DANSKE MILJØJOURNALISTER
Generalforsamling, 30. maj 2001, Politiken, København

BESTYRELSENS BERETNING

MEDLEMSLISTEN
Foreningen har nu 100 medlemmer. Der kommer løbende nye til, men der er også løbende gamle medlemmer, der melder sig ud, så medlemstallet har ligget og kørt omkring 100 det seneste år.
Med etablering af hjemmesiden er administration af medlemslisten blevet meget, meget nemmere. Det er hurtigt og enkelt at opdatere listen. Og det er nemt at give de instanser, der gerne vil have adgang til medlemslisten, det username og password, de skal bruge for at få adgang. Det fungerer rigtig godt. Og jeg har også indtryk af, at vore 'brugere' er vældigt tilfredse med, at de løbende kan hente en opdateret medlemsliste.
Til gengæld koster det så naturligvis foreningen et beløb til vores web-master for løbende at vedligeholde og opdatere hjemmesiden. Og det kan naturligvis ses på kassebeholdningen. Personligt synes jeg, pengene er givet utrolig godt ud, - fordi det er mig, der gennem årene har haft arbejdet med administration af medlemslisten.

HJEMMESIDEN/E-MAIL LISTEN
Som I ved, indebærer hjemmesiden også, at alle medlemmer kan sende beskeder mv. ud til resten af medlemsskaren via vores interne e-mail liste. Det er nu mest bestyrelsen og de medlemmer, der er informationsmedarbejdere og lignende, der har benyttet sig af e-mail listen til at udsende informationer og invitationer til møder.

Mit eget forsøg på at brug e-mail listen til den interne debat, som den egentlig også var tænkt til, faldt mildest talt ikke så heldig ud, da jeg udsendte min spontane reaktion på TV-programmet "Kampen om klimaet" i februar. Jeg fik reaktioner fra nogle kolleger, som jeg efterlyste. Og det var naturligvis fint. Men selv om der udtrykkeligt står på e-mail listens regler, at det er en intern e-mail liste til brug for kommunikation og debat mellem medlemmerne indbyrdes, så var der altså et medlem, der sendte min mail videre til Leif Blædel på Weekendavisen (som altså ikke er medlem), og han offentliggjorde min e-mail, selv om jeg efterfølgende, da han ringede mig op, understregede, at det var en intern debatliste. Med den oplevelse har jeg i hvert fald ikke lyst til at bruge e-mail listen til spontane reaktioner og kommentarer, som jeg mener, den også skulle bruges til. Og det synes jeg er en skam, især for de af os, der sidder alene.

DM ANGREBET I JOURNALISTEN
Vi har også i efteråret oplevet, at Danske Miljøjournalister og jeg selv blev genstand for flere debatindlæg skrevet af én af vore kolleger, Kjeld Hansen, i Journalisten. Som I sikkert allesammen har læst i Journalisten, svarede jeg på både foreningens og senere på egne vegne.

FAGFESTIVAL 2000
Foreningens eneste arrangement i det forløbne foreningsår - udover generalforsamlingen i Kerteminde for præcist 1 år siden - var debatmødet "Væsentlighedskriteriet - hvor blev det af?" på DJ's FagFestival på Nyborg Strand i november. Der var vel en 20-25 tilhørere til arrangementet, men ikke så mange af DM's medlemmer, og desværre ingen af de redaktører, vi først og fremmest gerne ville have diskuteret med. Medieforskeren Stig Hjarvard og professor Ove K. Petersen kom med nogle glimrende oplæg til debat.


HENVENDELSE TIL DR
Pr. 1. januar nedlagde DR det daglige miljøprogram Miljørapporten på P 1. På foranledning af vores kollega Hans Pedersen, der i en årrække har været med til at producere Miljørapporten, sendte foreningen et protestbrev til generaldirektør Christian S. Nissen.
Vi fremhævede, at med den udfordring, det danske samfund står overfor: omstillingen til en bæredygtig livsstil, er det ikke nedprioritering, men opprioritering af miljøstoffet, der er brug for, - og at programmet netop havde været god til at fremhæve de miljørigtige løsninger på mange af de problemer, vi står overfor.
Generaldirektøren svarede at en række andre programmer ville dække miljøstoffet. Men det betyder altså, at det - bortset fra Radioavisen og Orientering - vil blive dækket af journalister, der ikke har nogen specialviden om stoffet.

