Kære læsere.

Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden.

Dette nummer er et udvidet nr. med et tillæg om 'gener i menneskehænder' og med en underskriftsindsamling imod gensplejsning.

Desuden bringer det programmet og indkaldelsen til Netværkets seminar og årsmøde i januar 1998 - et møde der har fået titlen 'Økologi mellem humor og alvor'.

Alle ønskes god inspiration, samt en god jul og et godt nytår !

Med venlig hilsen

redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, d. 5. december 1997

PS:
Husk nu ikke at glemme en påmindelse - om at betale dit medlemsskab af Netværket for 1997 inden det er for sent - indbetal 100,- kr. på giro-nr. 1-222 07 66 og støt. Læs mere om indmeldelse og Netværket i Øko-net's kolofon.

Leder i Øko-net nr. 22:

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

Sådan har Grundtvig udtrykt sig - se Folkehøjskolens sangbog nr. 463 - og netop denne sang skal indlede Netværkets seminar og årsmøde 1998 - hvis tema er 'Økologi mellem humor og alvor' - for disse linjer rummer netop et udsagn om, at hvis vi glemmer humoren (det muntre), så bliver det jævne for fladt, mens det virksomme bliver for alvorligt, for herskende og magtsygt. At det dertil er en 'økologisk' sang, der flot beskriver, hvordan alting ventes i naturens orden, gør den helt oplagt:

Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår

og blomsterfloret i den varme sommer, da modenhed i møde planten går

og fryder med sin frugt, når høsten kommer!

Om kort, om langt blev løbebanen spændt,

den er til fokegavn, den er til grøde;

som godt begyndt er dagen godt fuldendt, og lige liflig er dens aftenrøde.

Siden disse linjer blev skrevet, er 'naturens orden' helt lagt (taget) i menneskenes hænder - og det er som bekendt ikke gået uproblematisk til, - der er nærmere i dag tale om en 'naturens uorden'. Derfor drejer verdensdagsordenen sig også om miljøet, udmøntet i bl.a. Agenda 21-deklarationer med deraf følgende lokale miljøaktiviteter, og at FN afholder påkrævede klimatopmøder, og at græsrodsbevægelserne samler underskrifter mod gensplejsning.

Men ikke desto mindre er miljøet tilstadighed underlagt de fremherskende markedskræfter. Det blev meget uhyggeligt belyst i DR's TV-dokumentar udsendelse, 'Med Kloden som Indsats', der blev vist d. 26/11 som optakt til Kyoto FN-topmødet i Japan - den viste, hvordan store markedsinteresser og kræfter modarbejder de vedvarende energiløsninger.

Så selvom vi skal holde os muntre, og at vi på januar-seminaret har humoren med (klart med linjer tilbage til tumpe-mødet i okt.'97), så slutter vi dog i den alvorlige ende på seminaret, omkring 'hvordan finanskapitalens voksende dominans truer'. Så mottoet for mødet er nok: At være alvorlig er ikke den eneste måde man kan være seriøs på. LM-N

Økologi mellem humor og alvor

- seminar og årmøde d. 23. - 25. januar 1998 på Snoghøj Folkehøjskole

Arr.: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

Mød i weekendens løb:

John Engelbrecht - Claus Hancke

Eva Lydeking-Olsen - Ebbe Kløvedal Reich

Ejvind Larsen - Vigga Bro - Kjeld Olesen

Thorkild Kjærgaard - Bengt-Åke Lundvall

Per Warming - Kolding Manifestet

Captain Crawfish & The Jumping Zydeco

Se udførligt program:

Økologi mellem humor og alvor

d. 23. - 25. januar 1998 på Snoghøj Folkehøjskol - seminar og årsmøde i Netværket

Program for mødet:

Fredag d. 23. januar

16.00: Ankomst, indkvartering og åben café.

18.00: Aftensmad og velkomst.

19.30: John Engelbrecht, filosof og forfatter:

"Det sunde, det sande og det sjove

- om skæve, skøre og skrappe vinkler på økologiens udfordring".

 

Lørdag d. 24. januar

8.00: Morgenmad.

9.00: To oplæg med fælles diskussion om folkesundhed og økologi:

Claus Hancke, speciallæge i almen medicin og formand for Dansk Selskab til Orthomolekylær medicin:

"Sundheds tendenser år 2000

- om økologi i lægekunsten".

 

Eva Lydeking-Olsen, Klinik for Integreret Medicin:

"Sundhed og handlekraft"

Pause med forfriskning indlægges i formiddagen.

12.30: Frokost

13.30 - 15.00:

Generalforsamling i Netværket / Øko-net.

Dagsorden iflg. vedtægterne, herunder beretning om Netværkets forgangne år.

Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før mødet til bestyrelsen.

15.00 - 15.30: Pause - åben café.

15.30 - ca. 17.30:

Offentliggørelse og præsentation af

"Kolding Manifestet: Skal tumperne redde verden - når nu de kloge ikke vil ? Om demokrati og bæredygtighed - det teknologiske svar".

Forfatteren Ebbe Kløvedal Reich præsenterer og causerer over manifestet.

ca. 16.30:

"Hyldest-tale til tumperne" ved Ejvind Larsen, Dagbladet Information.

