[Nyhedsbladet Øko-net - bladets hoved]

Årgang 4 - April 1997 - nr. 18


Indholdsfortegnelse :

Øko-net nr. 18 - April 1997

Velkomst

Leder : Økologisk foregangsland ?

Skal tumperne redde verden - når nu de kloge ikke vil ?

Et folkeligt weekend-møde d. 30. maj - 1. juni 1997

Det Grønne Skue, 6. - 7. - 8. juni 1997 i Roskilde

Forbrugermagt og politisk vilje

Landbrug og højteknologi - her er nogle modspils-tips:

RIO2-UGEN - en landsdækkende miljøuge

Tager Danmark Rio alvorligt

Landsforeningen Økologisk Byggeri

Foreningen Bæredygtig Teknologi

Bæredygtig folkeoplysning !? (seminar d. 23.-25. maj i Vejle).

Diverse grønne arrangementer, sommer-kurser og seminarer

Sommerens kalender for grønne markeder mv.


Kære læsere.

Endnu et nummer af Øko-net er på nettet og gaden. I dette nummer er temaet landbrug og de små teknologier. I den forbindelse inviteres der til et folkeligt møde d. 30. maj - 1. juni på Husflidshøjskolen i Kerteminde med titlen: Skal tumperne redde verden - når nu de kloge ikke vil ? Læs nærmere i Øko-net.

Husk også: At støtte og bliv medlem af Netværket - find gironr. og medlemspris i kolofonen.

Mvh redaktør, Lars Myrthu-Nielsen, d. 28. april 1997

Gå til indholdsfortegnelsen

Leder : Økologisk foregangsland ?

Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave ?
Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde.
(Grundtvig, 1839)

Kjeldsen-kurven hedder en kurve, opkaldt efter tidligere Præsident i Landbrugsrådet H.O.A. Kjeldsen. Omkring år 2007 skærer kurven nul-aksen, og vil dermed symboliserer det sidste landbrug i dette land.
Som udviklingen er ligenu nedlægges der 3000 landbrug om året, og ofte bliver jord og ejendom skilt - på den måde nedlægges fremtidens potentielle bæredygtige landbrug i en rivende fart.

Sådan er strukturudviklingen takket være de 'store teknologier', forkerte skatte- og afskrivningsregler der favoriserer stordrift og en stærk og pengestyret agrokemisk industi og lobby (endnu en sprøjtesæcon er igang, og en fremtid med sæson for genteknologi og kloning).

Danmark er netop blevet beskrevet, i et nyt oplæg fra Regeringen, som foregangsland - men som ovenfor beskrevet, er der lang vej til et reelt grundlag for det 'miljømæssige foregangsland', som verden har ønsket sig siden RIO konferencen i 1992.

I Kerteminde inviteres der således til en folkelig debat om 'hvem der skal redde verden', ud fra et oplæg fra Det Økologiske Råd v. Claus Heinberg, netop om de 'små teknologier' der rummer grundlaget for det bæredygtige landbrug, fællesskabet og demokratiet - alle vigtige elementer i 'den konkrete vision om en bæredygtig fremtid'.

Og i Roskilde er der for første gang lavet en økologisk del af Fællesdyrskuet. Dette bliver det første store folkelige møde mellem de konventionelle og økologiske bønder i dette land. Måske kunne mødet blive starten på en erkendelse af at man har fælles interesser - om at knække Kjeldsen-kurven - så der i fremtiden også er et bæredygtigt landbrug med plads til erhvervet '(øko-)bonde' og Grundtvigs beskrivelse deraf.

I New York og bla. København mødes man snart om at evaulere de første 5 år efter RIO konferencen om Miljø og Udvikling i 1992. Dette markeres i Danmark med RIO2-UGEN i uge 22. Mødet om tumberne er et arrangement i den forbindelse - kom og deltag i dette (u)traditionelle møde om fremtiden.

LM-N

Gå til indholdsfortegnelsen

Skal tumperne redde verden - når nu de kloge ikke vil ?

Et folkeligt weekend-møde d. 30. maj - 1. juni 1997 på Husflidshøjskolen i Kerteminde

Indledning v. Claus Heinberg, morgensamling v. Bo Bramming og opsamling v. Ejvind Larsen, ellers fri debat og åben talerstol.

