Om Økologisk samling

'Økologisk samling' er et årligt seminar-møde med rødder i 'Kolding Manifestet' (tumpernes opråb).
En samling for at skabe bred debat om 'det økologiske Danmark'. En samling der tidsmæssigt ligger i oktober måned tæt på åbningen af Folketingets samling.
Kolding Manifestet - Om teknologi, demokrati og bæredygtighed - Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil? er udgivet af Øko-net i feb. '98 og kan bestilles på
tlf.: 62 24 43 24 eller læses på hjemmesiden www.eco-net.dk
og i en engelsk oversættelse på www.eco-net.dk/english

Økologisk samling '99

Weekend-møde d. 8. - 10. oktober på Snoghøj Folkehøjskole Tema: 'Eksperimentelle Økologiske Frizoner'
Mød i weekendens løb:
• Kurt Aagaard Nielsen • Birger Steen Nielsen
• Claus Heinberg • Jesper Saxgren
• Barbara Diklev • Niels Helberg
• Susanne Herfelt • Poul Henrik Harritz
• Steen Andersen • Knud Foldschack

Arr.: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

PROGRAM:

Fredag d. 8. oktober
16.00: Ankomst, indkvartering og åben bar.
18.00: Aftensmad og velkomst.
19.30: Samling i foredragssalen:
• Kurt Aagaard Nielsen, Institut for miljø, teknologi og samfund (Tek-sam) ved Roskilde Universitetscenter (RUC) og
• Birger Steen Nielsen, Institut for pædagogik ved RUC:
"Sociale eksperimenter og eksemplariske læreprocesser - et middel til bæredygtige samfundsforandringer". Begge oplægsholdere har i en længere periode forestået eksperimentet, 'Industri og Lykke' - med udgangspunkt i fiskeindustrien. Derefter fri debat og almindelig hygge.

Lørdag d. 9. oktober
8.00: Morgenmad
9.00: Præsentation af 'Eksperimentelle Økologiske Frizoner' - EØF.
• Claus Heinberg, Institut for miljø, teknologi og samfund (Tek-sam) ved RUC:
"EØF pyramiden - en ny samfundsmodel"
• Jesper Saxgren, miljørådgiver ved Tegnestuen Mejeriet A/S, Kolding:
"Kriterier for økologiske frizoner"
Derpå åben debat om EØF
12.00: Frokost
14.00: Tema: Helhedsorienteret udvikling i lokalsamfund - hvad er der behov for? / - hvor er muligheder og forhindringer?
• Barbara Diklev, redaktør af Landsbynyt, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd.
• Niels Helberg, sociolog og planlæg-ningsrådgiver, tidl. sekretariatschef for Dansk Byplanslaboratorium og tidl. forskningschef i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.
• Susanne Herfelt, kontorchef, Landsplanafdelingen i Miljø- og Energiministeriet.
Fællesdiskussion og debat.
18.45: Festmiddag og senere glad alsidig dansemusik med Spunk - et forrygende firemands-orkester fra Center for Rytmisk Musik & Bevægelse i Silkeborg. I aftenens løb bliver der også musikalske indslag af trubaduren og sangskriveren Søren Eppler.

Søndag d. 10. oktober
8.00: Morgenmad
9.00: Tema: Muligheder, barrierer og konflikter for EØF.
• Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
• Steen Andersen, formand for Gartneri-, land- og skovbrugsgruppe (GLS) i SiD / bestyrelsesmedlem i Den Grønne Jobpulje.
• Knud Foldschack, advokat, formand for Øllingegaard Mejeri K/S / Ainyahita-fonden
11.00: Pause
11.30: Opsamling på weekendens tema: Hvordan kommer vi videre med EØF? Fællesdiskussion og debat.
13.00: Frokost og afrunding.
14.00: Afrejse - farvel og på gensyn.


Tilmelding og praktiske oplysninger:
• Deltagelse i mødet koster 525,- kr. der dækker deltagelse, fuld øko-kost samt logi - overnatning foregår i egen sovepose og på medbragt lagen på madresser i klasselokaler mv. på højskolen. Der er desuden mulighed for at bestille et højskoleværelse for et tillæg på 315,- kr. incl. sengelinned for enkeltværelse eller 190,- kr incl. sengelinned for dobbeltværelse pr. person.

• Tilmelding sker ved indbetaling af 525,- kr. på giro nr. 1-222-07-66 eller pr. check inden mødet, senest fredag d. 1. oktober '99. Ring eller send samtidig (s. d. 1/10) dit navn / din stilling / navn på organisation / forening du kommer fra / din adresse / dit telefon-nr. / e-mail & www-adresse til:
Øko-net, Svendborgvej 9 - Postboks 2 5762 Vester Skerninge

• Oplys desuden om du overnatter på skolen - hvis, så skriv 'madras'. Et højskoleværelse kræver forudbestilling hos Øko-net (ring og bestil). En rejsekoordinering laves på følgende måde: Har du fx to pladser i din bil, så skriv 'bil+2 stk', eller ønsker du transportmulighed, så skriv 'ønsker kørelejlighed'.

