelserne sammen med en kamp for at bevare de lokalsamfund, den er en del af. For det er en viden som lever og videregives som en uadskillelig del af kultur og tradition, indfældet i folkets kosmologi og landskabets økologi.
Det interessante ved 'Indigenous knowledge' er derfor i denne sammenhæng ikke så meget den specifikke viden, men mere inspirationen fra den kontekst, som viden og læring er knyttet til. I bestræbelserne på at finde et pædagogisk og uddannelsesmæssigt grundlag for en økologisk bæredygtig udvikling er det oplagt at skele til de samfund og kulturer, der i et parallelt historisk forløb har gennemgået og valgt en anden udviklingsmodel end den vestlige kristne civilisations.
|
|
Her bringes en række navne og adresser på web-sites - dette er blot et udpluk af mange spændende internationale hjemmesider om økologi:
|
|
- med internationale og danske folkeoplysnings-kontakter:
|
|
Hjemmesiden indeholder tekster på engelsk, der præsenterer Øko-net's arbejde med 'økologi og folkeoplysning'. Strukturen består af en data-base, der rummer Eco-net adress- & link-database, hvortil der er tilknyttet case-stories, litteratur- og kalender-databaser.
Med formålet at invitere skoler, organisationer og økologiske projekter mv., der i teori og praksis arbejder med økologisk bæredygtighed, miljø-undervisning og øko-pædagogik, til at netværke og at udveksle erfaringer, ideer, tanker og ønsker for en mere økologisk 'uddannelse for livet', har Øko-net etableret en international hjemmeside for at støtte en dialog og netværksetablering om emnet. Et af hovedmålene er, indenfor folkeoplysning og miljø, at formidle kontakter fra Danmark ud i verden og omvendt.
Opsøgende strategi
I forbindelse med åbningen af hjemmesiden har Øko-net kontaktet internationale steder, med et introduktionsbrev om web-sitet og ideen med et internationalt samarbejde. Brevet rummer en præsentation af tankerne med de internationale hjemmesider og lægger op til at bruge hjemmesiderne som et arbejdsredskab. Samtidig præsenteres det specielt danske fænomen 'folkeoplysning' og de grundtvigske tanker og ideer.
De internationale steder er fundet via et stort research-arbejde. Bl.a. er der blevet surfet på Internettet for at finde spændende økologiske sites. Desuden er der søgt efter uddannelses- og folkeoplysnings-kontaker ude i verden. Nornesalen - Forskningscenter for Folkelig Livsoplysning, har også bidraget via deres store samling af ca. 1000 adresser på højskoler ude i verden.
De steder, hvor en e-mail adresse kunne findes , er der sendt en e-mail, men ellers er der sendt et brev med materialet, og en udfyldnings-formular til databasen. Man kan altså godt være med i databasen, selvom man ikke endnu er på Internettet. Vigtigst er at man har mulighed for at præsentere sit sted fx skole eller center, sine ideer og / eller ønske om at erfaringsudveksle mv.
Struktur og brugervenlighed
De internationale hjemmesider giver mulighed for at miljøinteresserede kan søge hjælp og kontakt via databasen. Databasen vil med tiden komme til at indeholde beskrivelser af projekter samt adresser på de folk og projekter, der har indtastet sig i databasen - via nettet.
På denne måde giver hjemmesiderne mulighed for både søgning efter og præsentation af ideer og projekter. Man kan søge på land, nøgleord og emne, finde case-stories, litteratur og arrangementskalender. Eller finde tekster til at sætte en dialog og debat igang. Fx findes der på de internationale hjemmesider en engelsk udgave af Kolding Manifestet, der hermed får sin internationale debut og lægger op til debat om teknologi, demokrati og bæredygtighed.
Web-siden findes via et link fra Øko-net's danske hjemmesider eller direkte på:
|
|
finder sted på Båring Højskole, d. 2. - 4. oktober 1998
Tema: Økologisk omstilling
- program i Nyhedsbladet Øko-net nr. 26 eller på tlf.: 62 24 43 24
|
|
Fire Agenda 21-seminarer i oktober og november.
Nærmere oplysninger om tid og sted hos arr.:
DN og Friluftsrådet, hhv. tlf.: 39 17 40 00 og 33 79 00 79
|
|
Mød i weekendens løb:
Se udførligt program m.v. nedenfor
Arr.: Ecotrain Europe & Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
|
|
Seminaret 'Økologi i uddannelse og folkeoplysning' indledes med et foredrag af dr. theol. Bent Christensen om Grundtvigs kristendoms- og videnskabsforståelse. Men hvad har det med økologi at gøre, vil nogen måske spørge.
I sin nyligt forsvarede doktordisputats beskriver Bent Christensen Grundtvigs syn på forholdet mellem kristendom og videnskab på den måde at kristendommen giver videnskaben sin ramme, mens videnskaben sætter mennesket i stand til i dybere og dybere forstand at forstå kristendommen.
På samme måde forholder det sig i et bredere perspektiv med forholdet mellem naturopfattelse og kultur, hvor kultur - inklusive videnskaben - forstås som vores samlede handlemønster. Og i en tid hvor vi må erkende, at vores kultur er på kollisionskurs med vort økologiske fundament, er det vigtigt, at vi rejser debatten om naturforholdet, som den grundlæggende kulturdebat idag.
