|
SÅDAN BEGYNDTE
DANSKE MILJØJOURNALISTER
Grundlagt på DJE-kursus 1991
Ideen til foreningen opstod på et DJE-kursus i miljøjournalistik, som blev holdt
i tre omgange i 1990 og 1991. På kurset følte vi, der deltog, at vi havde stort
glæde af at diskutere og udveksle viden og erfaringer, og at vi havde et stort
behov for fortsat at mødes og at etablere et netværk. Derfor holdt vi stiftende
generalforsamlingen for Danske Miljøjournalister ved afslutningen af det sidste
kursus, den 2. maj 1991 på Magleås Kursuscenter i Høsterkøb ved Birkerød. Vi var
på det tidspunkt 15 medlemmer. Siden er foreningen vokset støt til knapt 100 medlemmer.
Mange medlemmer blot interesserede
Mindre end halvdelen af medlemmerne har natur og miljøstof som fuldtids arbejdsområde,
men resten er interesserede i stoffet og vil gerne holdes orienteret om, hvad
der sker på miljøområdet.
Også adgang for ikke-DJ-medlemmer
Da foreningen blev startet kunne kun medlemmer af Dansk Journalistforbund ifølge
vedtægterne blive medlem af Danske Miljøjournalister. Siden har generalforsamlingen
besluttet, at bestyrelsen kan give dispensation til at også ikke-DJ-medlemmer
kan blive medlem, hvis de arbejder med stofområdet og/eller formidling af stoffet.
Langt hovedparten af medlemsskaren er dog journalister med DJ-medlemsskab.
Ikke-DJ-medlemmer, der ønsker at blive medlem af Danske Miljøjournalister, kan
rette henvendelse til formand eller sekretær og anmode om optagelse i foreningen.
|