• I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste for mødet og en rejsebeskrivelse til Snoghøj Folkehøjskole, der ligger ved den gamle Lillebæltsbro i Snoghøj tæt ved Fredericia.

Yderligere oplysninger - tlf.: 62 24 43 24

Eksperimentel Økologisk Frizone

- en introduktion

Med udgangspunkt i Kolding Manifestets teknologisyn, og syn (vision) i øvrigt, og i nødvendigheden af konkrete billeder (visioner) af en mulig fremtidig virkelighed, er målet at få formuleret nogle konkrete handlingsveje, hvor den efterhånden frodige skov af bæredygtige teknologier og produktionsformer kan smelte sammen i så store enheder, at det begynder at udvikle det sociale liv, det kulturelle liv, ja i virkeligheden hele vores måde at fantasere om fremtiden på. Konkret.
Tanken om større eksperimenter på samfundsplan er ikke ukendt. Samsø er blevet udpeget til alternativ energi-ø, og i Sønderjylland snakker man alvorligt om at omlægge hele regionen til økologisk landbrug.
Regeringen har formuleret en målsætning om omlægning til økologisk mad i offentlige institutioner, plejehjem, børnehaver, og selv det "Europæiske Økonomiske Fællesskab" (EØF) peger på nødvendigheden af at få produktion, miljø, kultur og det sociale til at hænge sammen, derude i det åbne land - og det er foreløbig hvad vi taler om, det åbne land.
Med samlebånds-industrialismens bortvisnen, og med det største samfundsmæssige overskud nogensinde, er det på tide at vi også gør os praktiske eksperimenter med hvordan vi gerne vil leve, ikke individuelt, der er mulighederne uendelige, men samfundsmæssigt.

Hvad er det for en størrelse?
En Eksperimentel Økologisk Frizone er først og fremmest et område, et område inden for hvilket der prioriteres, og accepteres, anderledes end udenfor, og hvor man ser tingene i deres materielle sammenhæng. Også økonomisk.
Uden for frizonen fx, der hvor den frie markedsøkonomi siges at råde, der betaler man (skatteyderne) landbruget for ikke at forurene, og der koster økologiske produkter, som ikke forurener, mere end de kemibaserede, som allerede i deres fremstilling påfører samfundet udgifter til rensning og oprydning.
I frizonen kunne man, som et vildt ambitiøst mål, sigte mod at markedsøkonomien tog sig selv alvorlig, således at det er forureneren der betaler, i det omfang det overhovedet finder sted. Fx ville det betyde at økologiske fødevarer bliver billigere end konventionelle - som en konsekvens af den økonomiske helhedsforståelse.

Og så skal titlen tages helt konkret. Der indgår tre ord, og de indgår med samme vægt, og de skal tages bogstaveligt: 'Eksperimentel', 'Økologisk' og 'Frizone':

• Eksperimentel:
Eksperimenter tjener til at efterforske ting, søge nye veje, opdage ukendte veje, be- eller afkræfte hypoteser og ideer. Eksperimenter skal være almene, de har gyldighed ud over den eksperimenterende, hvis andre vil det samme. Eksperimenterne er zonens tilbud til den omliggende verden.
• Økologisk:
Da målet med frizonen er samspillet mellem de forskellige bæredygtige tiltag, samt mulighederne ved en lempeligere regelsætning, har vi valgt at lade begrebet 'økologi' være defineret gennem Ø-mærkerne (det grønne og det røde). Udvikling af kravene til disse målsætninger finder sted andre steder.
• Frizone:
Forudsætningen for at kunne foretage eksperimenter der sigter på at bringe bæredygtige og økologiske produktionsformer i samspil, er at ting som i dag er forbudt eller meget vanskelige at komme igang med, skal gøres lovlige eller lettere at iværksætte. Her sigtes der til bureaukratiske procedurer, men også til over- og detailregulering.

Den Eksperimentelle Økologiske Frizone er altså et område, hvor det er tilladt at eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser, eller administrative besværligheder.
Generelt kan man sige at i en frizone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givet problem lige så godt som eller bedre end de kendte metoder.
I mange tilfælde vil det også være tilstrækkeligt at problemet løses "godt nok".
Der skal altså dispenseres fra gældende regler, og det skal ske ud fra et grundlæggende hensyn til miljø, landskabelig æstetik, sundhed, sociale sammenhænge, kulturelle vækster, samt lokal produktion og lokalt demokrati.
Hvem afgør så hvad og hvordan der skal dispenseres?
Jeg tror det er klogt at lade udgangspunktet være, at det skal de eksisterende myndigheder, men det forudsætter at de konkrete personer accepterer og forstår begrebet, og er loyale overfor intentionerne.
Her skal nok slås et par slag.