Helt i stil med Øko-net's årlige seminar og årsmøde, afholdes et folkeligt møde med udgangspunkt i Claus Heinbergs essay om 'tumperne' i Det Økologiske Råd's årsrapport 1997.
Essayet omhandler de demokratiske og økologiske bæredygtigheder som 'de små teknologier' repræsenterer.

De små teknologier der er byggestenene i 'den konkrete vision'. Men trods disse muligheder, i form af små bæredygtige virksomheder mv. går samfundet i stik modsat retning med stadig større og mere komplekse og ikke demokratiske virksomheder.

På trods af denne udvikling og ensidige satsning viser en stadig større gruppe en anden og mulig vej. Det er bla. de økologiske landmænd, økologiske slagterier og mejerier mv. og hele græsrodsarbejdet inden for vedvarende energi og økologisk byggeri. Det er her at spørgsmålet rejses - til alle i dette land, fra Christiansborg, over universiteterne til dig og mig - "Skal tumperne redde verden ?"

Arr.: Det Økologiske Råd og Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis.

Mødet er et arrangement i forbindelse med RIO2-UGEN (26. maj - 1. juni '97) - se artikel om RIO2-UGEN.

Program og praktiske oplysninger :

Skal tumperne redde verden - d. 30. maj - 1. juni 1997

Fredag d. 30. maj

16.00: Ankomst, indkvartering / åben café.
18.00: Aftensmad og velkomst.
19.30: Åben talerstol og præsentationer.

Lørdag d. 31. maj

8.00: Morgenmad.
9.00: Claus Heinberg, Det Økologiske Råd, indleder over temaet: "Skal tumperne..."
10.30: Pause - forfriskning.
10.45: Diskussion og debat.
12.00: Frokost.
13.00: Fortsat debat, evt.i grupper først.
15.00: Pause - åben café.
15.30: Fællestur til naturen.
18.30: Festmiddag og glad dansemusik v. Trio Frivoel, der spiller op med alverdens rytmer.

Søndag d. 1. juni

8.00: Morgenmad.
9.00: Morgensamling v. Bo Bramming, Busses skole, Gentofte.
9.30: Debatten om tumperne og den konkrete vision fortsætter.
11.45: Opsamling af mødet og debatten v. Ejvind Larsen, Dagbladet Information.
12.30: Frokost og afrunding.
14.00: Farvel og afrejse. Kom godt hjem, kære tumper og kloge hoveder.


Tilmelding og praktiske oplysninger :

Gå til indholdsfortegnelsen

[Billede af telt]Det Grønne Skue, 6. - 7. - 8. juni 1997 i Roskilde

Fællesdyrskuet i Roskilde sætter for første gang fokus på grønne og økologiske produkter og produktionsmetoder

Som en del af det traditionelle fællesdyrskue afholdes i år "Det Grønne Skue", der vil blive holdt på et ca. 2 ha. stort areal og indholde følgende fire hovedgrupper :

Desuden vil der på Det Grønne Skue blive en række faglige aktiviteter og udstillinger.

Miljø- og landbrugsdebat frem i lyset
Fællesdyrskuet er landets største og bedst besøgte, blandt landets traditionelle dyrskuer. Ca. 80.000 mennesker besøger skuet hvert år. Statistikken viser at en meget stor del af publikum, ca. 80 % er mennesker uden egentlig tilknytning til landbrugserhvervet. Det er et ungt publikum, 50 % af gæsterne i 1996 var mellem 20 og 39 år - altså børnefamilier.

Fællesdyrskuet ønsker med det nye grønne skue at være debatskabende og sætte fokus på vigtige spørgsmål i relation til landbrug, fødevarer, dyreetik, ressourceforbrug, miljø og mange andre emner, der berører og bekymrer såvel landbruget, som det øvrige samfund.

Til Det Grønne Skue vil der blive fremstillet et katalog med oplysninger til publikum om alle udstillere og andre aktiviteter på skuet. Nærmere oplysninger hos: Det Grønne Skue Fællesdyreskuet i Roskilde Maglehøjen 6 - 4000 Roskilde Tlf.: 42 36 21 24 - Fax: 46 32 20 31

Gå til indholdsfortegnelsen

Forbrugermagt og politisk vilje

- Af Ph.D. - studerende, Anders Borgen, Landbohøjskolen, Kbh. - tlf. 35 28 35 29

Man hører tit politikere udtale: "Det er op til forbrugerne at afgøre, hvor stort et økologisk areal vi skal have i Danmark", eller som vores Landbrugsminister udtrykker det: "Hovedsigtet i regeringens politik vedrørende økologiske fødevarer er, at forbrugernes efterspørgsel efter økologiske fødevarer skal efterkommes".
Der påhviler altså os forbrugere et stort ansvar, hvis vi ønsker at ændre produktionsforholdene i landbruget i økologisk retning.
Er dette ansvar velplaceret?