DET INTERNATIONALE ARBEJDE
IFEJ's kongres holdes i år i Tyskland, og da har bestyrelsen tænkt sig at sende en repræsentant. Vi har jo ikke deltaget i IFEJ's kongresser siden 1995. Dels fordi de har været holdt i fjerne lande som Sri Lanka, Colombia og Ægypten og det derfor har været meget dyrt for foreningen at sende en deltager, dels fordi vi har fundet programmet for useriøst, - hvad vi hver gang skriftligt har meddelt IFEJ's bestyrelse. Af det foreløbige program ser det ud til, at IFEJ har lyttet til den kritik, der er kommet fra både DM og flere andre lande, blandt andre Norge, om, at kongressen var for præget af PR for værtslandet og gav for lidt tid til foreningssnak. I kan finde programmet og tilmeldingsblanket på IFEJ's hjemmeside. Tilmeldingsfrist er 30. juni.

STUDIETUR TIL EU/BRUXELLES, EFTERÅR 2001
Da jeg i oktober 2000 mødte miljøkommissær Margot Wallström og hendes talsmand Pia Ahrenkilde til kemi-konferencen i København, spurgte jeg, hvordan Danske Miljøjournalister kunne få arrangeret et studieophold i Bruxelles i lighed med et studieophold, DG Environment havde arrangeret for portugisiske miljøjournalister ifølge en artikel i direktoratets nyhedsbrev. De sage dengang, at vi blot skulle skrive et brev til Margot Wallström med vort ønske, så ville de tage sig af sagen. Det gjorde jeg. Men vi fik intet svar. I mellemtiden hørte jeg, at Energijournalisterne havde fået arrangeret en tur her i juni gennem EU-Kommissionenes informationskontor i København.
Jeg har derfor kontaktet EU-Kommissionens informationschef Lotte Ustrup og forelagt hende vort ønske, idet jeg gjorde opmærksom på, at det ville være særlig relevant som optakt til Danmarks formandsskab i efteråret 2002. Lotte Ustrup oplyste, at de meget gerne arrangerer en tur (2-dage) for os, men at de har visse krav, der skal opfyldes, før de sætter arrangementet i gang. For det første skal vi være mindst 15 deltagere. For det andet vil turen kræve, at deltagerne selv betaler transport til Bruxelles og evt. hotel (1 overnatning). EU-Kommissionen kan opnå rabatter for os, men vi må nok regne med, at deltagerbetalingen kan løbe op på 1500 kr. - måske 2000 kr.
Vi kan selv sammensætte et ønske-program, som de så vil søge at realisere. Det er dog et krav, at det også omfatter besøg i EU-Parlamentet, hvad der vil være helt naturligt, nemlig at møde de danske medlemmer af Parlamentets miljøudvalg, og desuden skal det have et indslag, som ikke er miljøpolitik, men generel EU-politik. Jeg vil derfor gerne høre, om I er interesseret i sådan en tur, også hvis I selv skal betale 1500-2000 kr., samt om I har foreslag til programmet. Hvis der er interesse for arrangementet på generalforsamlingen vil jeg maile ud til alle medlemmer for at høre, om der er interesse nok til at nå et deltagerantal på 15. Vi vil stile efter at gennemføre turen i efteråret 2001, subsidiært foråret 2002.

HVAD VIL I MED FORENINGEN?
I forbindelse med 10 års jubilæet har jeg kigget alle de gamle papirer igennem. Og det har slået mig, at i de første år, foreningen eksisterede, var næsten 'alle mand af hus', når vi eller nogle af vore "kilde-institutioner" havde et arrangement. Ud af en medlemsskare på 20-25 var der ofte 12-14 deltagere til arrangementerne, altså halvdelen af medlemmerne.
Ser man på, hvor mange procent af medlemsskaren på 100, der nu møder op til de arrangementer, foreningen står for eller er med til at sætte igang, så er det - bortset fra det årlige møde med Svend Auken - gennem de senere år højst en 10-15 procent, ofte kun det halve, altså 5 procent.

