[Nyhedsbladet Øko-net - bladets hoved]

Årgang 3 - December 1996 - nr. 16


Indholdsfortegnelse :

Øko-net nr. 16 - December 1996

Velkomst

Leder : Kommunitarisme

Danmarks Aktive Forbrugere

Landsbyen - udvikling eller afvikling ?

Fremtiden er begyndt

Den økologiske kontrol - er den god nok ?

"Grøn beregning" er en ny bog

Æterbåren miljø-information på Danmark Radio - P1

Danske Økosamfundsinitiativer

Global Eco-Village Network - GEN

Når offentlige køkkener vil handle grønt

Økologi og fællesskaber,
seminar og årsmøde d. 24. - 26. januar 1997 -

Tilmelding og praktiske oplysninger
(Om seminaret og årsmødet)

Ny forening under stiftelse:
Landsforeningen for Økologisk Byggeri.


Kære læsere.

Velkommen til et nyt nummer af Øko-net.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil se bladet på tryk.

Jeg vil desuden benytte lejligheden til at gøre opmærksom på følgende seminar og årsmøde:

Økologi og fællesskaber - d. 24. - 26. januar 1997

- seminar og årsmøde på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde

Oplæg i weekendens løb ved:

Ebbe Kløvedal Reich, Johannes Nørgaard Frandsen, Torben Laursen Stjernholm, Claus Heinberg, Anna Vitting, Bertel Torne, Jean Fischer og Lars Fahrendorff

Se udførligt program og vedr. tilmelding i dette Øko-net

Arr.: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

Mvh. Lars Myrthu-Nielsen, redaktør.

Gå til indholdsfortegnelsen

Leder : Kommunitarisme

Som mange sikkert kender til det, når man stifter bekendtskab med et nyt ord og begreb, så dukker det pludselig op overalt - sådan har jeg det med ovenstående ord og begreb. Det kommer af latin, kommunitaris, der betyder fællesskab (kommune).
Kommunitarisme er en bevægelse, der opstod i USA i begyndelsen af 80'erne som en kritik af liberalismen / kapitalismen og deres individualisering og frihedsbegreb.
I dag har det også vundet indpas i den danske samfundsdebat. I det kommunitaristiske manifest, hvis hovedredaktør er sociologen Amitai Etzioni, hedder det: "Udelukkende at forfølge private interesser eroderer de sociale omgivelsers netværk og ødelægger vores fælles eksperiment med demokratisk selvstyre".
Etzioni beskriver et fællesskab som et "socialt netværk af mennekser, som kender hinanden som personer og som føler moralsk ansvar".

Ordet kommunitarisme er også blevet oversat til fællesskabstænkning; og som højskolemanden Ove Korsgaard, påpegede i Højskolebladet, nr. 34, d. 1. nov., så er der ingen stor forskel på Hal Koch's højskoletanker og bestræbelser i 50'erne med at få borgeren til at springe ud som medborger, der påtager sig et ansvar for det folkelige og politiske fællesskab og så kommunitarismen idag.
Men det interessante er måske at det kommer fra USA, og at begrebet har vundet sympatisører på tværs af kendte politiske skillelinjer.
For ikke mindst de økologiske problemers løsning kræver en fælles indsats og fællesskabstænkning fra alle politiske sider.

På Netværkets 4. seminar og årsmøde, præsenteres begrebet kommunitarisme iforhold til hvad det kan bidrage med til den fælles løsning af vores økologiske problemer.
Seminaret indledes fredag med et "besøg" i Burkina Faso, hvor fællesskabstænkningen i Naam-bondebevægelsen bl.a. tager udgangspunkt i hvad den fælles fjende er - i vestafrika især ørkenens udbredelse.
Et tankevækkende spørgsmål kunne i den sammenhæng lyde: "Mon vi danskere i nær fremtid indser at der er fælles fjender, som fx. pesticider i drikkevandet, og ikke kun de daglige vante fjendebilleder, som indvandrerne, de natlige voldsforbrydere i Århus og HA-rockerne ?"

LM-N

Gå til indholdsfortegnelsen

[logo]Danmarks Aktive Forbrugere

- en nystiftet grøn forbrugerorganisation der vil skabe mulighed for at Danmarks politiske forbrugere kan organisere sig.

