Når 100 mennesker giver den Nationale A21 et par ord med på vejen!

           Værkstedsmøde om Den Nationale Agenda 21


• Den nationale Agenda 21 skal udvikles i dialog med folkelige bevægelser, erhvervslivet og det enkelte mennesker - og alle ministerierne.
• Der skal skabes fremtidsbilleder, som kan nære udviklingen. Visioner om det gode liv i et bæredygtigt samfund er en vigtig del af et levende demokratisk samfund. Der skal tænkes stort - uden snævre økonomiske og juridiske bånd. Agenda 21 skal koble langsigtede mål og letfattelige visioner med konkrete kortsigtede mål.
• Konkret kan Den Nationale Agenda 21 sætte fokus på trafik, miljø, byggeri og sundhed.

Deltagerne i værkstedsmødet havde mange gode råd til den Nationale Agenda 21 plan, som skal etableres i løbet af de næste to år.

Der var gode råd til såvel etablerings processen som indholdet.

Denne sammenskrivning er fortaget af Birgitte Hoffmann, som var værkstedsleder. Klik her for at se / læse de u-redigerede råd og forslag fra værkstedsmødet (til uredigeret inspiration).


Et værkstedsmøde om Den Nationale Agenda 21
En smuk weekend i slutningen af januar i år 2000 var mere end 100 mennesker samlet på IT-folkehøjskolen i Snoghøj for at diskutere den nationale Agenda 21 for Danmark, som var temaet for Øko-nets årsmøde.

Det var et møde mellem forskellige sektorer, instanser, organisationer, græsrødder, kunstnere, gøglere og almindelige dødelige. Sådanne møder øger forståelsen for hinandens hverdag og problemstillinger. Som en deltager udtrykte det, så var det positivt at opleve og at være en del af en så forskelligartet gruppe med så mange måder at udtrykke sig på og arbejde på - "og alligevel vil vi samme vej".

Selv om alle ikke var enige om det hele, så var man enige om, at nu må der ske noget - Den Nationale Agenda 21 skal være et godt og brugbart værktøj til en bæredygtig fremtid.

På værkstedsmødet fik deltagerne den opgave at give 3 pointer vedrørende en National Agenda 21. Det kunne være gode råd til regering og folketing, gode spørgsmål til debat eller krav til processen.


Det store møde
Agenda 21 kan ses som et stort møde om fremtiden - hvor vi alle deltager på forskellig vis. Alle handler vi - både når vi sortere affald og når vi ikke gør det. Blot for forskellige løsninger. Alle er vi politiske forbrugere - hvad enten vi køber økologisk eller discount.

Med dette billede af det store møde træder 4 aspekter frem:

deltagerne og deres forskellighed. Der er mange forskellige deltagere - borgerne, myndighederne, erhvervslivet, organisationerne, græsrødderne og institutionerne - der skal mødes. Dette er på samme tid en barrierer, der skal overvindes og et stort potentiale.
ordstyrerne. Det er vigtigt med uafhængige ordstyrere, der kan støtte og styrke deltagerne og processen og sørge for dialog og fremdrift. I det lokale er det for eksempel De Grønne Guider og de forskellige Grønne Center, der udvikler sig i øjeblikket. Man kan stille spørgsmålet, hvem kan være gode ordstyrere for den nationale proces?
Hvilke punkter skal på dagsordenen? Det skal være punkter, vi kan mødes om, som er tydelige og som opleves relevante. Og gerne også punkter, der lyser op og peger på nye muligheder.
Mødeformerne. En bæredygtig udvikling kræver nye roller - borgerne skal medvirke aktivt som ekspert på det lokale liv, virksomheder og græsrødder skal samarbejde og myndigheder skal være konsulenter fremfor kontrollanter. De traditionelle 'mødeformer' - så som informationskampagner, borgermøder og grønne afgifter slår ikke til. Udfordringen er at skabe nye møde former, der kan bringe de forskellige deltagere sammen, og gøre det muligt at tage beslutninger i en meget foranderlig verden. Mødeformer, der kan knytte det lokale og det globale.


Mødeformen
Hvordan får man ideerne fra 100 mennesker frem på små to timer? Hvordan får man alle til at deltage? Hvordan skaber man dialog mellem så forskellige mennesker med så forskellige baggrunde og arbejdsmetoder? Selv om Økonets årsmøde er et fora med en god og åben stemning, så er der mange, der ikke kommer til orde i en plenum debat. Dels fordi der kun er tid til et begrænset antal indlæg, dels fordi ikke alle bryder sig om at tale i en så stor forsamling. Måske ikke alle føler, at netop deres ideer eller budskab er vigtigt nok.

