|
NYHEDSBREV, MAJ 2000 Kære medlemmer,
Det spørgsmål er temaet for både et mini-seminar og en ekskursion til den unikke, fredede ø Æbelø nord for Fyn under Danske Miljøjournalisters årsmøde og generalforsamling, der som tidligere annonceret via e-mail listen finder sted:
Temaet er valgt som optakt til Miljø- og Energiministeriets konference den 13. juni med titlen: "Er lovgivningen om offentlighedens adgang til naturen i pagt med tiden?" og som opfølgning på Naturrådets første vismandsrapport, der offentliggøres den 25. maj. Vismandsrapporten beskæftiger sig bla. med spørgsmålet om befolkningens adgang til naturen og naturen som kilde til "mening og identitet". Miljøministeren og Friluftsrådet ønsker at øge offentlighedens adgang til naturen, mens Dansk Ornitologisk Forening ønsker at beskytte nogle naturområder mod offentlig adgang. Fredningen af Æbelø gav anledningen til en voldsom debat mellem "benyttere" og "beskyttere". Det samme har Danmarks-historiens største fredningssag Lille Vildmose-fredningen gjort, - også internt i Danmarks Naturfredningsforening. Skal offentligheden havde adgang overalt i naturen? Eller skal der i Danmark være "fredhellige pletter", hvor naturen har førsteret? Det vil årsmødet belyse med afsæt i Æbelø-sagen. PROGRAM Tirsdag den 30. maj Kl. 13.00 Afgang med bestilt bus fra Nyborg Station til Kerteminde. Busafgangen passer med tog, der afgår fra København H kl. 11,30 med ankomst til Nyborg kl. 12,47. Kig efter en blå-hvid bus med teksten Viums Busser. Kl. ca. 14 Ankomst Kerteminde Vandrehjem, Skovvej 46, 5300 Kerteminde Tlf. 65 32 39 29. Indkvartering i dobbeltværelser. (Værelserne er udstyret med linned og håndklæder). Kl. 14,30 Kerteminde Vandrehjems kursuslokaler: (hvor der serveres sandwich, øl/vand, kaffe/te) Mini-seminar med temaet: "Skal mennesker altid have førsteret til naturen?" !4,30-15,30 Oplæg om Æbelø-sagen og organisationens generelle holdninger til spørgsmålet fra: Aage V. Jensen Fonde (ejer af Æbelø): Biolog Poul Hald Mortensen Danmarks Naturfredningsforening: Formand for lokalkomiteen i Bogense Helge Larsen Friluftsrådet: Vicedirektør Niels Bo Sørensen Dansk Ornitologisk Forening: Formand for DOF-Fyn Flemming Byskov Skov- og Naturstyrelsen: Konsulent Hans Henrik Scheibel Naturrådet: Biolog Hanne Stensen Christensen 15,30-16,30 Spørgsmål og debat. Kl. 18,30 Festmiddag (OBS: Drikkevarer før, under og efter middagen for egen regning!) Kl. ca. 21 Generalforsamling. Dagsorden i henhold til vedtægterne (findes på hjemmesiden). Onsdag den 31. maj Kl. 8,00-9,00 Morgenmad Hver deltager smører sin egen frokost-madpakke ved speciel "madpakke-buffet". Kl. 9,00 Busafgang til Bogense/kysten ud for Æbelø Kl. ca. 10,00 Traktortransport til Æbelø. (Medbring kikkert, vand- og vindtæt tøj, gummistøvler samt rygsæk til din madpakke og drikkevarer). Ekskursionen ledes af Poul Hald Mortensen. Flemming Byskov, DOF-Fyn er også med på turen. Poul Henrik Harritz skriver i "Danmarks Småøer" om Æbelø bla.: Æbelø er indbegrebet af et dansk kystlandskab. Den enestående naturskov, de smukke drag, strandenge og flotte kyststrækninger gør stedet til noget helt særligt. Øen har en enestående biologisk mangfoldighed med bla. 510 forskellige plantearter, herunder fem orkidéarter. Her er også et rigt fugleliv med hul-rugende fugle og en bestand af dådyr. For få år siden var øens natur truet, men i 1995 blev øen og de omliggende, fuglerige holme købt af Aage V. Jensens Fonde, der erhvervede øen for at beskytte naturen for eftertiden og som siden her har skabt én af Danmarks store fredninger. Kl. ca. 14,30 Bustransport fra Bogense/kysten retur til Nyborg St. TILMELDING TIL ÅRSMØDE/GENERALFORSAMLING 30.-31. MAJ 2000 (Foreningen afholder alle udgifter til deltagelse pånær dine drikkevarer før, under og efter middagen på Kerteminde Vandrehjem). ANGIV NØJE, HVAD DU ØNSKER AT DELTAGE I: 1) Bustransport fra Nyborg til Kerteminde den 30. maj 2) Mini-seminar, middag og generalforsamling 30. maj 3) Overnatning på Kerteminde Vandrehjem den 30.-31. maj 4) Ekskursion til Æbelø den 31. maj Tilmelding inden den 18. maj til formand eller sekretær: Formand Jonna Odgaard Tlf. 48 30 31 28/Fax. 48 30 31 55 E-mail: jonna.odgaard@gilleleje.mail.telia.com Sekretær Pauli Andersen, Berlingske: Tlf. 33 75 75 75/Fax. 33 75 20 20 E-mail: pauli@berlingske.dk |