DANSKE
MILJØJOURNALISTER
Bestyrelsen
DANSKE MILJØJOURNALISTER
Referat af generalforsamling den 30. maj 2001 i Det Gule Palæ, Politiken,
København
Tilstede:
Dorthe Rasmussen, Lone Jakobsen, Jesper Ravn, Svend Thanning, Lars Myrthu,
Ebbe Hindahl, Lotte Barfod, Niels Stidsen, Pauli Andersen, Anne Bech-Danielsen,
Ulla Poulsen, Jonna Odgaard.
1) Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Ebbe Hindahl. Valgt.
2) Bestyrelsens beretning
Formanden fremlagde bestyrelsens beretning. Der henvises til beretningen
på foreningens hjemmeside. Formanden efterlyste bla. forsamlingens
reaktion på/kommentarer til Kjeld Hansens debatindlæg i Journalisten,
formandens e-mail om TV-programmet "Kampen om klimaet" og den
efterfølgende offentliggørelse af e-mailen i en artikel
i Weekendavisen, bestyrelsens planer om 2-dages studietur til EU/Bruxelles
til efteråret samt hvad medlemmerne vil bruge foreningen til og
hvilke type arrangementer, foreningen skal arrangere.
Svend Thanning, Jesper Ravn og Niels Stidsen mente ikke, man skulle tage
Kjeld Hansens kritik alvorlig. Hvis man som freelancer skulle efterleve
hans krav om total uafhængighed, vill det være umuligt at
leve som freelancer, mente de.
Flere deltagere erklærede sig enige i formandens kritik af TV-programmet
"Kampen om klimaet", men mente, at man måtte være
forberedt på, at selv meddelelser på interne e-mail lister
kunne blive brugt offentligt, og at det derfor nok var klogest kun at
bruge e-mail listen til meddelelser, der kunne tåle at blive offentliggjort.
Lotte Barfod, Svend Thanning, Niels Stidsen og Anne Bech-Danielsen mente,
at der fortsat er brug for foreningen og for et netværk. Lotte Barfod
mente, at det lave fremmøde ved nogle arrangementer nok var udtryk
for, at medlemmerne har vidt forskellige interesser, fordi nogle er nyhedsjournalister,
andre er informationsmedarbejdere. Niels Stidsen understregede, at et
netværk som foreningen især er vigtig for de medlemmer, der
som freelancere sidder alene og for nye journalister indenfor stofområdet.
Anne Bech-Danielsen fortalte, at hun som ny på stofområdet
skole/børn oplevede, hvor nødvendig en forening af den karakter
er for nye på et stofområde. Hun har bla. oplevet en meget
stor forskel i den service, hun nu får i Undervisningsministeriet
og tilhørende styrelser sammenlignet med den service, journalister
får i Miljøministeriet med styrelser og mente, at sidstnævnte
skyldes, at vi som gruppe står stærkere, når vi stiller
krav om forskellige typer service, åbenhed mv., sammenlignet med,
hvis man henvender sig som enkelt-journalist.
Niels Stidsen, Ebbe Hindahl, Ulla Poulsen, Svend Thanning og Dorthe Rasmussen
erklærede sig meget interesserede i at deltage i en studietur til
Bruxelles.
Herefter blev beretningen godkendt.
3. Kassereren aflægger regnskab
Kasserer Ulla Poulsen fremlagde det reviderede regnskab og gennemgik det.
Hun bemærkede, at betaling af web-masteren i Øko-Net og årsmødet
sluger langt hovedparten af indtægterne, som alene er baseret på
kontingenter. Kun 67 medlemmer har betalt kontingent, hvorfor de resterende
vil blive slettet af medlemslisten. Herefter blev regnskabet godkendt.
4. Kontingent for det kommende år
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 400. Vedtaget.
5. Indkomne forslag
Der er ikke indkommet forslag.
6. Valg
Valg til bestyrelsen: På valg er Ulla Poulsen, Anne Bech-Danielsen
og Jonna Odgaard.
Ulla Poulsen og Anne Bech-Danielsen ønskede ikke at genopstille.
Jonna Odgaard genopstiller kun for 1 år.
Bestyrelsen foresog Svend Thanning som nyt bestyrelsesmedlem. Forsamlingen
foreslog Dorthe Rasmussen. Herefter blev Svend Thanning, Dorthe Rasmussen
og Jonna Odgaard valgt.
Valg af suppleant: Jesper Ravn genopstiller nødigt som suppleant.
Ebbe Hindahl erklærer sig villig til at opstille som suppleant.
Valgt.
Valg af revisorer: Ulla Poulsen oplyste, at Torben Worsøe og Hans
Pedersen er villige til genvalg. Valgt.