En af de grundlæggende teser, der ligger bag dannelsen af Danmarks Aktive Forbrugere (DAF), er tanken om at den organiserede forbruger gennem konkret forbrugsvalg kan øve politisk indflydelse på vareproduktionen. For langt de fleste varer, er ganske små ændringer i markedsandele et spørgsmål om liv eller død. Derfor skal der i virkeligheden ikke mange organiserede forbrugere til førend virksomheden tvinges til at ændre adfærd - i fx. en mere miljøvenlig retning.

Konkret vil DAF arbejde for : Fødevarer af høj kvalitet - produceret økologisk forsvarligt, mange nære indkøbssteder - så alle mennesker har nem mulighed for at handle ind, 'Fra-vugge-til-grav-mærkning' af alle varer, usminkede fødevarer uden miljøfremmede stoffer, en 25 % afgift på reklamer fra produktionsvirksomheder og mere neutral forbrugeroplysning.

Daglig Handling - gi'r forvandling
"Daglig Handling", er det nye medlemsblad for DAF. I medlemsblad nr. 1, nov. 1996, præsenterer DAF deres første kampagne, der er rettet mod pesticid-rester i mandariner og appelsiner.
Ved henvendelse til DAF kan man få mere at vide om kampagnens organisering. Kampagnen løber i julemåneden.
Udover en gennemgang af den politiske platform og strategi for DAF, indeholder bladet fx. også følgende lille artikel om mælk :

Mælk. Der er godt nyt om salget af mælk. Siden juni måned i år er salget steget med 120 %, hvilket betyder, at pesticid-mælkens markedsandel er nede på 87 %. Der afsættes nu 1. mio. liter mælk ugentligt til de danske forbrugere. Det er primært byboerne, der køber mælken.


Foreningen vil i de kommende måneder søge at oprette en række lokale forbrugernetværk. Interesserede opfordres til at starte en 'lokal-afdeling' af Danmarks Aktive Forbrugere.
Det koster 100,- kr. om året at være medlem af den nye forening, som kan indbetales på giro 1656-1363.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til DAF:

Danmarks Aktive Forbrugere
Sundbyvestervej 991, 2300 København S
Tlf. 30 40 05 52 el. 32 84 32 10 # 124 el. 128
E-mail: daf@get2net.dk
DAF er også på GaiaNet - et grønt elektronisk netværk.

Gå til indholdsfortegnelsen

Landsbyen - udvikling eller afvikling ?

Af lærer / undervisningskonsulent, Halfdan Muurholm, Udgården ved Lading.

Blomstrende landsbyfællesskaber parret med en markant undervisningsmæssig satsning. Politisk nytænkning koblet sammen med en folkelig modkultur. Alt sammen nødvendige ingredienser i Danmarks historiske mulighed for at blive et foregangsland i tråd med Agenda 21 intentionen.

Grønne regnskaber, miljømæssigt råderum, grøn teknologi, grønne forbrugere og Agenda 21 - noget tyder på, at den overordnede dagsorden for det næste århundrede er ved at falde på plads. Både for den enkelte og forhåbentligt i stigende grad på den politiske arena. Vores bekvemme energikrævende levevis må nødvendigvis erstattes af noget mere holdbart og fremtidssikret. Med andre ord tvinges vi som mennesker af omstændighederne til i højere grad at blive en del af naturgrundlaget.

Veje ind i det 21. århundrede
Omstillingsprocesser er pinefulde. Hvor henter vi inspiration til at blive et foregangsland inden for energi, affaldssortering, vandbesparelse og reduktion af drivhusgasser og forbruget generelt? Den tredje verden sukker efter forbilleder i Nord. Tiden er knap, og der skal handles.

Det naturlige sted at rette blikket hen er landsbyerne. Det er på landet de store forandringer i de seneste århundreder er begyndt. Først var der de gennemgribende landbo- og jordreformer for et par hundrede år siden. Hundrede år senere så nogle stærke folkelige bevægelser dagens lys med dannelsen af andelsbevægelsen og fremkomsten af de første danske folkehøjskoler.