Manglende logik i øko-politik
Ser vi på de danske forbrugere, så viser markedsanalyser, at 68% af dem jævnligt køber økologiske varer. En nylig udført Vilstrup-analyse viser, at 64% af vælgerne ønsker en generel omlægning af dansk landbrug i økologisk retning.
Hvis der var logik (eller demokrati) i regeringens økologi-politik, skulle man derfor forvente, at et landbrugsareal på ca. 1,8 mill. hektar, blev dyrket økologisk. Virkeligheden viser, at det er under 2% (ca. 42.000 hektar i 1996), der dyrkes økologisk.
Hvad er det der gør, at der er denne himmelråbende store forskel? For det første er det jo ikke 68% af fødevaresalget, der er økologisk. Mange varer kan ikke skaffes økologisk. Selv om jeg selv føler mig rimelig konsekvent, når jeg køber ind, så er en betragtelig del af mit landbrugsrelaterede forbrug stadig konventionelt.
Nogle gange insisterer min søn på at få kalkunpølser, som ikke kan skaffes økologisk og en stor del af mit tøj er af konventionelt uld eller bomuld. Så det er svært at være helt konsekvent, også selv om man har valgt, at man gerne vil betale det ekstra, som det koster at købe økologisk.

En anden ting er så, om der ikke er grænser for, hvor meget mere man er villig til at betale for de økologiske varer.
Virkeligheden er jo skruet sammen på den måde, at når jeg betaler mere for den økologiske vare, så sparer samfundet udgifter til rensning af grundvand og anden miljøgenopretning. Men når regningen for landbrugets miljøskader skal betales, så slipper jeg jo ikke for at være med til at betale, uanset hvor mange økologiske varer jeg har købt igennem tiderne.
Men dem der altid har købt de billigste varer fra de mest forurenende produktionsformer, de slipper lidt billigere, fordi de økologiske forbrugere har været med til at sørge for, at forureningen ikke blev helt så omfattende, som den ellers ville have været. Der er altså en ulige konkurrence mellem de billige forurenende produktionsformer og den økologiske.
Ved ikke at indføre nogle miljøafgifter, der reelt afspejler forureningen fra den konventionelle produktionsform, har politikerne gjort de økologiske varer urimeligt dyre. Men det forklarer jo ikke, hvorfor der ikke dyrkes 1,8 mill. hektar økologisk, når nu så mange trods alt er villige til at betale en merpris for varerne.

Udenlandske forbrugere styrer 70 %
En tredje forklaring på den meget lille udbredelse af økologisk areal i Danmark, og på, hvorfor forbrugerne aldrig alene vil kunne omlægge dansk landbrug til økologisk dyrkning er, at 70 % af Danmarks landbrugsproduktion går til eksport.
Det vil sige, at hvis alle danskere altid købte udelukkende danske og økologisk producerede varer, så ville 70 % af landbruget stadig blive dyrket konventionelt, med mindre de amerikanske og japanske forbrugere er villige til at betale den omtalte urimelige merpris for, at redde kvaliteten af det danske grundvand.
Man kan altså sige, at den miljømæssige effekt af et økologisk forbrug i Danmark altid bliver reduceret til 30 % inden den når ud i landbruget.

En fjerde forklaring er, at de økologiske varer, som vi køber i Danmark ikke er, og heller ikke nødvendigvis i fremtiden vil blive produceret i Danmark.
Over halvdelen af det korn, der handles i Danmark er importeret.
Godt nok er mælken fra Thiese eller Slagelse mejeri, og mælken malket i Danmark, men en del af det korn, som køerne er fodret med, er økologisk korn produceret i Østrig. Og hovedparten af det økologiske mel, der forbruges i Danmark, er importeret.
Det hænger dels sammen med, at økologibølgen skyllede ret pludseligt over Danmark i 1993, og at det tager nogle år, før landbruget bliver omlagt, men det skyldes især, at der er forskelle på økologistøtten i de forskellige EU-medlemslande. Det er de europæiske forbrugere, der bestemmer, hvor stort økologisk areal, der skal være i EU, men det er landbrugsstøtten, der bestemmer i hvilket land produktionen skal foregå.
Vi havde således en stor omlægning for to år siden, fordi der trådte en ny hektarstøtteordning til økologisk produktion i kraft.
Sidste år skete der ikke så meget, men i år er der en ny støtteordning trådt i kraft, og derfor får vi nu igen i år en ny stor omlægning.