Valg af revisorsuppleant: Poul Henrik Harritz genvalgt.
7. Evt.
Formanden takkede Anne Bech-Danielsen og Ulla Poulsen for mange års
godt samarbejde i bestyrelsen og overrakte dem hver en buket.
(Referat: Jonna Odgaard)
Konstituerende bestyrelsesmøde, onsdag den 30. maj 2001
Umiddelbart efter generalforsamlingen holdtes et kort bestyrelsesmøde.
DAGSORDEN
1. Konstituering: Bestyrelsen konstituerede sig som følger:
Formand: Jonna Odgaard
Næstformand: Niels Stidsen
Sekretær: Pauli Andersen
Kasserer: Dorthe Rasmussen
Bestyrelsesmedlem: Svend Thanning
2. Studietur til Bruxelles
Bestyrelsesmedlemmerne foreslog følgende emner til turens indhold:
Hovedoverskriften for studieturen skal være det danske EU-formandsskab
2. halvdel af 2002.
1. prioritet er mødet med Margot Wallström og medarbejderne
i DG Env. Emnerne kunne være de indsatsområder, der er prioriteret
i 6. miljøhandlingsprogram.
Top-prioritet har også mødet med EU-Parlamentets miljøudvalg,
evt. formanden, men i hvert fald det danske medlem af udvalget, Torben
Lund.
Hvis vi skal udpege et emne, der ikke er miljøpolitik, kunne vi
forslå: Landbrugspolitikken, dels i relation til integration af
miljøhensyn, dels i relation til udvidelsen.
Derudover var der forslag om at også at møde danske journalister,
der arbejder som korrespondenter i Bruxelles og evt. European Environment
Bureau.
Svend vil spørge DN's EU-medarbejder Michael Minter, om han har
forslag til emner og navne, der vil være relevante for os og melde
tilbage til formanden.
Niels vil finde ud af, om der er relevante kontakter i landbrugs-direktoratet
og melde tilbage.
3. IFEJ kongressen i Tyskland, oktober 2001
Enighed om at tilmelde én deltager.
02.06.01/jo
Referat af generalforsamling den 30. maj 2000 i Kerteminde Vandrehjem.
Tilstede:
Svend Thanning, Jesper Ravn, Lars Myrthu, Pauli Andersen, Ulla
Poulsen, Hans Pedersen, Sigga Madslund, Ida Sloth Bonnevie,
Elsebeth Hansen, Per Henrik Hansen, Anne Bech-Danielsen, Niels
Stidsen, Jonna Odgaard.
1) Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Ida Sloth Bonnevie. Valgt.
2) Bestyrelsens beretning
Formand Jonna Odgaard fremlagde bestyrelsens beretning. Der henvises til
beretningen på foreningens hjemmeside. Formanden efterlyste bla. reaktioner
fra medlemmerne på, om bestyrelsen fortsat skulle arrangere medlemsmøder
om journalistik og miljøjournalistik, eftersom der til mødet i november
99 om public journalism kun kom 4-5 deltagere, hvor kun to ikke var fra
bestyrelsen.
Sigga Madslund opfordrede bestyrelsen til fortsat at arrangere denne type
møder.
Formanden fremlagde også bestyrelsens ide med at arrangere en konference
samt en reception i anledning af foreningens 10 års jubilæum i maj 2000.
Hans Pedersen fandt, det var en god ide.
Herefter blev beretningen godkendt.
3) Kassereren aflægger regnskab
Kasserer Ulla Poulsen fremlagde regnskabet (se bilag til referatet). Kassereren
oplyste, at foreningen pga. udgift til oprettelse af foreningens nye hjemmeside
har tæret på formuen, men dette beløb er en engangsudgift.
Foreningen har nu - som foreslået på generalforsamlingen for flere år siden
- overført kr. 8.000 til MERKUR andelskassen. Regnskabet blev enstemmigt
godkendt.
4) Kontingent for det kommende år
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 400,00.
5) Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.
6) Valg
På valg var Anne Bech-Danielsen og Niels Stidsen. Da Steen Voigt forlod
bestyrelsen før hans valgperiode var udløbet, skulle der vælges et bestyrelsesmedlem
for 1 år og et bestyrelsesmedlem for 2 år. Anne Bech-Danielsen var villig
til genvalg for 1 år. Niels Stidsen villig til genvalg fo 2 år. Der var
ingen andre kandidater. Begge blev genvalgt.
Som suppleant genvalgtes Jesper Ravn.
Som revisorer genvalgtes Hans Pedersen og Torben Worsøe.
Som revisorsuppleant genvalgtes Poul Henrik Harritz
7) Evt.
Ingen bemærkninger.
(Referat: Jonna Odgaard).
|