Skuespilleren Vigga Bro modtager på økologiens og kulturens vegne hyldesten, og giver til gengæld historien om 'den uartige dukke' - en historie af Dario Fo.

18.45: Festmiddag og senere glad zydeco og cajun dansemusik med:

Captain Crawfish & The Jumping Zydeco.

(- et godt danse orkester der kan kontaktes hos Ulrik og Sus på tlf: 62 24 24 01)

 

Søndag d. 25. januar

8.00: Morgenmad.

9.00: Morgensang ved Per Warming, højskolemand og musiker.

9.30: Miljø og markedskræfter:

Social polarisering og finanskapitalens voksende dominans truer. Tre oplæg og fælles afsluttende diskussion:

Kjeld Olesen, styrmand og forhændværende socialdemokratisk minister:

"Vi er blevet ofre for kapitalismens grådighed.."

 

Thorkild Kjærgaard, historiker og museumsinspektør ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg:

"Det grænseløse projekt".

 

Bengt-Åke Lundvall, samfundsøkonom ved Aalborg Universitet:

"Den økologiske udfordring i den læringsbaserede økonomi - er der en innovationsorienteret løsning på miljøproblemerne" ?

13.00: Frokost og afrunding

14.00: Farvel og afrejse.

Tilmelding og praktiske oplysninger:

- til seminar og årsmøde d. 23. - 25. januar 1998

- Deltagelse i mødet 'Økologi mellem humor og alvor' koster 550,- kr. der dækker deltagelse, fuld øko-kost og logi (i medbragt sovepose på madrasser i klasselokaler på højskolen). Der er desuden mulighed for overnatning på et højskoleværelse for egen regning (ring og hør priser) eller fx på Hotel Postgården i Fredericia - tlf.: 75 92 18 55

- Tilmelding sker ved indbetaling af 550,- kr. på giro nr. 1-222-07-66 eller pr. check inden mødet, senest torsdag. d. 15. januar 1998. Ring eller send samtidig (s. d. 15/1) dit navn, din stilling / navn på organisation / forening du kommer fra, din adresse og dit telefon-nr. til: Netværket / Øko-net, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge.

- Oplys desuden om du vil sove på skolen - hvis, så skriv 'madras'. En rejsekoordinering laves på følgende måde: Har du fx to pladser i din bil, så skriv 'Bil+2 stk', eller ønsker du transport mulighed, så skriv 'ønsker kørelejlighed'.

- I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste og en rejsebeskrivelse til Snoghøj Folkehøjskole, der ligger ved Lillebæltsbroen.

Yderligere oplysninger på tlf.: 62 24 43 24

Klima og Kyoto på Nettet

I forbindelse med at repræsentanter for 167 lande på FN's 3. globale klimatopmøde i Kyoto i Japan (fra 1. - 10. december), skal tage stilling til om udslip af CO2 og andre drivhusgasser skal formindskes (beslutninger, der kan få store konsekvenser for Jordens klima), har Danmarks Radio fulgt op med masser af spændende sider med fakta-artikler, tv- og radioudsendelser og relevante links på følgende Internet-adresse:

En grønnere jul

Julen står for døren, og dermed formodentligt den til dato største forbrugsfest markedet og hele verden endnu har set. Så skulle man være i den situation ikke at vide sine levende råd, om hvordan man kan deltage i denne glædernes fest og samtidig bidrage til ikke at belaste miljøet, skal der hermed nævnes et par gode grønne jule- og fremtidsråd, samt gave ideer:

Grøn Information - giver råd og fakta Hos Grøn Information kan man finde nøglen til en grøn jul 1997 via de netop udsendte juleekstra miljø-fakta og råd, og der er udarbejdet en landsdækkende jule-øko-forhandler-liste over steder, man kan købe øko-ænder, juletræer mv. Listen og rådene fås på Internettet på adressen: www.greeninfo.dk og kan også rekvireres på tlf.: 33 13 66 88

Hermed et par tips til boggaver:

Skån Miljøet og tjen op til 23.600,- kr.
I forlængelse af TV-miljøudsendelserne 'Rygaard og Lyster' på DR 1 udgives bogen 'Skån Miljøet'- en bog der gennemgår hvert rum i vores bolig, samt haven og boligen udefra - og påviser, hvordan vi kan skåne miljøet og spare mange penge.

Det umuliges kunst - er en debutbog af Karen Hjulmand fra DR P1's Orientering, om miljø, politik og den politiske forbruger. "At kende vejen er at gå den", hedder det med et Peter Plys citat i indledning til bogen - en bog, der giver et præcist og brugbart øjebliksbillede af miljøsituationen...og lad os så komme afsted !

Alle ønskes en god jul og et godt nytår !

Miljø og frivilligt socialt arbejde i Danmark

Af Vagn Hansen, formand for Landsorganisationen Af Frivilligcentraler, LAF - Tlf. /fax: 54 17 11 02

5 år fra Rio og hvor har vi så den sociale dimension i Agenda 21 i dagens Danmark ?

Den er på vej i den frivillige sociale verden og vil formentlig blive mere og mere tydelig i de nærmeste måneder og år.

Den frivillige sociale verden strækker sig over frivilligcentraler, selvhjælps- og frivillighedsformidlinger, som er lokale kraftcentre for udvikling af frivilligt arbejde i lokalmiljøer, til store landsdækkende organisationer som Dansk Røde Kors, Kirkens Korshær og andre organisationer, som i en årrække bl.a. har beskæftiget sig med genbrug på mange måder.