Et værkstedsmøde handler om at skabe dialog om et tema mellem forskellige grupper. Et værkstedsmøde er en ramme for dialog, og bygger på at alle kommer til orde. Det veksler mellem individuelle brainstorms, gruppearbejde og plenumdebat. Værkstedet er rammen, det er deltagerne selv der skal fylde rammen ud. Det kræver disciplin - ikke mindst når der er så kort tid.

Og diskussionslysten var stor. Det var ikke helt nemt at være værkstedsleder den søndag formiddag på Snoghøj Højskole. Det var heller ikke helt nemt for deltagerne - især var tiden meget presset og lydforholdende ikke så gode i den store sal. Men deltagerne fortalte bagefter om gode diskussioner og glæden over at arbejde så koncentreret sammen med så mange andre. Og spændende var det og frugtbart. De mange, som har arbejdet med Lokal Agenda 21, har vigtige råd og erfaringer at give videre.


Når rækker bliver til grupper!
100 mennesker rejste sig fra deres stole, halvdelen vendte sig om mod rækken bag og flyttede deres stole om, så der blev dannet grupper med omkring 6- 8 deltagere. Der lød en skramlen og snakken, let forvirring og så endelig ro.

Helt stille blev der, for gruppearbejdet blev indledt med en kort brainstorm, hvor deltagerne hver for sig fandt frem til 3 pointer eller oplevelser fra weekenden, som gjorde særligt indtryk på dem. Hver pointe blev skrevet på en lille post-it-sedl.

Efter 10 minutter begyndte snakken igen. Deltagerne præsenterede kort deres pointer for hinanden og satte sedlerne op på et stort papir.

Derefter havde grupperne en god halv time til at blive enige om 3 pointer til Den Nationale Agenda 21. Snakken gik - der blev fremlagt og diskuteret livligt - og hårdt presset af ordstyreren fik grupperne skrevet deres bidrag ned.

I pausen blev der trængsel foran væggen i salen med de flere hundrede små farvede post-it-sedler og de store A3 med gode råd om Den Nationale Agenda 21.


Gode råd er mange ...
De mange forskellige råd kan som nævnt ses i deres helhed bagerst. Her er søgt et ekstrakt af de mange bidrag bygget op om nogle nøgleord.

Helhed - og dermed tværfaglighed. Helheden og tværfagligheden går på mange leder.
Den nationale Agenda 21 skal fastholde den helhedstanke, som Agenda 21 bygger på - miljø, økonomi, sundhed og livskvalitet. Helheden handler også om at ånd og viden, ånd og hånd skal hænge sammen. Og helheden handler om en sammenhæng mellem det globale og det lokale - problemerne og løsningerne. Ikke mindst kræver det, at alle ministerier involveres og udvikler handleplaner.

Bred folkelig dialog. Den nationale Agenda skal udvikles i dialog med folkelige bevægelser, erhvervsliv, myndigheder - og det enkelte mennesker. Borgerne, erhvervslivet, politikerne og embedsmændene og -kvinderne skal på efteruddannelse i dialog og samarbejde! Gode bindeled mellem borgere og myndigheder skal udvikles. Brug 5% af de grønne afgifter til udvikling af borgerdeltagelse og dialog.

Morgendagen er din! Diskussionerne om det gode liv skal styrkes. Det skal udvikles nogle visionære mål for bæredygtighed med udgangspunkt i det økologiske råderum.
Glem ikke, at vi alle er forskellige - og træd varsomt, vi har store fødder!

Den nationale Agenda 21 og Det lokale arbejde er gensidig afhængigt.
Det lokale arbejde er et vigtigt fundament for udviklingen. Lad de 1000 'Albertslunder' blomstre og styrk det nære samfunds muligheder for at tage ansvar, løse opgaver og udvikle netværk. En National Agenda 21 skal spille sammen med de lokale Agenda 21'ere ved at takle de problemer, som ikke kan løftes lokalt.

Den konkrete indsats
Start med at gennemføre de ting, der allerede er vedtaget. Der findes jo masser af gode planer og programmer, der skal tages alvorligt - for eksempel folkesundhedsprogrammet og trafikhandlingsplanerne. Der skal sættes fokus på trafik, miljøarbejde, byggeri, det lokale folkelige miljøarbejde.

Forbilleder og inspiration
Danmark skal udvikles som Agenda 21 eksperimentarium.
Der findes allerede gode forbilleder. For eksempel det tværsektorielle samarbejde i Folkesundhedsprogrammet. Eller Albertslund og deres Dogme 2000 ..eller ....

Plenum
Den afsluttende plenum debat blev indledt af Jeppe Læssøe, DTU og Bente Hessellund Andersen, Grøn Guide, der fik som opgave at give deres bud på en tolkning af de mange input.

