|
DERFOR HAR VI
JERNSPURVEN SOM LOGO
Danske Miljøjournalisters logo er et jernspurvepar i en karakteristisk situation
i yngletiden, tegnet af professor i biologisk mangfoldighed Jon Fjeldså, Zoologisk
Museum.
Foreningens symbol blev valgt på det kursus, hvor vi stiftede Danske Miljøjournalister,
den 2. maj 1991 på Magleås Kursuscenter. Som en del af kurset var vi denne morgen
på fugletur i Rude Skov ledet af ornitologen Hans Meltofte fra Dansk Ornitologisk
Forening. Hans Meltofte fortalte så levende og medrivende om jernspurve hanners
og hunners adfærd (læs: promiskuitet!) i yngletiden, at vi blev grebet af forundring
(- og måske også be-undring?). Derfor var jernspurvene oplagte kandidater til
logo, da vi om aftenen stiftede foreningen.
Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om jernspurvens kønsliv, kan du finde
tegningen og læse mere i Fuglenes Danmark, bind 2, side 173. Bogen er redigeret
af Hans Meltofte og Jon Fjeldså.
|