MEDLEMMERNE PÅ 100 MAILINGLISTER

Eftertragtet medlemsliste
Danske Miljøjournalisters medlemsliste er eftertragtet. Op mod 100 institutioner, styrelser, organisationer, virksomheder og andre instanser har os på mailinglisten. Det betyder, at medlemmerne dagligt modtager store mængder af pressemeddelelser, rapporter, nyhedsbreve, invitationer til arrangementer og andet fagrelevant materiale.

Hidtil har vi udsendt en opdateret medlemslisten på diskette én gang årligt til disse instanser. Det har betydet, at nye medlemmer har måttet vente på den udsendelse for at komme på mailinglisten hos alle disse instanser. Men mange af de nævnte instanser har hyppigt bestilt en opdateret medlemslist hos formanden, som løbende opdaterer listen.

Medlemslisten findes nu på hjemmesiden
Samtidig med oprettelse af foreningens nye hjemmeside hos Øko-Net bliver medlemslisten lagt ind på hjemmesiden. Dog med en vis adgangsbegrænsning: Alle de instanser, der har hos på mailinglisten vil få adgangskode til medlemslisten. Det samme vil de fleste andre, der henvender sig til foreningen for at få den. Denne begrænsning af adgangen til medlemslisten skyldes, at foreningen gerne vil beskytte medlemmerne mod, at medlemslisten kommer til at indgå i databaser hos reklamebureauer og alle mulige firmaer, der udsender direct mail. Bestyrelsen vil sammen med generalforsamlingen løbende vurdere, om denne begrænsning er hensigtsmæssig eller om vi skal åbne adgangen helt.

Anmodning om adgangskode til medlemslisten rettes til formand eller sekretær.