Særligt frivilligcentralerne og frivilligheds-formidlingerne rører på sig for tiden. Bl.a. har Landsorganisationen Af Frivilligcentraler - LAF, netop foretaget et fremstød for at få en Agenda 21-bevidsthed med i arbejdet, når der udvikles nye sammenhænge i det frivillige arbejde. Der er blevet afholdt en temadag på Hotel Nyborg Strand om frivilligcentralernes rolle som udviklingscentre for lokalt frivilligt arbejde.

På temadagen gav Elsebeth Gerner Nielsen, formand for Den Grønne Fond, et inspirerende oplæg om mulighederne for at kombinere lokale initiativer i civilsamfundet på en måde, så sociale tankesæt og traditioner kunne tænkes sammen med praktiske initiativer om grønne aktiviteter. Mange positive reaktioner fra de veloplagte deltagere fra såvel den sociale verden som mennesker fra miljøverdenen, både fra Miljøministeriet, miljøorganisationer og enkeltpersoner, vidnede om, at Elsebeth Gerner Nielsen havde ramt en streng, der gerne lod sig spille, og som vi nok kommer til at høre meget mere fra i den nærmeste fremtid. Der blev spillet tilbage fra deltagerne med eksempler fra Svendborgs 'Kontakt mellem mennesker' og denne frivillighedsformidlings grønne guide, 'Lysthuset' i Rønne, som har ansat en økologimedarbejder, og mange andre konkrete eksempler, adresser og øvrige kontakter fløj gennem luften. Der skulle være basis for et konstruktivt samarbejde, med kombinationen af grønne handlinger, international udvikling og det frivillige arbejde.

De to frivillighedsforeninger i Danmark er:

LAF Sekretariat, Enghavevej 3

6950 Ringkøbing, Tlf./fax: 97 32 00 15

 

Fællesforeningen for selvhjælps-

og frivillighedsformidlinger

Toldbodvej 5, 5700 Svendborg

Tlf.: 62 20 11 30 - Fax: 62 20 11 13

 

Find dit økologiske råderum

Ny debat- og arbejdsbog om fremtidens hverdagsliv fra Det Økologiske Råd.

I indledningen til Det økologiske Råd's nye debatbog 'Danskernes hverdag år 2010' (på 26 sider) hedder det:

"Hvis målsætningen for udviklingen er at opnå et bæredygtigt samfund, må vi foretage store ændringer, i den måde vi har indrettet os på. Der ligger en udfordring i, at være med til at påvirke denne udvikling, og hvis man vil have indflydelse, er det nødvendigt, at have nogle ideer om og krav til, hvad man vil med fremtidens samfund".

Det er disse udfordringer bogen tager hul på, via tre fremtidsbilleder, som giver hvert sit bud på hverdagen i det økologiske råderum. Det er vores teknologi, vores arbejdstider, vores forbrugsvaner og vores forestilling om livskvalitet, der skal til diskussion.

Udover at bogen henvender sig til brug i undervisning og i studiekredse på gymnasie- og højskoleniveau, lægger den op til at lave scenarieværksteder i fx lokale Agenda 21-grupper. På et scenarieværksted deltager omkring 20 - 30 personer. De vejledes gennem tre faser: kritik-, fantasi og virkeliggørelsesfasen. Deltagerne kan fx være kommunale politikere, borgere, virksomhedsejere og andre interessegrupper. Resultaterne af et scenarieværksted kan være nye alliancer, konkrete målsætninger, handlingsplaner og opgavefordeling.

Bogens pris er: 40,- kr. / stk og ved køb af

20 stk: 33,- kr. / stk. Bestilles hos:

Det Økologiske Råd

Landgreven 7, 1301 København K

Tlf.: 33 15 09 77 - Fax: 33 15 09 71

e-mail: info@ecocouncil.dk

Hjemmeside: www.ecocouncil.dk

Fire forskellige hæfter om lokal Agenda 21

Foreningen til oprettelse af Grønne Universiteter - FOGU har udgivet en evalueringsrapport fra et lokal Agenda 21-pilotprojekt i tre bydele i København (Christianshavn, Islands Brygge og Sundbyerne på Amager) med det formål at igangsætte og understøtte udviklingen af lokal Agenda 21. Evalueringen rummer nogle tanker og ideer til, hvordan borgerdeltagelse i Agenda 21-arbejdet kan styrkes på landsplan. Rapporten er primært henvendt til organisationer, grønne guider og lokale ildsjæle m.fl.

Fås hos FOGU på tlf.: 35 37 32 27

Landsplansafdelingen i Miljø- og Energiministeriet, har udgivet et idékatalog om lokal Agenda 21 med gode råd og konkrete eksempler for kommuner, foreninger, virksomheder og private personer, der gerne vil arbejde med lokal Agenda 21.

Fås i Miljøbutikken på tlf.: 33 37 92 92

Danmarks Naturfredningsforening har udgivet et hæfte med titlen "Grønne Realiteter i kommunerne 1996-98", der er et resultat af den undersøgelse DN har gennemført om kommunernes indsats for lokal Agenda 21 og bæredygtig udvikling. Hæftet er et godt grundlag for dialog og fælles handling for en bæredygtig udvikling i lokalsamfundene.