Jeppe Læssøe fremhævede 3 punkter:
• Etableringen af En National Agenda 21 skal bygge på en folkelig kulturel proces.
• En overordnet planlægning skal funger som en ramme for det lokale og dermed samle strategierne. Han fremhævede Albertslund som et eksempel på, at det kan lykkedes at lave en planlægning, som kan fungere og sikre en dialog.
• Der skal være rummelighed i bæredygtighedsbegrebet - og plads til såvel ånd som hånd og diskussioner om det gode liv uden for vækstsamfundet. Og han fremhævede en gennemgående pointe fra mødet - det skal også være sjovt!

Bente Hessellund Andersen tog netop udgangspunkt i visionerne - og i Agenda 21 som et kobling mellem visioner og konkrete strategier. Hun foreslog det økologiske råderum som ramme for visionerne, og pegede på Dogme 2000 og debatterne om det gode liv som mulige værktøjer.

Et samfund, hvor det ikke gør ondt!
Bente Hessellund Andersen tog afslutningsvis diskussionen op om, hvor ondt det må gøre? Hvor besværlig må det være? Og denne diskussion blev gennemgående i den afsluttende debat. Man skal nok ikke søge at skjule at et bæredygtigt samfund i Danmark kræver et nedsat forbrug af ressourcer. Men at en bæredygtig udvikling skulle gøre ondt, synes Jesper Saxgren var en absurd måde at se det på . Han kunne ikke forestille sig at samfund, hvor det "gjorde mere ondt end det gør i vores nuværende" og pegede på ødelæggelsen af naturen, kemien, vi ikke kender konsekvenserne af og de mange stressede og ensomme i vores samfund. "Hvor længe kan dette samfund blive ved at udvikle sig så ondt?" spurgte han.

Med stemningen og energien på årsmødet på Snoghøj Højskole i erindring - ikke ret længe!!


Gode råd er mange - de mange forslag fra værkstedsmødet


Der opfordres til Tværsektorielt Samarbejde i lighed med Folkesundhedsprogrammet.

Helheden i Agenda 21 skal fastholdes i den Nationale plan (Helhed = miljø, sundhed og socialt livskvalitet).

Den nationale Agenda 21plan skal udvikles i dialog med folkelige bevægelser, erhvervslivet og det enkelte menneske.

Ånd og viden hånd i hånd
(Galschiøt på banen!)

Dogme 2000 som inspiration.

Styrk det lokale folkelige arbejde (eksempel vis Natur/miljøcenter).

1. Fokus på trafik.
2. Styrk Støtten til forskellige Miljøarbejde.
3. Fokus på byggeri.


1. Skab bred folkelig dialog.
2. National Agenda 21 handler om miljø, Mennesker, politik & økonomi - ikke kun "kapitel 28".
3. Morgendagen er "din".

Det skal også være sjovt!!

1. En national A21 skal være en folkelig, mental, kulturel proces.
2. Målsætninger skal ikke være underlagt "juridiske" begrænsninger (Man skal tænke Stort).
3. En A21 skal koble langsigtede mål og letfattelige visioner med konkrete kortsigtede mål.
4. En national A21 skal spille sammen med de lokale A21'ere ved at takle de problemer som ikke kan løftes lokalt.


1. Lad 1000 Albertslund'er blomstre.
2. Nogen flere Haslev sekretærer (gode bindeled mellem myndigheder og borgere).
3. Ansvar til lokal samfundene.

1. Gennemfør de ting, der allerede er besluttet/planlagt. (folkesundhedsprogram, trafikhandlingsplan).

Lovgive omkring DOGME 2000.

2. Opfordre til diskussion i offentligheden om "det gode liv"?

Borgermøder, efteruddannelse af borgere, erhvervslivet politikere, embedsmænd.

3. Styrke nærhedsprincippet, øge indflydelse p.t. eks. boligområdet.

Fremme etableringen af netværk til udbygning af det sociale og kulturelle.


1. Helhedsperspektiv

2. Regeringens bud på det økologiske råderum for Danmark
3. Deltagelse: hele civilsamfundets (aktører) alle i processen nu og fremover.

A21 er holistisk tænkt - derfor skal de øvrige ministerier involveres og komme med handleplaner.

Der skal angives nogle visionære mål for bæredygtighed med udgangspunkt i det økologiske råderum.

Der skal gøres op med vækstsamfundet.

Stemme sindene til fælles -skab og handling.

DK som A21 experimentarium - 1000 blomster eksperimenter, forsøg, netværk.

Økologisk råderum mål: Radikal øg livskvalitet.

Træd varsomt!
Vi har meget store fødder.


3 Gode Råd til Regeringen:

1. Opstil helt konkrete målsætninger for bl.a. ressourceforbrug, affaldsminimering og indsatsen på sociale og kulturelle områder. Krav til kommunerne med årlig revision.

2. Udbred dogme 2000 - konceptet til alle landets kommuner .

3. Brug 5 % af de grønne afgifter til finansiering af en gradvis udvikling af borgerinddragelsen og dialogen mellem borgerne og kommunerne. Husk borgernes forskellighed.