Idag er det vindmøllelaug, økologiske gårdbutikker og mejerier, data- og forbrugernetværk, håndværkere (fx tækkemænd og masseovnebyggere), decentral kraftvarme, hjemmearbejdspladser og en lille snes såkaldte økosamfund, der viser danske veje ind i det 21. århundrede.

Sund fornuft
Mange landsbyer er uddøde eller døende. Skolen og brugsforeningen lukkede og pendlere og enkelte gårdejere er de eneste tilbageblevne. Foreningerne og forsamlingshusene er med til at holde liv i andre landsbyer, men skole/børneinstitution og indkøbsmulighed er altafgørende for landsbyens udvikling.
Imens kæmper pionerer en sej kamp imod en forældet zonelovgivning, skeptiske kreditforeninger og benhård markedsmekanisme for at tilføre landsbyerne nye kræfter. Landsbyerne er i sagens natur væsentlig lettere at gøre bæredygtige end store byer.
Kredsløbene kan i landsbyerne gøres mere overskuelige, ligesom konsekvenserne af giftsprøjtning, storcentre og anden galskab er til at få øje på.

Beboere i de såkaldte økosamfund oplever en positiv selvforstærkende effekt i forhold til at ændre livsstil. Det er den almindelige sunde fornuft og debat i fællesskabet, der gradvist bevirker, at omstillingen til en mere miljørigtig levevis ganske enkelt er lettere for beboerne end for parcelhusbeboeren i villakvarteret.
I 'øko-samfundet' bliver der sandsynligvis opsamlet regnvand, sorteret affald, købt og produceret økologiske varer til fælleshuset, vasket med de mindst ringe rengøringsmidler, investeret i vindmølleanparter og lavenergiløsninger, tænkt i miljørigtige materialer osv.
Der skal væsentligt mere kraft og planlægning for den enkelte familie til at ændre livsstilen radikalt. Økologi trives generelt bedst i fællesskaber, selvom Agner Thulesen (foredrag / rundvisning m.v. - Tlf. 75 75 68 67) med sit gennemstrømshus , og Steen Møller ( foredrag / rundvisning - Tlf.: 97 19 88 81), i Danmarks vel nok mest gennemførte lav-teknologiske og gennemførte miljørigtige hus, har vist vejen for enkeltfamilier.
Grønne familier (Tlf.: 33 15 33 45) samarbejder i øvrigt i netværk over hele landet.

Kirken og Socialdemokratiet
Danmark er om ikke Guds eget så dog Grundtvigs eget land og uden en markant folkeoplysnings og undervisningspolitisk satsning kommer ændringerne til at tage for lang tid. Og alt tyder på, at en befolkningsændring i retning af en grøn livsstil er pinedød nødvendig.
Ny teknologi er ikke alene energibesparende, men skaber samtidig en række nye behov.
Her kommer kirken ind i billedet. I folkekirken har mange præster læst skriften på væggen. Ved at tilføre miljødebatten den spirituelle dimension, som de nyreligiøse bevægelser i øjeblikket har patent på i befolkningen, men som samtidig frastøder mange jordbundne ildsjæle, kunne kirken igen få betydning i lokalsamfundet.
Hvorfor skulle menighedsrådene ikke kunne sætte Lokal Agenda 21 på dagsordenen og hvornår begynder præsterne at stille etiske spørgsmål i forhold til vores hæmningsløse overforbrug?

I folkeskolen er det oplagt at indføre vedvarende energikilder, samtidig med at der undervises i permakultur i teori og praksis og opstilles grønne regnskaber for elever og lærere. Måske ville det være sundt at afløse ø-time diskussionen og læseindlæringsproblematikken med en indholdsmæssig virkelig fremadrettet undervisning.

Politisk står Socialdemokratiet ved et vadested. Skal partiet forny sig og satse på Svend Aukens visionære energipolitiske tanker kombineret med borgmester Finn Aabergs og Albertslund Kommunes byøkologiske praksis. Aaberg ønsker økologien som hovedtema for næste års kongres.

Han ønskes held og lykke.

Gå til indholdsfortegnelsen

Fremtiden er begyndt

Halfdan Muurholm (tlf.: 86 94 96 22), der selv bor i et økosamfund, Udgården ved Lading, er lærer, samt undervisningskonsulent og arbejder bl.a. med undervisningsmaterialer på MS's ungdomsmagasin Zapp jorden rundt.