Kan rekvireres hos DN på tlf.: 33 32 20 21

Miljøbevægelsen NOAH har i tidsskriftet Miljøsk nr. 10,

nov. 1997 sat tema på 'Lokal Agenda 21'.

Miljøsk fås hos NOAH på tlf.: 35 36 12 12

Grønne møbler af byens elmetræer

Foreningen Det Grønne Møbel, der startede i 1995, er en selvejende almennyttig forening, der har til formål at fremme udviklingen af møbler og beslægtede produkter ud fra ideelle miljømæssige og etiske forudsætninger. Der arbejdes udfra et ønske om en lokal produktion af møbler og beslægtede produkter, der kan forene hensyn til miljø og mennesker. Det betyder bl.a. et sigte om kvalitet, det gode håndværk og nutidigt design. Foreningen rådgiver ved opstart af nye særligt miljøvenlige produktionsnetværk.

Det Grønne Møbel har ved et samarbejde med Københavns kommune gjort det muligt at udnytte de elmetræer, der skal fældes på grund af elmesygen, til produktion af særligt miljøvenlige møbler produceret på snedkerier og specialværksteder i København. Samtidig skal projektet gennem indsamling og plankesalg skaffe midler til at gøre København grønnere.

• Det Grønne Møbels kollektion udstilles på Kunstindustrimuseet, Bredgade, København i perioden d. 15.10.97 til d. 11.01.98

• Planker og møbler kan købes / bestilles:

  Det Grønne Møbel, Arkitektskolen i

  Århus, Nørreport 20, 8000 Århus C,

  Tlf.: 22 17 55 98 - Fax: 33 33 05 54

  e-mail: dgm@vip.cybercity.dk

  Hjemmeside: www.dgm.dk

Miljøundersøgelse på danske folkehøjskoler

Med hovedformålet at undersøge hvor langt de danske folkehøjskoler i folkeoplysningssammenhænge er nået med det grønne islæt i deres undervisning og praksis, udsendtes i alt 100 spørgeskemaer til samtlige danske folkehøjskoler - undersøgelsen blev foretaget af Egmont Højskolen. Undersøgelsen skal desuden belyse de barrierer, der ligger i vejen for, at højskolerne fortsætter og udvider deres aktiviteter på miljøområdet. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort og diskuteret på et møde d. 27. oktober 1997 på Egmont Højskolen.

Undersøgelsen kom til at omfatte 42 af de ialt 100 danske folkehøjskoler, som var det antal, der besvarede det omfattende spørgeskema, der havde følgende tema hovedinddelinger:

Skolens generelle miljøholdninger, køkkenforhold og madpolitik, papir, rengøring og vask, energi, vand, affald, samt to spørgsmål om 'hvilke væsentlige hindringer, der er for at højskolen udvider sine aktiviteter på det grønne område', og 'hvilke aktiviteter, der vil gennemføres på det grønne område'.

Et pænt stykke vej endnu

Det hedder i konklusionen fra rapporten om undersøgelsen, der er udarbejdet af Mads Haugaard Jordansen (tlf.: 86 21 60 64) fra Landsforeningen Praktisk Økologi, at:

"Højskolerne er nået et stykke i at gøre dem mere miljøvenlige, men ikke bemærkelsesværdigt langt, hvis man ser på skolerne samlet. Der er usædvanlig stor forskel på, hvor langt man er kommet. På nogle højskoler skulle man tro, at miljøhensyn var et fremmeord, hvor det på andre er den største selvfølgelighed".

- Højskolerne er længst fremme på køkkenområdet. Mange højskoler bruger en meget stor andel af økologiske råvarer, men det kan blive endnu bedre. I rapporten gives det råd, at man skal skære ned på mængden af kød i kosttilbudet, idet der her er store beløb at spare. Desuden opfordrer rapporten til, at der tages fat på rengøringsområdet, - det er nemt at skifte til et miljøvenligt rengøringsmiddel, og det behøver ikke koste mere.

- Generelt viser undersøgelsen at næsten 3/4 af højskolerne ikke har vedtaget en miljøpolitik og vurderer ikke nyanskaffelser / udbygninger o.l. miljømæssigt, og over halvdelen af højskolerne har ikke et miljøudvalg.

- De seks hyppigste nævnte hindringer, for at være en gennemført grøn højskole, der blev nævnt, er: økonomi, tid, mangel på viden, kommunernes manglende affaldssorteringssystem, vanetænkning og eksisterende bygninger.

Grøn idébank for højskoler

På mødet d. 27/10 aftalte man at etablere et samarbejde omkring at samle de konkrete grønne projekter, der er i gang på forskellige højskoler, i en grøn idébank. Erik Steen Larsen (tlf.: 86 25 94 44, e-mail: el@egmont-hs.dk) fra Egmont Højskolen vil være tovholder på dette projekt. Som en forlængelse af mødet og den grønne idébank er rapporten og referatet fra præsentationsmødet lagt på Internettet på følgende adresse: www.eco-net.dk/hoejskoler

Rapporten kan også rekvireres hos:

Egmont Højskolen, Hou, 8300 Odder,

Tlf.: 87 81 79 00 - Fax: 87 81 79 79

Grønne midler til grønne indkøbsaftaler

Regeringen har bl.a. over en 4-årig periode afsat 39 mio. kroner til: Grønne indkøbsaftaler - udviklingsaktiviteter vedrørende indkøb af økologiske fødevarer i primært kommuner og amter. Midlerne kan anvendes til projekter, der kan lette vejen for økologi i kantiner og institutionskøkkener.