Spørgsmålet er derfor om der ikke længere er behov for en forening og et netværk. For vi skal jo ikke bare fortsætte foreningen hvis behovet ikke er der længere. Eller den lave mødeprocent er udtryk for, at alle er så pressede, at der ikke er tid til at deltage i møder? Skal vi arrangere en anden type møder? Eller hvad ønsker I at bruge foreningen til?









Generalforsamlingen, 11. maj 1999, Mols Laboratoriet.

BESTYRELSENS BERETNING

MEDLEMSLISTEN
Foreningen har nu 90 medlemmer. Det er seks gange så mange som ved stiftelsen i 1991. Medlemstallet har de seneste år svinget mellem 90 og 100. Der er temmelig hyppige ændringer, når folk skifter job eller nye medlemmer kommer til og gamle falder ud - sidstnævnte oftest, fordi de ikke har fået betalt.

Vi har tidligere fremsendt kopi af medlemslisten til alle medlemmer én gang årligt, men det er vi holdt op med, fordi vi ville spare papir og porto. Men alle medlemmer kan til enhver tid få en diskette med medlemslisten hos mig.

Medlemslisten er meget efterspurgt. Jeg har flere henvendelser om ugen med anmodning om medlemsliste, enten fra organisationer, der allerede har os på mailinglisten og som ønsker en opdateret version, eller fra organisationer, som har hørt om foreningen og som ønsker medlemslisten til konkrete formål.

Trods det jeg årligt informerer Journalistforbundet med opdateret medlemsliste og liste over bestyrelsesmedlemmerne, er det forbløffende, hvor ofte henvendelser til Journalistforbundet fra folk, der vil i kontakt med miljøjournalister, ender uden henvisning til os. Folk hører i stedet om foreningen tilfældigt fra andre indenfor området, fra medlemmer af foreningen eller fra organisationer som DN. Jeg håber, det hjælper på den 'blinde plet' i DJ, at DJE sidste år i deres kursusprogram lavede en omtale af alle specialforeninger under DJ. Forhåbentlig har DJ taget de informationer til sig, så de kan informere omverdenen bedre, når de får henvendelser.

HJEMMESIDEN
Vi har nu såvel vores hidtidige hjemmeside på ecoweb.dk/journa som et 'visit-kort' på CFJE's elektroniske oversigt over specialforbund. Den henviser med link til hjemmesiden på ecoweb. Vi valgte den løsning, fordi vi ikke har ressourcer til at vedligeholde to hjemmesider.

Det er i øvrigt et problem med ressourcer til vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside. Vores hidtidige frivillige webmaster Michael Borgen, der jo er freelancer, har haft enormt travlt det seneste år og har derfor ikke haft tid til - heller ikke selv om vi har tilbudt ham betaling for opgaven - at opdatere og vedligeholde hjemmesiden.

Vi får løbende invitationer og informationer, som det ville være oplagt at lægge ind på hjemmesiden og jeg vil meget gerne, at vi kunne bruge den meget mere aktivt til intern information fra foreningen til medlemmerne. Også for at følge op på og forberede sidste års generalforsamlingsbeslutning om i løbet af nu 1 år at gå over til kun elektronisk kommunikation til medlemmerne.

For at det skal kunne komme til at foregå effektivt foreslår bestyrelsen, at foreningen køber sig til en web-master.

I øvrigt besøges hjemmesiden stadigt hyppigere af andre. Jeg får flere gange ugentlig oprining fra eksempelvis studerende og skoleelever, som har fundet os på internettet. Det er både godt og skidt. Skidt fordi de ofte opfatter foreningen som en slags 'informationsbureau' om miljø, når de skal i gang med én eller anden opgave og er på bar bund.
Erfaringen bekræfter mig i, at vi valgte rigtigt, da vi valgte ikke at have en diskussiongruppe i forbindelse med vores hjemmeside. Det ville kræve meget mere tid, end vi har, at besvare og vedligeholde den.


DET INTERNATIONALE ARBEJDE
I overensstemmelse med sidste års generalforsamlings-beslutning om at vægte det internationale arbejde højere, havde vi i bestyrelsen sidste sommer en drøftelse af, om vi skulle sende en repræsentant til IFEJ's kongres på Sri Lanka.