I 1996 har Halfdan Muurholm sammen med filmproducenten Lars Brydesen lavet filmen "Fremtiden er begyndt", der er en film om Agenda 21 initiativer i befolkningen.

Filmen handler om økofællesskaberne, byøkologi i Albertslund, Agner Thulesens gennemstrømshus, Steen Møllers KISS-principper (Keep It Simple, Stupid!) og drivhuseffekten. Store dele af filmen er optaget i efteråret 1996 og den forventes færdig til foråret/ forsommeren 1997.

Filmen, der forventes at vare en time, er støttet af Statens Filmcentral, Den Grønne Fond og Danmarks Radio.

Gå til indholdsfortegnelsen

Den økologiske kontrol - er den god nok ?

Et åbent seminar lør. d. 1. feb. '97 på Askov Højskole, arrangeret af LØJ.

Diskussionen kommer til at dreje sig om hvordan kontrollen af det økologiske jordbrug bør se ud i fremtiden, hvis tilliden til Ø-mærket skal bevares.

Yderligere information og tilmelding rettes til Landsforeningen Økologisk Jordbrug, på tlf.: 86 12 63 10

Gå til indholdsfortegnelsen

"Grøn beregning"

- en ny bog med facts og debat om forskellige redskaber og metoder til at synliggøre miljøkonsekvenserne af vores livsstil, fra et seminar d. 29. aug. '96 på Rødkilde Højskole om grønne regnskaber, økologisk og miljømæssige råderum etc.

Bogen, Grøn Beregning, udkommer midt i december. Pris: 70,- kr. + porto.

Bestilling: Rødkilde Højskole / Projekt "Grønt regnskab, m.m.", tlf. / fax: 55 81 01 60

Gå til indholdsfortegnelsen

Æterbåren miljø-information på Danmark Radio - P1

"Miljørapporten"

- mandag til fredag 5 minutter fra kl. 16.55
(Efter nytår sendes om morgenen fra kl. 8.30)

"Miljømagasinet"

- hver søndag, en halv time fra kl. 16.30

Tips og idéer kan gives til redaktionen ved :

Erik Sander og Hans Pedersen,
DR - Kanal 94, Box 1072, 7120 Vejle Ø,

Tlf.: 76 41 78 00 - Fax: 76 41 78 10

Gå til indholdsfortegnelsen

[LØS logo]Danske Økosamfundsinitiativer

Landsforeningen for Økosamfund (LØS) respræsenterer 27 fællesskaber, etableret fra 1970 til i dag, og alle med økologiske og levemæssige erfaringer, i gensidig inspiration med det omkringliggende samfund, lokalt og globalt.
I en ny bog, med titlen "Økosamfundsinitiativer i Danmark", giver LØS en beskrivelse af de enkelte fællesskaber i billeder og tekst, således at beskueren får en indsigt i hvad det vil sige at leve i fællesskaber, der søger at leve ud fra følgende vision (som er hentet fra LØS's formålsparagraf) :

"At fremme en livsform, der muliggør etablering af hele kredsløb i mennesker og natur og drager omsorg for og respekterer alle levende væsener og naturgivne ressourcer".

Bogen vil udover beskrivelserne af fællesskaberne, også indeholde tekster om de barrierer og løsninger, der er gjort erfaringer med i LØS-regi.
Bogen, der er på ca. 100 sider, er på gaden midt i januar, og kan allerede nu bestilles hos LØS.
Bogen har modtaget støtte fra Den Grønne Fond og Friluftsrådet, og vil blive solgt for 30, - kr. + porto igennem LØS's sekretariat.

Landsforeningen for Økosamfund er stiftet i 1992 af økologiske-, åndelige- og sociale fællesskaber, bosætninger, organisationer og økovirksomheder.
Det økologiske udgangspunkt er at bevare naturens mangfoldighed ved at skabe ressource- og kredsløbsbevidsthed.
Det åndelige udgangspunkt er væren i den guddommelige natur og at arbejde for at skabe liv i kærlighed, respekt og forståelse for alle.
Det sociale udgangspunkt prioriterer omsorg for alle og giver alle mulghed for lokal selvorganisering og fællesskab.

Man arbejder for at virkeliggøre visionen om at skabe økologisk og socialt bæredygtige levesteder, såvel på landet som i byområderne.