For at ændre handlemønster må vi ændre opfattelse, og her kommer uddannelse og folkeoplysning ind som to centrale størrelser. Men hvordan gør vi det? Ja, det er det ,vi med dette seminar ønsker at igangsætte en bred dialog omkring - på tværs af grænser og de mentale barrierer.
Lørdagen er helliget de mere filosofiske overvejelser omkring vor natur- og udviklingsopfattelser, mens søndagen er afsat til mere konkrete bud på, hvorledes vi omsætter en mere økologisk helhedsopfattelse til konkret praksis i undervisningen af børn og unge og i omstillingen af de rammer, hvor den måske væsentligste indlæring foregår - såvel i uddannelsesmiljøer som på arbejdsmarkedet.
I forbindelse med hvert indlæg vil der være ca. 1/2 time til spørgsmål, dialog og debat.
Seminaret og dette tema-nummer af Nyhedsbladet Øko-net er en del af Øko-net's internationale netværksarbejde, der bla. som arbejdsredskab har etableret en international hjemmeside på Internettet.
Arbejdet er sket i et samarbejde med bl.a. Jesper Saxgren, tidl. Kolding Højskole og Ecotrain Europe og er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvor Netværket / Øko-net er medlemsorganisation.
|
|
| Fredag d. 20. november | |
| 16.00 : | Ankomst, indkvartering og åben café. |
| 18.00 : | Aftensmad og velkomst. |
| 19.30 : | Samling i foredragssalen til det indledende foredrag: Bent Christensen, dr. theol., præst ved Døllefjelle Kirke. "Omkring Grundtvigs vidskab" - dialog mellem videnskaben og det folkelige. |
| Lørdag d. 21. november | |
| 8.00 : | Morgenmad |
| 9.00 : | Jesper Saxgren, miljøkonsulent og fhv. højskoleforstander: "Fra 'grønt islæt i undervisningen' til 'Earth Education'". |
| 10.00 : | Morten Skriver, billedkunstner og forfatter: "Blomsternes filosofi". |
| 11.00 : | Pause |
| 11.15 : | Svend Erik Larsen, lektor v. Århus Universitet: "Naturen er ligeglad". |
| 12.30 : | Frokost |
| 14.00 : | Peter Hesseldahl, journalist og forfatter: "Den globale bevidsthed". |
| 15.00 : | Ole Hansen, lektor v. Ikast Seminariet: "Øko-alfabetisering". |
| 16.00 : | Pause - kaffe og åbent i caféen. |
| 16.15 : | Åben talerstol - kommentarer til dagens debat og mulighed for kort præsentation af projekter mv. |
| 18.45 : | Festmiddag og senere "Rock, pop og ømme sange til fest og dans" med : Ollerup - Sang & Musik - Efterskole. |
| Søndag d. 22. november | |
| 8.00 : | Morgenmad |
| 9.00 : | Morgensang |
| 9.10 : | Bo Bramming, cand.pæd.bio. og overlærer ved Busses Skole i Gentofte: "Jord i hovedet". |
| 10.00 : | Peter Plant, lektor, cand.pæd., phd. v. Danmarks Lærerhøjskole: "Læring uden skoler". |
| 11.00 : | Pause |
| 11.15 : | Inge Lisbeth Sørensen, cand.scient.pol. og projektkoordinator i Ecotrain Europe: "Fremtidens grønne iværksættere - ambitiøse, frække og ærlige". |
| 12.15 : | Anne Birgitte Agger, omlægningsrådgiver og underviser v. Skolen for Økologisk Dannelse: "Omlægning i hoveder og gryder". |
| 13.00 : | Frokost og afrunding. |
| 14.00 : | På gensyn - god hjemrejse. |
|
|
Deltagelse i seminaret koster 480,- kr., der dækker deltagelse, øko-kost og logi.
Overnatning foregår med egen sovepose / lagen på madrasser i klasselokaler mv. på Den frie Lærerskole.
Der er desuden mulighed for at leje (få) værelser på nabohøjskolen og privat i Ollerup. Ellers er der mulighed for at bestille overnatning på Svendborg Vandrerhjem - tlf. 62 21 66 99 (al anden overnatning end på madras på skolen er for egen afregning).
Tilmelding sker ved indbetaling af 480,- kr. på giro nr. 1-222-07-66 eller pr. check inden mødet, senest torsdag d. 12. november 1998.
Ring eller send samtidig (senest d. 12. november) følgende data: dit navn, din stilling / navn på skole / organisation / forening du kommer fra, din adresse og dit telefon-nr. / e-mail til:
Netværket / Øko-net, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge.
Overnatning :
Oplys telefonisk eller send en besked om du overnatter på skolen - hvis, så skriv : 'madras'.
Et (af de få) værelser i Ollerup kræver speciel forudbestilling, hvilket sker direkte hos Øko-net, hvor priser også oplyses.
En rejsekoordinering laves på følgende måde: Har du fx to pladser i din bil, så skriv 'bil+2 stk', eller ønsker du transportmulighed, så skriv 'ønsker kørelejlighed'.
Deltagerliste mm.
I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste for mødet og en rejsebeskrivelse til Den frie Lærerskole, der ligger på sydfyn i 'skolebyen Ollerup' tæt ved Svendborg på vejen mod Fåborg. Den frie Lærerskole er uddannelsesinstitution for lærere til bl.a. friskoler, efterskoler og højskoler i Danmark.
Yderligere oplysninger om mødet kan fås på tlf.: 62 24 43 24
|
|
Slut på Øko-net nr. 27