Jeg havde forinden kritiseret IFEJ og arrangørerne Sri Lankas miljøjournalistorganisation for, at programmet var alt for meget en PR-event for Sri Lanka og alt gav alt for lidt tid til miljøjournalist- og IFEJ-diskussioner. Diskussionen i bestyrelsen gik på, om vi pga. det program skulle droppe deltagelsen, fordi det ville være for meget en 'turist-tur' eller deltage for at fremføre vores kritik på rette sted. Et flertal i bestyrelsen mente det sidste. Men desværre var alle i bestyrelsen forhindret i at tage afsted pga. arbejdet. Ikke mindst fordi kongressen var lagt umiddelbart før Buenos Aires klima-mødet. På Sri Lanka kongressen blev der i øvrigt vedtaget et sæt "Code of Ethics" for miljøjournalister. De kan findes på IFEJ's hjemmeside www.ifej.org

IFEJ bestyrelse og generalsekretær har efter mødet officielt erkendt, at vi havde ret i vores kritik af programmet. Den samme kritik kom nemlig fra mange af deltagerne. Den kritik lover IFEJ at tage højde for i planlægningen af dette års kongres, som holdes i oktober i Colombia. Interesserede vil forhåbentligt snart kunne finde nyt om kongressen på IFEJ's hjemmeside. Endnu er der ingen oplysninger om kongressen. Men formanden for den norske miljøjournalistforening er med i programlægningen, og hende har jeg stor tillid til, så jeg håber, programmet i Colombia bliver mere seriøst.

Vi har efter Sri Lanka kongressen fået årsrapport fra IFEJ's generalsekretær og den viser, at IFEJ udmærket er klar over alle organisationens praktisk og organisatoriske problemer, (som jeg har beklaget mig over siden 1995), og ledelsen prøver at tage hånd om problemerne med strategier og handlingsplaner. Men det altoverskyggende problem for IFEJ er penge-mangel. Sekretariatet i Paris kører for en stor del på frivillig arbejdskraft og organisationen har ingen penge til at finansiere bestyrelsesmøder mv. Det er klart, at det er en stor svaghed.
Jeg har i det forløbne år været i temmelig hyppig e-mail kontakt med generalsekretær Michael Schweres i Paris, og der er ingen tvivl om, at han gerne vil gøre det bedre, men organisationen har overhovedet ikke har ressourcer til at leve op til de forventninger, medlemmerne og de nationale organisationer har.

Hvis vi virkelig skal have IFEJ til at fungere - hvad jeg mener er vigtigt og kunne have store perspektiver - så må IFEJ skaffes flere penge. Men skal vi hjælpe til med det, kræver det, at vi fra Danske Miljøjournalister involverer os mere aktivt i IFEJ-arbejdet. Og her er det igen tiden, der er problemet. Når medlemmer af foreningen dårligt har tid til bestyrelsesarbejdet for at få vores egen forening til at køre, er der jo slet ikke tid til også at involvere sig i det internationale arbejde.

Jeg mener, vi skal vente og se, hvordan Colombia kongressen spænder af, om der her vil være mere fagligt indhold og bedre styr på IFEJ. Derefter kan vi drøfte, om vi skal satse flere kræfter på IFEJ-arbejdet.

IFEJ har i øvrigt været involveret i at arrangere konferencen "Medierne og en bæredygtig udvikling" i Brest, Frankrig her den 17.-22. maj i samarbejde med noget, der hedder "Det Europæiske Miljøuniversitet". Konferencen - eller workshoppen skulle man måske nærmere kalde det - er rettet mod nyuddannede og journalistelever. Jeg har formidlet en invitation til workshoppen til journalist-elever videre til DJH.
Programmet ser umiddelbart meget imponerende ud med en masse internationale VIP-navne. Men det skal man vist ikke lade sig imponere af, for der står blot, at de er "inviteret". Og jeg har på et tidspunkt besvaret et alenlangt spørgeskema, som deltagerne skulle bruge under workshoppen. Spørgsmålene i den imponerede mig heller ikke.
Det er tydeligt, at miljøjournalist-organisationer i Syd-Europa - og i øvrigt også i Afrika, Asien og Sydamerika opfatter sig selv som miljøbevægelser og deltager aktivt som miljø-lobbyister. Den måde at agere på ligger os fjernt her i Norden. Den kultur-forskel mærker jeg ofte i min kontakt med miljøjournalister fra andre lande og verdensdele.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at vort Danida-finansierede kursus i miljøjournalistik for Ghanesiske miljøjournalister bliver kopieret, idet den norske miljøjournalistforening efter at have hørt om kurset via IFEJ har bedt mig om kopi af program og budget og derefter har ansøgt den norske bistandsorganisation om støtte til at køre tilsvarende kurser i to norske samarbejdsdlande Tanzania og Zambia. Det er jeg meget glad for. Så har vore anstrengelser båret ekstra frugt.