De grønne midler støtter også græsrodforskning - udviklingsaktiviteter i hele den grønne kæde mellem producent og forbruger. Nærmere information hos:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Strukturdirektoratet

Toldbodgade 29, 1253 København K

Tlf.: 33 63 73 00 - Fax: 33 63 73 33

Miljøvenlig energi i undervisning og folkeoplysning

Skolernes EnergiForum er et organ, igangsat af Organisationen for Vedvarende Energi - OVE, Informationssekretariatet for Vedvarende En

ergi (fra DTI) og Forum for Energi og Udvikling, som undervisere og folkeoplysere kan kontakte for at få inspiration til

undervisningsforløb, materialer osv. indenfor energi og miljø. Formålet er at give bedre mulighed for at inddrage forståelsen for bæredygtig energi i undervisningen, i folkeskolens ældste klasser og indenfor voksenundervisning / folkeoplysning.

Dette er samtidig en af intentionerne i Regeringens Energihandlingsplan - Energi 21 (www.ens.dk/e21/e21dk/index.htm) - at holdningsbearbejdning er en væsentlig forudsætning for at skabe den ønskede udvikling, der bl.a. omfatter en indsats for adfærdsændringer og en bred vifte af virkemidler indenfor energibesparelser, energieffektivisering og vedvarende energi. Det fremhæves i Energi 21, at især skoler og tekniske uddannelser, samt voksenundervisningen / folkeoplysningen bør være aktive med at lægge grunden til en høj energibevidsthed hos fremtidens forbrugere.

Der planlægges at samarbejde med / videreudvikle andre initiativer som tages eller er taget på energiområdet i skolen, fx 'Grønt flag - Grøn skole'. Hertil kommer at Skolernes EnergiForum med tiden vil udvikle nye undervisningsmaterialer i takt med, at der viser sig et behov. Det kunne fx være lærebøger, konstruktions-arbejdssæt, demo-modeller, interaktive programmer mv. En stor del af informationen skal kunne hentes i en database på Internettet, hvor der bl.a. vil være et overblik over forskellige ekskursionsmuligheder i Danmark og en liste over aktuelle personer, der vil kunne bruges som gæstelærer i et givent undervisningsforløb.

Nærmere oplysninger fås hos projektsekretæren Kåre Albrechtsen el. på Internettet:

Skolernes EnergiForum,

Dannebrogsgade 8 a, 8000 Århus C,

Tlf.: 86 76 07 44 - Fax: 86 76 05 44,

e-mail: ove.kaare.gaia@grundtvig.dk

Hjemmeside: www.SkolernesEnergiForum.dk

Lærersamarbejde Danmark - Rusland ?

Under et besøg i Moskva i begyndelsen af nov. 1997 havde undertegnede lejlighed til at træffe repræsentanter for lokale øko-grupper, dels i bydelen Lublinó i Moskva, dels i byerne Zhukovsky og Ramenskoje 40-50 km øst for Moskva.

De havde et stærkt ønske om at organisere kurser og erfaringsudveksling sammen med lærere fra Vesten m.h.t. undervisning i øko-problemer (metoder, materialer, emner/indhold). Derfor efterlyses danske lærere med érfaring i miljø-undervisning (naturteknik ), som har lyst til at deltage i planlægning og gennemførelse af et samarbejde med russiske lærere om sådanne kurser. Eller har du en klasse, som har lyst at korrespondere med en klasse i en russisk skole om øko- og forurenings-problemer som tema, så henvend dig til undertegnede kontaktperson. Desuden kan klasser deltage i øko-konkurreneen "I am Ecological", som er organiseret af finansfirmaet VCB i Moskva - se konkurrenceregler og andre oplysninger på internet-adressen: http://www.sova.ru

Kontaktperson:

Karl Kristian Ægidius

Nymarksgyden 8, 5792 Årslev

Tlf./fax: 65 90 15 02

e-mail: Karl_K_Aegidius@online.pol.dk eller direkte til: natasha@kirillova.mecme.ru

Ekstra tillæg om 'gensplejsning' til Øko-net nr. 22

Gener i menneskehænder

Af Bo Bramming, Busses Skole, Gentofte
& formand i Netværket / Øko-net - Tlf.: 45 93 81 69

Ordet gen er græsk og betyder slægt eller art. Denne betegnelse blev første gang foreslået af en dansk forsker for den mindste arvelige enhed på kromosomet.

Mennesket har 23 par kromosomer med ialt ca. 40.000 gener lokaliseret på bestemte pladser. Identifikationen og bestemmelsen af dette enorme antal gener, kaldet den humane genomprofil, menes kortlagt inden for ganske få år,- måske før årtusindeskiftet. Arbejdet har stået på siden slutningen af 1950-erne, hvor Watson og Crick klarlagde generners opbygning i den kendte DNA-spiral.

De senere års anvendelse af computerteknik har øget både hastigheden og præcisionen af klarlæggelsen af generne.