I Landsforeningen samles fællesskabernes erfaringer, som gerne bliver udbudt til inspiration ved rundvisning, undervisning og foredragsvirksomhed.
Det er også muligt, som enkelt person, at melde sig ind i LØS, der bl.a. udgiver bladet LØS-NET fire gange årligt og som også har sin egen hjemmeside på internettet, med følgende adresse :

http://www.gaia.org/los/

Nærmere information om LØS, der også findes på GaiaNet, fås på sekretariatet :

Landsforeningen for ØkoSamfund
Egebjergvej 46
8751 Gedved

Tlf.: 75 66 41 11 - Fax: 75 66 41 21

E-mail: los@pip.dknet.dk

Gå til indholdsfortegnelsen

[GEN-logo]Global Eco-Village Network - GEN

LØS er også en del af et internationalt øko-samfunds netværk, The Global Eco-village Network (GEN), der blev stiftet i 1994.
GEN International Secretariat ligger i Danmark, men derudover er der tre GEN regioner med sekretariat der dækker hele kloden.
Et i Australien (Crystal Waters), USA (The Farm) og Tyskland (Lebensgarten).

GEN har udgivet en lille mappe med informa-tionsmateriale, bla. med hæftet "The Earth is Our Habitat - Proposal for Support Programme for Eco-Habitats as Living Examples of Agenda 21 Planning". Et hæfte med forslag til oprettelse af 50 - 70 øko-samfunds-projekter verden over.

Øko-samfunds-netværket er også på internettet.
Således er en global Eco-Village Information Service blevet etableret på det verdensomspændende world wide web.
Det vokser hurtigt og har allerede nu 800 sider om øko-landsby relevant materiale fra 18 samfund.

GEN's adressen på www er:

http://www.gaia.org/

Nærmere informationer om GEN fås via:

GEN International Secretariat
Contact person: Hamish Stewart
Skyumvej 101, 7752 Snedsted, DK
Tlf.: 97 93 66 55 - Fax: 97 93 66 77
E-mail: gen@gaia.org

Gå til indholdsfortegnelsen

Når offentlige køkkener vil handle grønt

I slutningen af oktober, offentliggjordes resultatet af Projekt Økologiske Fødevarer i Fredericia Kommune - et projekt der har kørt i to år. Evalueringen deraf, er blevet til en håndbog, som har fået titlen, "Når offentlige køkkener vil handle grønt". En håndbog, der formidler erfaringer med omlægning i offentlige køkkener til økologiske produkter. Bogen og evauleringen er ud-arbejdet af miljøjournalisten Kjeld Hansen fra BæreDygtighed ApS.

"Den, der vover noget, mister fodfæstet for en stund.
Den, der intet vover, mister eksistensen"

Søren Kierkegaard

Med dette citat indledes håndbogen, der både er en usædvanlig og måske værdifuld bog, fordi den giver et retvisende billede af forholdene. Det er dermed antydet at projektets resultater ikke kun var opmuntrende.
Således nåede Fredericia Kommune aldrig til sine mål, med at 50 % af institutionernes fødevarer skulle handles økologisk. Men projektet er, af den grund, på ingen måde uden værdi, for nogle forhindringer bliver her ærligt belyst.

En konklusion blandt andre i bogen er, at det ikke er nok at invitere til at omlægge til økologisk drift - resultatet blev i Fredericia langt fra de planlagte 50 procents omlægning

- hvorimod resultaterne fra et lignende projekt i Albertslund Kommune viste op til 90 procents omlægning, men hvor der samtidig var en politisk beslutning bag.
I en pressemeddelelse fra Alberteslund Kommune d. 21/10/96 hedder det da også: "Der er til-syneladende intet økonomisk til hinder for, at det offentlige i langt højere grad end hidtil vælger økologisk bespisning".
Håndbogen kan også læses som en opfordring til politikerne om at være sit folkevalgte hverv ansvarligt. Og ved en rundspørge til økonomaerne i Fredericia Kommune lyder svaret da også enstemmigt, at havde det været et påbud, så havde de gjort det.