Jeg har fortsat hyppig kontakt med den Ghanesiske miljøjournalistforenings formand Mike Anane, som jeg har hjulpet med at skaffe midler til en pc med internet adgang fra en dansk, privat fond. Den Ghanesiske forening er fortsat meget aktiv og har efter dansk model holdt flere seminarer og ekskursioner for medlemmer. Senest har foreningen udgivet et lille blad for at oplyse offentligheden i Ghana om de natur- og miljømæssige konsekvenser af et planlagt, nyt dæmningsbyggeri i en nationalpark. Mike Anane fik i øvrigt sidste år UNEP's Global 500 Award, for som gives for "outstanding achievments for the environment".

MEDLEMSMØDER, KURSER
Vi tog sidste år initiativ til et to-dages DJE-kursus i research på internettet. Men som I hørte gennem nyhedsbrevet, var der kun to tilmeldinger. Nu har vi jo haft en diskussion om emnet på workshoppen i eftermiddag, men jeg kunne generelt godt tænke mig at høre jeres mening om, om det skyldes:
1) at I allerede er rutinerede brugere eller
2) at I ikke har tid til at bruge internettet til historie-søgning og research, eller
- og det er et spørgsmål, der generelt interesser mig meget:
3) at I ikke er interesserede i/kan afsætte artikler om internationale emner

Vi har i årets løb kun holdt et medlemsmøde, nemlig debatmødet i marts "Hvorfor fik Lomborg så stor en dækning i medierne?". Det var en stor succes med 15 deltagere, livlig diskussionlyst og stor tilfredshed fra panel og deltagere over initiativet.

Det bekræfter os i, at det er den type møder, foreningen fremover skal arrangere, som vi også besluttede på generalforsamlingen sidste år. Mødet viser, at vi har et stort behov for at diskutere miljøjournalistikkens etik, metoder, mål og midler. Det vil være oplagt fremover at kombinere sådan et debatmøde med årsmødet, - altså at vi bruger denne årlige lejlighed til at diskutere faget og miljøjournalistikkens situation og perspektiver. Meget gerne med udenlandske oplægsholdere for at få inspiration og internationalt perspektiv på faget.

BESTYRELSEN
Som I vil vide af nyhedsbrevet har bestyrelsen i årets løb mistet to medlemmer: Steen Voigt og Jesper Ravn. Suppleant Jørgen Hejlsvig har ikke kunnet indtræde i bestyrelsen i stedet, fordi hans arbejdsgivere på Aarhus Stiftstiden ikke vil give ham fri til at deltage i foreningens arrangementer.

Vi mangler altså to nye bestyrelsesmedlemmer + en suppleant, og vi håber meget, at nogen af jer vil stille op. I øvrigt er Ulla Poulsen og jeg på valg i år. Vi er begge villige til genvalg.

Det er ikke fordi bestyrelseshvervet er særligt arbejdsmæssigt belastende. Kassereren, som er Ulla, skal naturligvis holde styr på økonomien. Steen var sekretær og hans opgave bestod hovedsageligt i at kopiere og pakke de to-tre nyhedsbreve, vi udsender hvert år. Det er mig, der skriver nyhedsbrevene og vedligeholde medlemslisten, herunder sender diskette med medlemsliste til dem, der rekvirerer én. Hvad angår bestyrelsesmøder, så holder vi to-tre møder om året, altid i forbindelse med arrangementer, hvor vi i forvejen mødes. Ellers holder vi kontakten pr. mail, brev og telefon.

Arbejds- og tidsmæssigt er det altså ikke den store belastning. Men det rart at være flere i bestyrelsen, fordi det giver flere ideer og mere dynamik i foreningen. Det viser vores generalforsamling jo også. Den kommer der altid gode ideer og forslag ud af. Så meld jer bare. Det er ikke spor farligt. Vi kan måske ligefrem få kampvalg. Det er jo altid godt.