Darwin og arternes oprindelse
Et interessant historisk aspekt er, at Darwin 100 år tidligere ( i Arternes oprindelse 1859) for alvor brød med den klassiske forestilling om arternes oprindelse. De vigtigste og mest banebrydende træk udtrykte Darwin i to forhold: at de bedst tilpassede individer vil overleve og producere afkom, og at disse individers egenskaber ville gå videre i afkommet.

Med disse ord havde Darwin også udtrykt det forhold, at alle levende organismer, planter såvel som dyr, er i evig konkurrence med hinanden. Føden er den begrænsende faktor, og den, der udgør de mange nicher for livsmuligheder. Alt organisk stof kan danne grundlag for udvikling af nye nicher og nye arter af stadig mere specialiseret art.

Af dette kommer så, med tidsaspektet in mente, af sig selv arters uddøen og nye arters udvikling. Man kan sige lidt forenklet, at alle organismer, vi ser levende i dag, er vindere i denne udviklingskonkurrence. Men kun for et tidsrum, naturligvis. Også mennesket.

Det mest overraskende er, at Darwin intet kendte til gener, selvom man blandt hans efterladte papirer fandt en afhandling af østrigeren Mendel, som klarlagde krydsningsforsøg med ærter. Darwin nåede imidlertid ikke at læse denne banebrydende og bekræftende afhandling.

Slut på denne del af lektionen.

Nu til alvoren og betydningen
Det er miljøet og den indbyrdes konkurrence, der er trækkraften i arternes stadige udvikling. Kun stærke sunde individer med tilpassede egenskaber i forhold til miljøet og styrke til at danne levedygtigt afkom, kan sikre artens overlevelse. Af dette skal yderligere forstås, at en hvilken som helst art, ligemeget hvor succesfuld den end er, lever på sine geners muligheder i forhold til miljøet og i forhold til sine konkurrenter. Forandrer miljøet sig, eller konkurrenternes styrke, trues arten med det samme. Man kan sige artens genpulje kommer under pres. Spørgsmålet er så, om der i denne arvemasse er enkelte individer, der har specielle egenskaber, som gør at arten alligevel kan udvikle sig.

Indtil videre er hele denne fantastiske kamp om de levende organismers evne til at udvikle sig under et konstant pres fra hinanden og miljøets evige forandringer, sket på naturens vilkår.

Dette er ikke tilfældet længere. Fra nu af - and who knows for how long - vil det ske også på menneskets vilkår. Allerede på nuværende tidspunkt besidder vi nu en viden, som gør os i stand til direkte at manipulere med livets byggesten: generne.

Det er ikke svært at sætte sig ind i fascinationen af den videnskab, der går så tæt på livets opbygning. Det er jo i sig selv en direkte konsekvens af vor videnskabelige trang til at forstå livet som helhed.

Derimod er det i sig selv en frygtindgydende erkendelse at indse, at videnskabens resultater på dette område er kastet lige i armene, eller rettere sagt i hænderne, på en mennskelig civilisation, der styres af ganske andre parametre. Den styringsmekanisme, som naturen selv indstiftede i udviklingen af de mangfoldige livsformer, nemlig indbyrdes konkurrence om udnyttelse af livsbetingelserne og evnen til at sende disse videre gennem generne, har vi nu lagt i menneskehænder.

Grådigt snæversyn
Den største forskel ligger i tidsaspektet. I naturen er det tiden, der viser holdbarheden i en ny arts muligheder. Ganske små forandringer i arvemassen og i miljøforholdene bevirker dannelsen af nye tilpassede individer. Og samtidig andre arters uddøen. Resultatet er en vis balance på et hvilket som helst givet tidspunkt, - men samtidig en balance der er under konstant forandring. Og det er her - i denne balance - mennesket griber ind. Med et fantastisk grådigt snæversyn gribes til at flytte ønskværdige geners egenskaber på kryds og tværs, over arts-barrierer, fra planter til dyr, fra hvemsomhelst til hvemsomhelst, for at opnå en kortsigtet gevinst.

For det er jo indlysende, at gevinsten er kortvarig. Mulighederne indenfor det genetiske puslespil er talmæssigt uendelige. Det samme er de store biologiske katastrofer. Ingen har overblik over genmanipulationen. Hensynet til udviklingen ligger i økonomisk vækst, ikke i biologisk vækst.

Den indlysende logik siger, at på et givet tidspunkt er der enten gået "original" arvemasse for evigt tabt, fordi jagten på de ønskede gener har umuliggjort livet for de originale vilde typer, eller uønskede genmanipulerede organismer slipper løs i naturen uden at have naturlige fjender til at afbalancere sin vækst med. En økologisk katastrofe er derved skabt.

Det tragiske er sket: at mennesket er blevet en simpel forbruger af den store naturs genmateriale.

Uden hensyn til de langsigtede konsekvenser - alene for at opnå en kortsigtet kraftig gevinst - saver vi den livets gren af, vi selv sidder på.

Visdommen i denne adfærd er svær at se. Det kan næppe kaldes videnskab.