Køb og sæt dit kryds økologisk
Det er altså ikke de danske forbrugere, der bestemmer det økologiske areal i Danmark. Det er de samlede europæiske forbrugere.
Men det er landbrugsministeren, der bestemmer, om produktionen foregår i Danmark. Al snak om, at det er forbrugeren, der bestemmer omfanget af økologisk produktion i Danmark er noget vrøvl.
Men nu gælder det om at hænge fast. For det betyder ikke, at det er ligegyldigt om de danske forbrugere køber økologisk! For det økologiske forbrug, og især importen af økologiske varer er et meget stærkt signal til politikerne om, hvilken landbrugspolitik de skal føre.
Og de sidste års store omlægning til økologi skyldes indirekte det økologiske forbrug, fordi støtteordningerne er indført som en følge af den stigende import af og mangel på økologiske varer.

Jeg vil altså konkludere, at vi skal købe økologiske varer, hvis vi gerne vil en økologiske fremtid i dansk landbrug, men det er som vælgere, at vi skal gennemføre det.

Gå til indholdsfortegnelsen

Landbrug og højteknologi - her er nogle modspils-tips :

 

Gå til indholdsfortegnelsen

[Rio2 plakat]RIO2-UGEN - en landsdækkende miljøuge

I uge 22, fra d. 26. maj - 1. juni 1997, står 17 danske miljø- og udviklingsorganisationer bag en landsdækkende miljøuge i femåret for Rio-konferencen. Målet er det samme som midlet: Folkelige aktiviteter, der viser, hvad man som borger og græsrod konkret kan gøre for at fremme en bæredygtig udvikling.

I juni 1997 er det fem år siden, at verdens statsledere mødtes til det største topmøde nogensinde i Rio de Janerio.
Formålet var at lægge grunden til en bæredygtig udvikling for hele menneskeheden og mødet var udtryk for en stigende erkendelse af, at et bedre miljø for hele kloden og en løsning af fattigdomsproblemerne i den tredje verden er tæt forbundne.
Et af de konkrete resultater af Rio-konferencen var den globale miljøhandlingsplan Agenda 21, der skulle sikre konkrete miljøtiltag og en aktiv folkelig deltagelse på globalt, nationalt og lokalt plan i kampen for en bæredygtig udvikling.
Her fem år efter, hvor der er sket / ikke sket en masse, har en række danske miljø- og udviklingsorganisationer, der siden 1992 har arbejdet sammen i den såkaldte 92-gruppe, besluttet sig at sætte ekstra fokus på den bæredygtige udvikling.

Deltag selv i RIO2-UGEN
Alle lokale grupper opfordres til at deltage med arrangementer i Rio2-ugen. Dette sker ved at meddele Rio2-ugen's sekretariat derom.
Sekretariatet koordinerer en fælles presse-kampange, hjælper med gode råd, samt udarbejder kontaktlister.
Kontoret har udgivet et 'kom igang hæftet' og udgiver et par 'nyhedsbreve' som optakt til ugen.

Kontakt og yderligere informationer :

RIO2-UGEN c/o MS, Borgergade 14, 1300 København K. Tlf.: 33 33 87 87 - 245

Gå til indholdsfortegnelsen

[92-gruppe logo]Tager Danmark Rio alvorligt

92-gruppens konference d. 15. maj 1997 kl. 9-16 i Arbejdermuseets Festsal, Kbh

Deltagere i konferencen er mennesker aktivt involverede i Rio-processen med bud på den globale situation, og lyst til at diskutere problemer og løsninger for at skabe en bæredygtig udvikling - lokalt som globalt.
Blandt deltagerne er: Miljø- og Energiminister Svend Auken og Udviklingsminister Poul Nielson, politikere og NGO-repræsentanter.