• Af geolog Claus Heinberg, lektor ved Tek-sam på Roskilde Universitetscenter, tidl. bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Økologisk Jordbrug. Tlf.: 35 42 80 13 / 46 74 22 99 / ch@teksam.ruc.dk
• Oplægget er et uddrag af en større artikel om EØF, der er med i debatbogen 'Økologi er på alles læber' og som udkommer på Forlaget Hovedland dette efterår.
Som optakt til Økologisk samling '99 kan artiklen allerede nu læses i sin fulde længde på web-adressen:
www.eco-net.dk/eof

15 kriterier for bæredygtige udviklingsprojekter knyttet til jorden på landet

Af Jesper Saxgren, miljørådgiver, tlf.: 75 55 44 88

Eksperimentelle økologiske frizoner er ikke steder, hvor ingen regler gælder, og hvor alt er tilladt. Men derimod områder, hvor andre regler gælder. Regler, der har det til fælles, at de har til formål at befordre en anden udvikling - en udvikling, der har bæredygtig forvaltning af naturgrundlaget som sin grundlæggende målsætning.
Hvordan disse regler eller kriterier skal udformes og udtrykkes, så de befordrer og ikke forhindrer, så de understøtter og ikke undertrykker, så de inspirerer og ikke hæmmer kreativiteten og glæden ved at skabe, ja det er den diskussion, som vi med mødet på Snoghøj gerne vil invitere til.
Som udgangspunkt og inspiration skal her refereres 15 kriterier, som folk, der i Eng- land arbejder med lignende overvejelser, har gjort sig - kan besøges på: www.oneworld.org
Overvejelserne og kriterierne tager afsæt i Rio-deklarationernes definition på bæredygtighed og i kapitel 7 i Agenda 21- deklarationen, der handler om 'Udvikling af Bæredygtige Menneskelige Bosættelser':
"Målet er, gennem en miljømæssig forsvarlig fysisk planlægning, at sørge for at de nødvendige arealer, der sikrer alle husholdninger adgang til jord, er til stede."

Affødt heraf opstilles følgende 15 kriterier:
1. Projektet har en forvaltningsplan, der demonstrerer:
    a. hvordan jordstykket væsentligt vil bidrage til opretholdelse af deltagernes livsgrundlag.
    b. hvordan de nedenfor listede mål (2-14) vil blive opnået og vedligeholdt.

2. Projektet vil befordre adgang til jord og /eller hushold for folk med behov derfor til en pris, der er økonomisk overkommelig.

3. Projektet tilbyder offentlig adgang til området, inkl. begrænset adgang på fx åbent-hus dage og uddannelsesmæssige besøg.

4. Projektet demonstrerer, hvordan det vil blive integreret i den lokale økonomi og fællesskab.

5. Projektet kan demonstrere, hvordan ingen af de planlagte aktiviteter vil afstedkomme unødige gener for naboer og offentlighed.

6. Projektet har forberedt en strategi for minimeringen af bilkørsel.

7. Projektet og alle bygninger i tilknytning hertil vil være tilpasset i forhold til det lokale landskab, de naturlige ressourcer og bosætningsmønstre.

8. Nye bygninger og bosætninger vil ikke være visuelt påtrængende, og ikke være i størrelses- eller driftsmæssigt misforhold til stedet; de er konstrueret af materialer med lavt energiindhold og lille miljømæssig påvirkning, og i så vid udstrækning som muligt af lokale og traditionelle materialer; og er, med mindre miljømæssige hensyn eller genbrug af materialer vejer tungere, i overensstemmelse med den lokale tradition.
Genbrug og genanvendelse af eksisterende bygninger tilstræbes så langt det er praktisk muligt i overensstemmelse med disse kriterier.

9. Projektet er reversibelt, for så vidt som nye bygninger let skal kunne demonteres og stedet let bringes tilbage til sin oprindelige tilstand.

10. Projektet har en strategi for minimal ophobning, maksimal genbrug og recirkulering på stedet og minimal eksport af affald.

11. Projektet har en strategi for energi-bevarelse og en nedbringelse af afhængigheden af ikke-fornyelige energiressourcer.

12. Projektet har som målsætning over tid selvstændig tilvejebringelse af vand, energi og affaldsbortskaffelse, og hvor det ikke allerede er tilknyttet eksisterende faciliteter, vil det ikke stille krav til den eksisterende infrastruktur.

13. Landbrugs-, skovbrugsmæssige og tilsvarende jordtilknyttede aktiviteter vil blive udført i overensstemmelse med bæredygtige principper. Projekter, der lever op til de registrerede krav for økologisk jordbrug, bæredygtigt skovbrug og anerkendte perma-kulturprincipper vil blive foretrukket.

14. Projektet har strategier og programmer for økologisk drift og styring af stedet inkluderende:
    a. bæredygtig drift og forbedring af jordstruktur.
    b. bevaring og, hvor det er muligt, styrkelse af naturlig habitat i relation til biodiversitet, biomasse, oprindelige arter og vildt-spredningskorridorer.
    c. effektiv brug og genbrug af vand, ligesåvel som en øgning af stedets vandholdningskapacitet.
    d. plantning af træer og hegn, især i områder hvor trædækket er mindre end 20 %.

15. Projektet kan demonstrere at bæredygtighed og økonomisk over-kommelighed er sikret, via involveringen af en lejeorganisation, et kooperativ, eller anden social organisation hvis fortsatte interesse i stedet/ejendommen vil sikre kontrollen over senere ændringer i ejerskab og beskæftigelse.