Imod gensplejsede fødevarer og patenter på liv

Underskriftsindsamling:

Fra d. 20. nov. 1997 og hele januar måned 1998, går 19 miljøorganisationer, store og små, ud over hele landet med underskriftslister der kræver: forbud mod gensplejsede fødevarer, forbud mod at gensplejsede organismer kommer uden for fabrikker og laboratorier, samt forbud mod patenter på dyr og planter.

Erfaringer fra andre lande tyder på, at tiden er moden til en sådan indsats. Det lykkedes miljøoroanisationerne i Østrig at få 1,2 mio. borgere til at kræve disse forbud. Regeringen forbød derefter import af gen-planter og har siden sendt sine ministre og embedsmænd rundt i EU for at forklare, hvorfor især gen-majsen ikke bør godkendes. Som bekendt er Østrigs forbud stadig gældende. Et "blokerende mindretal" i ministerrådet gik imod kommissionen.

Norge har også forbudt import af gen-planterne trods den EØS aftale, de har.

Schweiz er ligeledes forpligtet af en EØS aftale, men dér har 110.000 borgere ønsket en folkeafstemning om at få forbudt gensplejsede planter og dyr. Forfatningen giver befolkningen ret til at stemme om det, hvis tilstrækkeligt mange erklærer at de ønsker det. Afstemningen kommer til at foregå engang i 1998.

Miljøorganisationerne håber, at rigtigt mange vil engagere sig i underskriftsindsamlingen og dukke op med listerne på arbejdspladser, til møder, i tog, og på gader og veje.

Underskriftslisten er med dette udvidede nummer af Øko-net, og der opfordres til at kopiere listen inden den bruges.

Majs for sig og penicillin for sig

Af Ruth Nøjgaard, hortonom / redaktør af SPLEJSEN - Informationsblad om GenModificerede Organismer i Fødevarer - Tlf.: 36 41 89 09

Danmark har godkendt en gensplejset foderroe, der giver et afhængighedsforhold til Roundup, og vi har sagt god for en gensplejset majs, der kan give penicillin-resistens. Hvordan kan det ske, når der er en betydelig modstand mod gensplejsede afgrøder i vores land og i Europa som helhed?

Modstanden vokser med videnen
En undersøgelse foretaget i de europæiske lande i november 1996 viste, at mange af de europæiske forbrugere er dybt skeptiske overfor de gensplejsede fødevarer. Og danskerne er blandt de mest skeptiske. 63% af de adspurgte danskere er uenige i, at gensplejsede fødevarer skal fremmes, og 85% mener, at de skal mærkes.

Undersøgelsen viser også, at modstanden mod de gensplejsede fødevarer ikke bliver mindre jo mere man ved om det - tværtimod. Og dér har den bioteknologiske industri et problem, som den i høj grad har siddet overhørigt. Den kan ikke oplyse sig ud af den voksende skepsis.

Men hvordan kan EU slippe afsted med at godkende den ene efter den anden af de gensplejsede afgrøder ? Nøglen til spørgsmålet ligger til dels i den omstændelige og udemokratiske beslutningsprocedure omkring godkendelse af GMO'er (genetisk modificerede organismer). De beviser, der skal ligge for ufarligheden af GMO'erne, omhandler for det første ikke vigtige aspekter som etik, politik, økonomi og tanker om økologisk dyrkning. Derudover er der en høj grad af fortolkningsmulighed i reglerne. Det er sådan, at man i godkendelserne ser på det, man kalder "substantiel ækvivalens"

- altså om GMO'erne i deres substans er lig de tilsvarende naturlige organismer. Hvis man finder, at de ligner, er der ingen test-krav. Dernæst stiger test-kravene med graden af forskellighed. Et æble er fx substantielt ækvivalent, hvis det har samme form, farve, smag, aroma og spiseegenskaber, som dets naturlige søster-æble. Men at det kan tåle Roundup, kan kun ses i generne - mon det så bliver vurderet til at være substantielt forskelligt ?

Fra USA til Europa
Når man ser på, hvordan den gensplejsede majs er gået gennem systemet, får man mistanke om, at der tages let på forskelligheden. Majsen har bla. indbygget et gen for antibiotika-resistens, dvs. at organismer med genet kan tåle et specifikt antibiotika. Dette såkaldte markør-gen bruges i de første faser af gensplejsningen til at finde de splejsninger, der er lykkedes. Genet kan sagtens fjernes igen, og når det ikke er sket, er det sandsynligvis fordi, virksomheden vil spare de penge. Mange forskere advarer mod, at genet kan medføre antibiotika-resistens hos mennesker og dyr, fordi det kan overføres til tarmfloraens bakterier. Men på trods af at førende eksperter, forbrugere og græsrodsbevægelser råber vagt i gevær, ser Kommissionen og vores egen Miljøstyrelse ingen problemer med majsen. Der skal åbenbart ikke lyttes til alle. I USA er majsen i øvrigt forlængst godkendt til dyrkning og kommer snart på markedet i Europa.

Historien med majsen er et af de seneste eksempler på at gen-teknologien bliver trukket ned over hovedet på os, og at det på mange måder er op til forbrugere og græsrødder at bringe tvivlen på bordet, så den kan komme miljø og mennesker til gode.