Baggrund :

Rio De Janeiro, juni 1992 : "En handlingsplan for Jordens fremtid vedtages af verdens statsledere. Planen hedder 'Agenda 21', fordi den angiver den dagsorden, det 21. århundrede skal bygges på. Kodeordet er bæredygtig udvikling".

New York, juni 1997 : " Ekstraordinær generalforsamling i FN: Fem år efter Agenda 21's vedtagelse skal det vurderes, om verden er på kurs mod bæredygtig udvikling. Hvad er gået godt og hvad er gået galt i de forløbne 5 år ? Og hvilke initiativer skal der igangsættes for de næste 5 år ?

København, maj 1997 : "Det lille land forbereder sig til den store evaluering: Hvad er der sket i Danmark, har vi gjort nok, og har vores initiativer smittet af internationalt ? Og hvad skal Danmark lægge vægt på nationalt og internationalt fremover ?

Prisen for deltagelse er 100,- kr. inkl. materialer, kaffe og frokost.

Tilmeldingsfristen er d. 5. maj.

Tilmelding, program mv. fås hos Anne Terese Strube i :

92-gruppen
c/o WWF Verdennaturfonden
Ryesgade 3 F
2200 København N.
Tlf.: 35 36 36 35 - fax: 31 39 20 62

Gå til indholdsfortegnelsen

Landsforeningen Økologisk Byggeri

- 115 deltog i LØB's stiftende møde.

Søndag d. 13. april blev der på Husflidshøjskolen i Kerteminde, stiftet en ny forening for økologisk byggeri. 115 brugere, håndværkere, arkitekter, formidlere m.fl. deltog i det stiftende møde. Fremover vil vi på 'økologi-kortet' også stifte på forkortelsen LØB, og den er måske ret sigende, for der er rigeligt at løbe op og igang inden for dette område.
Foreningens formål blev vedtaget kort og præcist: Foreningens formål er at fremme økologisk byggeri.

I en handlingsplan blev arbejdsindsatsområderne blandt flere beskrevet som :


Interesserede kan blive medlem af Landsforeningen for 200,- kr. pr. år.

Kontaktperson for foreningen er bestyrelsesmedlem :

Harry H.G. Bertelsen
Lynghøjvej 11
8660 Skanderborg.
Tlf.: 86 57 03 33 - Fax: 86 57 04 44

Gå til indholdsfortegnelsen

Foreningen Bæredygtig Teknologi

- hedder en lille forening der blev skabt i 1995 af en gruppe unge mennesker.

FBT har til formål at : "Foranstalte projekter, der kan medvirke til at skabe et bæredygtigt samfundssind og herigennem opnå en udvikling af interessen for bæredygtig teknologi og levevilkår".

Foreningen arbejder med en "Bæredygtig Forbrugs- og Livsstilsmesse" til efteråret '97, og vil gerne i kontakt med interesserede udstillere.
Messen har til formål at skabe en ramme for en hands-on-helhedsoplevelse for den almindelige danske borger om bæredygtig teknologi's muligheder og fremtidsperspektiver i hverdagen.

Nærmere oplysninger hos FBT, tlf. 86 21 11 15

Gå til indholdsfortegnelsen

Bæredygtig folkeoplysning !?

- et seminar om 'miljøudfordringen til folkeoplysningens fritidstilbud'

D. 23. - 25. maj på Gadkjærgård, Center for Miljø og Økologi i Vejle.

Målet med seminaret er at lave en slags status på væsentlige erfaringer og problemstillinger omkring miljøformidling.

Nogle af overskrifterne i mødet bliver :


Oplæg ved bl.a. :

Opsamling : Jeppe Læssøe, psykolog, DTU.

Seminar-gebyr: 350,- kr, der dækker kost og logi.

Tilmelding (senest d. 15/5), program og yderligere oplysninger hos :

FOGU - Foreningen til Oprettelse af Grønne Universiteter
Økologihuset
Blegdamsvej 4 B
2200 København N
Tlf.: 35 37 32 27 - Fax: 35 37 36 76

Gå til indholdsfortegnelsen

Diverse grønne arrangementer, sommer-kurser og seminarer

 

Gå til indholdsfortegnelsen

Sommerens kalender for grønne markeder mv.


Gå til indholdsfortegnelsen

Slut på Øko-net nr. 18