Men en primær grund til at de ikke har gjort det af sig selv, skal bl.a. findes i at der mangler hænder i køkkenet. Mange års arbejdstidsnedsættelser har resulteret i at nu skal samme arbejde nåes på kortere tid.
Resultatet er at catering-firmaerne har haft kronede dage, og at arbejdspladser indirekte er flyttet fra kommunen til andre hvor catering-firmaerne ligger. Hvor så kartoflerne og gulerødderne skæres i stykker for så at fragtes til køkkener over hele landet.

Bogen er udgivet af Miljøstyrelsen, under Miljø- og Energiministeriet og kan købes til en pris af 120,- kr. i :

Miljøbutikken
Læderstræde 1
1201 Kbh. K
Tlf.: 33 37 92 92 - Fax: 33 92 76 90

eller hos

BæreDygtighed Aps,
v. Kjeld Hansen
Tlf.: 56 52 22 70 - Fax: 56 52 22 89

Gå til indholdsfortegnelsen

Økologi og fællesskaber

D. 24. - 26. januar 1997 - seminar og årsmøde
i Netværket - på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde

Program :

Fredag d. 24. januar

16.00:

Ankomst, indkvartering og åben café.

18.00:

Aftensmad og velkomst.

19.30:

Ebbe Kløvedal Reich, forfatter:
"Globalt velfærd set i landsbyens og u-landsbondens perspektiv
- om hvad vi kan lære af Naam-bondebevægelsen i Burkina Faso".


Lørdag d. 25. januar

8.00:

Morgenmad.

9.00:

Johannes Nørgaard Frandsen, Center for kulturstudier, Odense Universitet:
"På vej mod nye fællesskaber ?
- om de sidste 40 års udvikling i Danmark".

10.30 - 10.45:

Pause - forfriskning.

10.45:

Torben Laursen Stjernholm, landmand, samt formand Økologisk Landscenter og for Landsforeningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter: "Andelsbevægelsen er ikke længere en bevægelse".

12.30:

Frokost.

13.30:

Tre oplæg og fælles diskussion:
Claus Heinberg, Det Økologiske Råd:
"Små teknologier, demokrati og økologisk bæredygtighed - den konkrete vision".
Anna Vitting, jurist:
"Juraen som barriere for økologi".
Bertel Torne, Frejas Have, Holbæk:
"Arbejdspladsen som socialt sikkerhedsnet".

15.30 - 15.45:

Pause - åben café.

15.45 - 17.30:

Generalforsamling i Netværket. Dagsorden iflg. vedtægterne, herunder beretning om Netværkets forgangne år, bl.a. orientering om planerne for Skov- og Naturcentret i Kerteminde. Forslag der ønskes drøftet på generalforsamlingen sendes senest 14 dage før mødet til bestyrelsen.

18.30:

Festmiddag og senere glad dansemusik med Trio Frivoel, der spiller op til midtjydsk lambada, gammel dansk kædedans og sydafrikansk gummistøvledans.


Søndag d. 26. januar

8.00:

Morgenmad.

9.00:

Morgenens skønhed". Morgensamling ved Uffe Raahede, Baunehøj Efterskole.

9.30:

To oplæg og fælles diskussion med udgangspunkt i kommunitarisme (fælles-skabstænkning):
Jean Fischer, kultursociolog:
"Forpligtende fællesskaber".
Lars Fahrendorff, filosof:
"Miljø, arbejde og fællesskab - en oplagt alliance mod ren markedsøkonomi".

11.30:

Afsluttende åben talerstol.

12.30:

Frokost og afrunding.

14.00:

Farvel og afrejse. Kom godt hjem !
- Uffe Raahede vil hele weekenden spille til fællessange før fordragene.
- Der vil under seminaret være en fast stand / udstilling fra Landsforeningen af Økosamfund - LØS og for GEN.
- Desuden bliver der et rum med materialer fra projekter, foreninger og organisationer
- husk selv at medbringe fra dit projekt !

Gå til indholdsfortegnelsen

Tilmelding og praktiske oplysninger :

Gå til indholdsfortegnelsen

Ny forening under stiftelse:

Landsforeningen for Økologisk Byggeri.

Stiftende møde til foråret - Interesserede kan kontakte OIKOS-gruppen på tlf.: 75 75 30 00


Gå til indholdsfortegnelsen

Slut på Øko-net nr. 16