SPLEJSEN - et informationsblad om GMO'erne

Det Økologiske Råd er begyndt at udsende et informationsblad med titlen Splejsen, til bl.a. journalister o.lign. om GenModificerede Organismer i fødevarer. Med Splejsen vil Rådet understøtte den voksende forbrugerskepsis med oplysninger

om, hvad der aktuelt sker på området omkring gensplejsede organismer i fødevarer. Pris: for privatpersoner: 40,- kr. / 4 numre og for institutioner: 80,- kr. / 4 numre.

Bestilles hos: Det Økologiske Råd,

Tlf.: 33 15 09 77 - Fax: 33 15 09 71

Genetisk modificerede organismer

og det økologiske jordbrugs forbud

Et seminar søn. d. 1. marts 1998 på Rødding Højskole, arrangeret af LØJ

Formålet er at skabe et kvalificeret grundlag for debat om det økologiske jordbrugs holdning til GMO'erne.

Oplysning mv. hos Landsforeningen Økologisk Jordbrug på tlf.: 86 12 63 10

Danske og udenlandske informationer om genteknologi

Danske organisatoner:

OMG - Organisationen Mod Gensplejsede fødevarer ved John Bang, tlf.: 59 59 80 33

OOG - Organisationen til Oplysning om Gensplejsning v. Rolf Lembcke, tlf.: 48 17 40 16

GEFO - GenEtisk FødevareOplysning ved Kathrine Jonassen, tlf.: 86 17 49 57

Greenpeace Danmark

Hjemmeside: www.greenpeace.org/~dk/

Tlf.: 33 93 53 44 - Fax: 33 93 53 99

Miljøbevægelsen NOAH - har en genteknologigruppe.

Hjemmeside: www.sunsite.auc.dk/noah

e-mail: noah@noah.dk

Tlf.: 35 36 12 12 - Fax.: 35 36 12 17

Danmarks Aktive Forbrugere

Hjemmeside: www.ecoweb.dk/daf

Tlf.: 32 84 32 10 # 124 (el. 128)

Udenlandske organisationer og web-sider:

Council for Responsible Genetics, Cambridge, England. Information om genteknologi, kampagner m.m.

Web-side: www.essential.org/crg/

e-mail: crg@essential.org

Tlf.: +44 617 868 0870 - Fax: +44 617 491 5344

Campaign to ban genetically engineered food. Tysk initiativ. Indeholder bla. en nyhedsoversigt om gensplejsning (også på engelsk).

Web-side: www.netlink.de/gen/home.html

Pure food campaign, er en amerikansk kampagne mod GMO'er i fødevarer.

Web-side: www.interactivism.com/purefood/

GENET, et europæisk NGO-netværk, der arbejder med gensplejsning. De har 22 medlemsorganisationer i 10 lande - koordinator er Ingrid Hamakers fra Belgien.

e-mail: genet@knooppunt.be

Tlf.: +32 2 7359950 - Fax: +32 2 7335708

EEB - European Environment Bureau, sammenslutningen af europæiske miljøorganisationer. Beskæftiger sig også med GMO-problematikken.

Tlf.: +32 228 91 090 - Fax: +32 228 91 099

OECD-database for bioteknologiske feltforsøg. En optegnelse over forsøg, med genmaripulerede planter m.m. i OECD-landene.

Web-side: www.olis.oecd.org/biotrack.nsf

Australian Gen-Ethics Network - laver kampagner om bioteknologiske emner og giver oplysning om regulering og anvendelse af GMO'er i Australien.

Web-side: www.peg.apc.org/~acfgenet/

e-mail: acfgenet@peg.apc.org

PANNA - Pesticide Action Network North America. Californisk informationscenter for spørgsmål vedrørende pesticider og alternativer til dem. God kilde.

Web-side: www.panna.org/panna/

e-mail: panna@panna.org

Tlf.: +1 415 541-9140 - Fax: +1 415 541-9253

Center for Ethics and Toxics, CA - indsamling af viden og rådgivning om farlige kemikalier. Har en del om GMO.

Web-side: www.cetos.org

e-mail: cetos@cetos.org

Tlf.: +1 707 884-1700 - Fax: +1 707 884-1846

 

BIO Teknikinformation, Sverige - et svensk informationsblad om genteknologi.

Tlf.: +31 24 34 25 - Fax: +31 24 38 10

e-mail: progek@postbox.postnet.se

Underskriftsindsamling mod gensplejsning

Jeg opfordrer Folketinget til at indføre en lovgivning, der sikrer mennesker og miljø mod anvendelsen

af genteknologi. Jeg ønsker:

a) forbud mod fremstilling og anvendelse af gensplejsede fødevarer

b) forbud mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet

c) forbud mod patentering af dyr og planter og disses gener

Uddybning af punkterne a), b) og c):

a) Fødevarer herunder dyrefoder må ikke indeholde/bestå af genetisk modificerede celler/organismer eller rester heraf. Forbudet dækker ikke tilsætningsstoffer og lignende, når disse med sikkerhed ikke indeholder rester af gensplejsede celler.

b) Det er ikke tilladt at udsætte, udlede eller anvende levende, genetisk modificerede organismer (dyr, planter og mikroorganismer) i naturen, i land-, skov-, hav- og dambrug eller andre åbne miljøer.

c) Der må ikke kunne opnås patent på genetisk modificerede dyr, planter eller dele/funktioner heraf, eller på gener (arveanlæg) med oprindelse i mennesker, dyr eller planter.

Telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16)