Helt ærlig,
ved du hvad Agenda 21 er?



Vi bliver nødt til at give os tid til at få Agenda 21 som begreb ind under huden - så at sige lære det at kende med hud og hår. Hvorfor kunne man spørge? Er det overhovedet vedkommende?

Det er det! Med Agenda 21-deklarationen fra Rio i 1992 har vi fået et folkeligt mandat til at være medspillere i løsningen af verdens miljøproblemer. Det kunne heller ikke være anderledes. Verdens regeringschefer har indset at miljøproblemerne ikke kun kan løses oppefra. Det lokale niveau skal også inddrages.

Vi har derfor fået en opgave og mulighed - eller et mandat om man vil - til at være medspillere i løsningen af  problemerne. Derfor er det også betænkeligt, at Agenda 21 til dato kun har haft begrænset gennemslagskraft. Prøv blot at spørge rundt i dine omgivelser: helt ærlig, ved du hvad Agenda 21 er? Rigtig mange ved det ikke! Måske mangler der en bedre markedsføring.

Men uanset hvad årsagen er, så lad os gribe bolden nu. Regeringen skal i år 2002 have en national Agenda 21 bæredygtighedsstrategi færdig. Det er en politisk forpligtigelse og den proces er startet nu.

Hvorfor ikke være på forkant lokalt?

Fx. kunne alle institutioner, skoler, virksomheder, boligkvarterer osv. få lavet deres lokale Agenda 21, og forpligtige sig til at skabe bæredygtighed ved at medtage forpligtigelsen i deres fundats, formålsparagraffer eller driftsplaner. 

Og her kræver det, at vi holder tungen lige i munden - og finder svaret på, hvad Agenda 21 er. For Agenda 21 er hverken et kompostprojekt eller en gruppe af velmenende borgere. Agenda 21 er og bliver en handlingsplan, en dagsorden eller et dokument, en paragraf, en lov, om man vil, for hvordan vi vil drive vores institution, skole, virksomhed, boligkvarter osv.  Derfor er det et rigtig godt styringsredskab, som vi fik forærende dengang i Rio - til at få gennemtænkt og udviklet vores lokale bæredygtighedsstategi.

Når så vi har den - handlingsplanen, en vedtagen lokal og national Agenda 21, så blive komposteringsprojektet, energi-besparelsesskampagnen, sprøjtefrie boligkvarterer, overgangen til økologisk landbrug osv. til praktiske handlinger  og projekter i henhold til vores Agenda 21-handlingsplan.

 På vej mod en national Agenda 21

Nogle kommuner og grupper har etableret lokale Agenda 21’er. Om de efterleves, kan vel diskuteres, men man er på vej. Der er - og har været – mange gode intentioner i det lokale Agenda 21-arbejde, men et er sikkert: Hvis den statslige politik trækker i den forkerte retning, kan det være svært at tro på det lokale Agenda 21-arbejde som motoren hen imod en bæredygtig udvikling. Den statslige politik skal med andre ord spille sammen med de lokale initiativer. Hvad nytter handlingsplanlagte projekter med fx kompostering og affaldssortering, når affaldsmængderne fortsætter med at stige? Hvad nytter kampagner for at tage cyklen til arbejde, når nye broer gør det muligt at fragte varer og arbejds­kraft over endnu længere afstande? Osv.

Det betyder også, at en national Agenda 21 ikke er summen af alle de lokale Agenda 21’ere. En national bæredygtighedsstrategi skal derimod meget gerne forholde sig til, hvordan den statslige politik og de mange lokale grønne initiativer kan spille sammen. Eller rettere: Hvad regeringen vil gøre for at fremme en grøn omstilling lokalt. Derfor skal vi gribe Agenda 21-bolden nu. Skal projektet lykkes, er det nødvendigt med dialog og erfaringsudveksling mellem de to niveauer. Den viden og de erfaringer, der ligger overalt i Agenda 21-grupper, kommuner, hos græsrødder, forskere mv., skal frem i lyset og bidrage til udarbejdelsen af den nationale bæredygtighedsstrategi.

Agenda 21 bør derfor være et meget mere folkeligt og velkendt koncept, end det er i dag. Lad os tage det til os og udbrede kendskabet dertil. Såvel i folkeoplysningen som i resten af samfundslivet. Her er en udfordring, der kræver medspil. Nu!                

SPU & LM-N